Novell igen-igen

Posted on by flywheel

Novell igen-igen Som nogen nok ved er Novell efter flere forvarsler blevet opkøbt.

Det blev Seattle-baserede Attachmate der løb af med prisen. Attachmake startede med terminalemulatorer og har senere udvidet forretningen med en del sikkerhedsrelaterede netværksteknologier til virksomheder.

I modsætning til de rygter der fløj omkring for nogle få måneder siden vedrørende WmVare-handlen så ser det ud til at Novell forbliver i nogenlunde et stykke.
Dengang var WmVare kun interesseret i SUSE Linux delen – resten skulle angiveligt sælges som skrot. Grunden til at dette kunne få folk op af stolene var at Novell, efter mange års retslig strid endelig havde fået genindfanget de fleste rettigheder til UNIX.

Men Novell har haft en del økonomiske problemer og har reelt været sat til salg det sidste år til halvandet, hvor de også har været inde i en mindre slankeprocess. De har dog på intet tidspunkt fraveget deres sædvanlige kundesky tilgangsvinkel til forretningen – det er vel næsten gået hen og er blevet et varemærke.

Prisskiltet lyder på i alt 2,2 milliarder US-dollars, hvilket nogenlunde svarer til 12 milliarder danske kroner.

Men, og der er naturligvis altid et men – Novell har nemlig i årenes løb samlet myriader af patenter og rettigheder – hvoraf mange strækker sig ind i en del andre firmaers kerneforretninger, deriblandt Oracle, IBM og Microsoft.

Sidstnævnte har lavet sit træk, da de igennem CPTN Holdings LLC har snablet over 800 patenter og andre småting for omkring 2,5 milliard danske kroner. Det er sandsynligvis et defensivt træk, der skal lukke den ladeport som Novell ellers havde åbnet.

Men det er ikke til at vide om de har fået mere med – det er trods alt en ganske anseelig sum penge.

Det kunne være rettigheder til Mono og Moonlight, der er delvist frie genimplementationer af Microsofts kerneteknologier .Net og Silverlight. Men man kunne også tage sølvpapirshatten på og spekulere i patenter og rettigheder til UNIX. De opkræver jo licenspenge fra en del fabrikanter af Android-telefoner og vil måske udvide denne forretning.

Og det vigtigste af alt : Hvilken betydning har det for openSUSE Linux ??

Vil de på Oracle-vis skrotte udviklingsmodellen og dermed openSUSE, eller vil de fortsætte og disse produkter i deres eget produktkatalog og bibeholde openSUSE som udviklingsplatform ?

Det eneste der er blevet antydet er at de vil beholde SUSE og sandsynligvis holde disse produkter adskilt fra Novell-delen. Betyder dette de skiller Linux-produkterne fra de andre og lader disse køre videre (openSUSE,SLES og SLED) ? blog

Postbud bliv på din hest

Posted on by flywheel

Hvis man som openSUSE-bruger benytter Mozilla Thunderbird til at håndtere sin post, er man hægtet lidt bagud hvis man benytter den version der findes i distributionens bibliotek, der er en 3.0.1.x. Det betyder at man i en del tilfælde ikke kan benytte de nyeste versioner af de mest nødvendige tilføjelser.

Jeg har prøvet at hente den nyeste fra Mozilla-Danmarks side, men det er ikke til at få til at køre på grund af rod med Xulrunner bibliotekerne.

Det har irriteret mig en del da jeg under openSUSE 11.2 benyttede en Thunderbird, der direkte var hentet fra Mozilla-Danmark. Ved opgraderingen foretog jeg dog springet fra 32-bit og til 64-bit og dette her er rent faktisk den første gang jeg er stødt på problemer der er relateret til dette.
Grunden til at jeg den fjerne dag i det forrige årtusinde flyttede min post fra PMMail over over til Thunderbird og er blevet her, skyldes Thunderbirds multiplatform-kapabilitet.

Men da man allerede er ganske godt tilfreds med KDE4, kunne man jo så få den lidt flippede ide at rykke det hele over på KDE PIM. KDE PIM består af : Akregator, KAdressBook, KMail, KOrganizer, Ktimetracker, KNotes, KAlarm, Akregator, KNode, KonsoleKalendar, Kando og Kontact som platformen der samler det hele. Ikke mindst fordi at jeg allerede benytter KNotes, KNode og Akregator.
Umiddelbart ser det hele da også fint ud og de stabilitetsproblemer jeg stødte på ved vores første sammenstød for en håndfuld år siden, ser for det meste ud til at være en saga blot.

Til at håndtere information har KDE PIM fået en ny backend, ved navn Akonadi server. Denne har nogle ganske fine takter, men det er her at problemerne begynder. Jeg har nemlig fået et behov for at synkronisere både kontakter og kalender med min GMail-konto – der igen synkroniseres med min N900. Der er plugins i udvikling, men der er lange udsigter til at de bliver brugbare, både til kalender og kontakt. Migreringen foregår så smertefrit som det er muligt, ved hjælp af værktøjet KMailCVT, der kan migrere din post fra de mest gængse programmer.

KMail dog bliver ligesom Thunderbird lidt langsom i betrækket, når den skal jonglere med e-post fra de sidste femten år – ikke den store gevinst her. Det er genialt at man kan oprette filtre igennem et e-brevs kontekstmenu, men efter en tyve stykker crasher programmet hvis man forsøger dette. Selvom KAdressBook uden problemer har kunnet importere alle kontakter fra Thunderbird, er det åbenbart ikke lige sådan at få adgang til disse fra KMail. Det ser ud til at være et udbredt problem.

Da Kontact begyndte at crashe ved hver anden opstart, begyndte jeg at overveje om jeg i det hele taget skulle flytte over. Det ville ikke være det store problem da konti i KMail var sat til ikke at slette brevene på POP3 serverne. Da jeg så fik ideen om at kaste et stykke blik på openSUSE Factory bibliotek, fandt jeg en Thunderbird 3.1.6 med sprogpakker. Haps, den gamle Thunderbird var hurtigt udskiftet med den nye. Her var det bare at slå de tilføjelser til som den gamle havde slået fra og i løbet af fem minutter var der synkronisering med både Google Calendar og Contacts.

Det sidste officielle pip fra Maemo 5

Posted on by flywheel

Jeg sad på arbejdet i dag da der tikkede en Maemo5 systemopdatering ind. Med sine 84,5Mb var det en ganske betydelig systemopdatering. Måtte lige tjekke med revisionsnummeret 20.2010.36-2 på nettet og jo det var skisme PR1.3.

Det drejer sig primært om 100+ rettelser og optimeringer af ydelse og stabilitet, deriblandt en ny PowerVR-driver. Noget andet er at systemet nu er forberedt for multiple boot, der giver muligheden for at boote enheden op med andre styresystemer end Maemo, såsom MeeGo eller Android. Det er gjort for at give udviklere mulighed for at dualboote med MeeGo, da N900 benyttes som udviklingsenhed gør MeeGo, selvom N900 ikke får officiel understøttelse og der kommer ikke nogen MeeGo-enheder fra Nokia på denne side af nytår.

Opdateringen giver en mere responsiv enhed og Multimediaafspilleren malker ikke mere systemet. Om den er blevet mere stabil er ikke til at sige da det ikke rigtigt har været et problem hidtil.

Tilføjelse :
Med denne opdatering er Qt4.7 nu officielt rullet ud på N900. Dette betyder at der nu kan afvikles QML-applikationer på N900.

Er der gået ild i Oraklet ?

Posted on by flywheel

Da der var forlydender om at IBM var ved at opkøbe SUN, blev jeg som gammel OS/2 bruger lettere rædselsslagen. IBM er en stabiliserende faktor i it-universet, som man ikke kan undvære, men som man skal holde på lige så lang afstand som en hvid dværg. Enhver nærkontakt er sundhedsskadelig, gående imod udslettende.

Det var derfor med en vis lettelse at Oracle pludseligt kom på banen og med en lynhurtig bevægelse klaskede tegnedrengen på forhandlingsbordet.

Deres ageren ledte dog hurtigt til en vis bekymring. Først var der ballade med MySQL holdet, hvilket resulterede i udvandringer og forks. Balladen spredte sig til Java-miljøet og dernæst OpenSolaris miljøet. Oracle var temmelig længe om at finde ud af hvad de egentlig ville med indholdet af det skattekammer som de lige havde opkøbt. I al den tid de havde brug for til dette, var der ingen kommunikation, gående imod det værre. Dernæst var deres dom at den communitybaserede udviklingsmodel som SUN var ved at indføre i forbindelse med mange af deres kerneprodukter, skulle rulles tilbage – hvilket blandt andet resulterede i drabet på OpenSolaris.

Et af de mest kendte produkter i SUN universet er produktivitetspakken OpenOffice, der SUN-sponsoreret, udviklet og med hård hånd kontrolleret i dag findes til en bred vifte af platforme og reelt er blevet en trussel for markedsstandarden Microsoft Office.

Udviklersamfundet bag OpenOffice, nemlig OpenOffice.Org har nu i et stykke tid kunnet mærke den samme kolde luft fra Oracle som de andre Oraclekontrollerede frie projekter.

For at være lidt proaktive har man nu kappet fortøjningerne og omdøbt skuden til »The Document Foundation« og selve produktet OpenOffice til LibreOffice (Libre = frihed). Ved at frigøre sig fra Oracle er man nu helt og holdent frue i eget hus, hvilket betyder at det nu sandsynligvis bliver betydeligt lettere at bidrage til projektet. For eksempel vil man nu kunne finde nogen af alle de forbedringer som Novell og deres udviklingspartnere her på det sidste har strikket sammen og som forbrugeren idag kun kan nyde godt af igennem deres OpenOffice-fork GO-OO og dennes spin-off OpenOffice Novell Edition. Det drejer sig blandt andet om forbedret understøttelse af Microsoft Office formaterne, blandt andet basal VBA-support.

På kort sigt vil det give lidt bølgegang og forvirring, men hvis det lykkes at fastholde eksisterende sponsorer og udviklere og måske endda lokke flere til – vil det absolut være en styrkelse af kontorpakkens udviklersamfund og endda Open Source samfundet generelt. Da SUN benyttede OpenOffice som kodebase for deres egen kontorpakke, kaldet StarOffice – var deres styring af OpenOffice naturligvis primært med henblik på deres egne kunder og deres behov – hvilket ofte blev kritiseret og var en bremsende faktor for den generelle udviklingsproces, da det var meget svært at få optaget ny funktionalitet.

Som et resultat af Oracles opkøb af SUN står vi med en fork af MySQL kaldet MariaDB, indtil flere afledede af OpenSolaris, OpenIndiana og IllumOS og nu LibreOffice. Man kunne sige at det har fået udviklersamfundet til at vågne fra sin Tornerosesøvn og hvis dette her holder vand er det en betydelig styrkelse af Open Source udviklersamfundet.

Det der af mange betragtes som den primære grund til Oracles opkøb, nemlig Java – har fået en lidt anden behandling, da Oracle har forsikret alle om at udviklingen her vil fortsætte ufortrødent i åbent regi. Man har dog fjernet indtil flere nøglefunktionaliteter fra den kommende version af Java – hvilket antyder at Oracle her kontrollerer hver eneste vejrtrækning som udviklerne gør og det bliver dermed spændende at se om der lurer et tilsvarende oprør i Java-verdenen. blog

Lidt vægelsindet kviksølv

Posted on by flywheel

I tidernes morgen gemte jeg manuelt versioner af mine projekter. Senere lærte jeg de mest basale CVS færdigheder, der lige gjorde mig istand til at benytte en CVS-server på mit eget intranet.

Da der så kom en lang periode hvor mit vigtigste arbejdsredskab var en moppe, gik det hele i glemmebogen.

Da behovet atter dukkede op til overfladen, var det logisk at gå videre med SVN – ofte beskrevet som : „CVS done right”.

Det lykkedes dog aldrig rigtigt at komme ind under huden på SVN. Jeg fik sat en server op at køre på intranettet, som jeg kørte Netbeans SVN plugin op imod – hvilket dog kørte ganske udmærket. Af en eller anden bizar grund lykkedes det dog aldrig at få det til at køre ordenligt med sikre forbindelser. Hvilet gør at at jeg ikke helt har været vild med at bruge det udenfor egen brandmur og derfor kun har gjort det en enkelt eller to gange.

Nu er jeg så begyndt at kigge lidt efter Qt-Creator og der er SVN-understøttelsen ikke ligefrem den bedste. Derimod er Git-integrationen lige i skabet, da det meste af Qt-bevægelsen benytter Git. Desværre er Git ikke lige sådan at fatte for bønder og siden at jeg kommer fra landet ….. Tjaaa – der må jeg sige at min fatteevne åbenbart er flyttet ind i en etværelses med låg.

Derfor har jeg da også kigget på et alternativer, som for eksempel Bazaar – der nok ser lovende ud, men som jeg af en eller anden grund ikke kan forlige mig medarbejderes – det er rent subjektivt og mange er sikkert glade for systemet.

Derimod passer Mericurial mig ganske fint selvom systemet fra brugerens synspunkt er meget lig Git. Mercurial beskrives ofte som en Git med en forståbar snitflade. Alene det at man har valgt at døbe filnavnet på selve værktøjet »hg” (under henvisning til det periodiske system), er ganske sympatisk.

At jeg så har opdaget at Qt-Creator rent faktisk har Mecurial understøttelse, når man støder på hg-repositories gør bare det hele endnu bedre. Så er det kun når der skal oprettes et nyt repository, at der ganske kort skal rodes rundt i en terminal.