Om OpenSUSE 11.4

Efter mere end otte måneders udvikling, er openSUSE Linux 11.4 blevet frigivet. På trods at nummeret er det en større opdatering, der indeholder nogle væsentlige forbedringer og en del nyt.
Værkets hjerte:

  • Linux Kernel 2.6.37
  • KDE Plasma Desktop SC 4,6
  • GNOME- Desktop 2,32 (GNOME3 Desktop eksperimental)
  • Xfce 4.8.0
  • LXDE Desktop 0,5

Produktivitetspakker:

  • LibreOffice 3.3.1 (OOO330m19 (Build: 8)) – erstatter OpenOffice Org. Novell Edition
  • Koffice 2.3.1-4.7.1
  • Gnome Office (AbiWord 2.8.6-4.4, Gnumeric 1.10.12-4.2)

Andre interessante småting:

  • Apache 2.2.17,
  • Lighttpd letvægts webserver 1.4.26
  • ngninx 0.8.54 HTTP og mail proxy-server
  • VirtualBox 4.0.4
  • PostgreSQL 9.0.3
  • Qt 4.7.1
  • QtCreator 2,1.
  • Mozilla Firefox 4 Beta 12 (Gik RC senere på dagen)

Et stort skridt fremad, er at Hardware Abstraction Layer (HAL), er blevet fjernet. Dette gør at openSUSE er den anden store distribution efter Ubuntu der har fjernet HAL, hvis funktioner nu bliver varetaget af udev, udisks og upower.

Derudover ser vi også WebYaST, der er et værktøj der giver brugerne mulighed for at konfigurere computeren via en webbrowser.

Bortset fra dette, er 11.4 også udstyret med et lille mirakel, nemlig de åbne Broadcom Wireless drivere. Wacom tablet støtte er ligeledes også blevet forbedret, min egen min Bamboo One virker for eksempel ud-of-the-boksen. Nye forbedrede grafikdrivere og Mesa-drivere er blevet opdateret med bedre 2D og 3D ydelse til følge.

Tumbleweed, der er openSUSEs såkaldte rolling release, er tilgængelig som beta. Dette repository indeholder de nyeste stabile versioner af programmer, såsom Firefox og Thunderbird. Dermed får brugeren mulighed for nemt opdatere til seneste version, i stedet for at følge distributionens otte måneders frigivelsescyklus.

Der er stablet godt op med virtuelle muligheder i openSUSE, der ikke bare understøtter Xen, men også leveres med en Wmplayer-driver, den seneste VirtualBox og KVM (Kernel-based Virtual Machine).
Selvom det er en større opdatering det drejer sig om, er det primært to programopdateringer der har snuppet overskrifterne. Den første er LibreOffice (openSUSE er den første større distribution der officielt har erstattet OpenOffice med LibreOffice) og dernæst Mozille Firefox 4 Beta 12, der på trods af at det er en beta, er standard webbrowser.

Jeg kan virkelig godt lide den nye grafik og KDE holder forbedre sig selv og har både visuelt og funktionelt gået fra totalt cool til übercool – ligesom resten distributionen. Det ser bedre ud, føles bedre, og alt virker bare smule bedre end i forgængeren – både på min temmelig standard desktop computer og min aldrende laptop. Det bliver interessant at se, hvordan min arbejdsmaskine og hjemmeserver vil reagere.



Laptop skærmskud

Jeg havde nogle problemer med touchpaden på min Acer Aspire med openSUSE 11.3 – der ikke reagerede når jeg tappede på touchpaden, men krævede at jeg brugte museknapperne. Men nu fungerer alt igen perfekt og jeg må indrømme at jeg har savnet det.

Mozilla Firefox browseren er igen blevet favorit herhjemme – det vidner lidt om hvor stor en forbedring der er sket. I forbindelse med LibreOffice så foretog jeg allerede skiftet da LibreOffice i sidst måned kom på gaden. Med tilføjelsen af KDE integration og SUSE branding, er pakken blevet endnu bedre.

Ved sidste opdatering benyttede jeg zypper og det gjorde jeg naturligvis også denne gang, med et ganske tilfredsstillende resultat. Man skal dog bare lige huske at opdatere zypper (”zypper in zypper”) før man laver sin dup. Den nuværende version af zypper har dog et lille problem. Den ødelægger simpelthen rpm-værktøjet. Men det kan hurtigt klares ved at opdatere rpm (zypper der , hvilket gøres vekaLigesom sidste gang, brugte jeg Zypper til at opdatere openSUSE og endnu engang det fungerede perfekt. Så længe du husker at opdatere Zypper (“Zypper i Zypper”) før du laver en DUP. Men husk også at den nuværende version af zypper er behæftet med fejl, der simpelthen bryder rpm værktøjet. Det kan dog hurtigt løses ved t opdaterer rpm (“zypper up rpm”), før dup.

Henvisninger:

Dom :

Seks ud af seks.

Do you feel the 11.4 release ?

The clock is ticking – tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock!
– tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock – tick – tock – tick!
– tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock- tick – tock – tick – tock – tick – tock – tick!

That is what the clock says

LibreOffice fra Document Foundation

Da Oracle overtog kontrollen med OpenOffice og OpenOffice.Org samfundet, blev der indført en del ændringer. Der skete kort sagt det at SUNs tidligere udviklingsmodel blev vendt på hovedet. I stedet for at det kommercielle produkt (StarOffice) var baseret på det frie produkt (OpenOffice), er det nu sådan at det frie produkt (OpenOffice.Org) er baseret på det kommercielle produkt (Oracle Office). Denne fokuseren på det kommercielle produkt har også gjort at Oracle har strammet styringen af projektet betydeligt.

Dette gjorde at en del af udviklerne i OpenOffice samfundet, løsrev sig tilbage i sidste efterår. De dannede en ny organisation, ved navn ”Document Foundation” (DF) og en afledet af OpenOffice.Org, ved navn ”LibreOffice” (LO).
Det er dog ikke første gang vi har set afledede af OpenOffice – for eksempel NeoOffice, GO-OpenOffice og OpenOffice Novell edition (Baseret på Go-OO), har set dagens lys grundet problemer med at få tilføjet eksterne bidrag til OpenOffice koden.
Siden bruddet har DF mest brugt deres kræfter på at få den nye infrastruktur op at stå. Ligeledes har opbakningen fra OpenSource samfundet og ikke mindst erhvervslivet haft en stor prioritet. Således kan man nu mønste støtter som Novell, Gnome foundation, Open Source Initative, Redhat, Free Software Foundation, Google og ikke mindst Canonical.
Dette betyder at en del betydende GNU/Linux distributioner såsom openSUSE, Ubuntu og Redhat vil tilbyde LibreOffice igennem deres repositories.
Det har dog heldigvis ikke skortet på arbejde på programsiden. En lind strøm af alpha- og betaversioner er lige så stille trillet ned af Løvegade og i dag har vi så endelig set den første endelige version – LibreOffice 3.3.0 kan nu hentes ned til MS-Windows og Linux (32 og 64-bit versioner i både deb og RPM arkiver).

Ændringer

LibreOffice bygger på den seneste OpenOffice.Org 3.3 og følger derfor samme versionsnummering. Der er dog tilføjet ekstra funktonalitet fra GO-OO / Novel Edition og med tiden forventes det at begge pakker erstattes af LibreOffice.
Der bliver, i modsat til tidligere, ikke brugt sprogspecifikke programpakker. Hovedprogrammet hentes i en enkelt pakke der på Windows platformen indeholder alle sprog. På Linux platformen er hovedpakken Eng-US og de sprogspecifikke ligger så i en tillægspakke.
Ligeledes gør den sprogspecifikke hjælp, i begge tilfælde. På langt sigt er det meningen at man vil kunne vælge at benytte hjælpen online i stedet.
Der er naturligvis også tilføjet ny funktionalitet – man har især koncentreret sig om LO-Calc.

Iblandt ny anden funktionalitet kan nævnes :

  • Mulighed for at gemme i Microsoftformaterne docx, xlsx og pptx. (Basal OOXMLunderstøttelse)
  • Understøttelse af SVG (scalable Vector Graphic), WPD (WordPerfect document), WPG (WordPerfect Graphics), Lotus Word Pro, MS-Works filer.
  • Support for VBA makroer i Calc regneark.

For en mere komplet liste af ny funktionalitet se under henvisninger nederst.

Installationsvejledninger

Nu et par korte installationsvejledninger til de fleste tilgængelige platforme. Nederst har jeg fokuseret på en dansksproget installation og Linux-distributionen openSUSE, der benytter RPM arkiver – men i de hentede RPM arkiver forefindes der desktop integration til : SUSE, Redhat, Mandriva og freeDesktop og i deb-arkiverne til Debian.
Med ganske få ændringer skulle vejledninger fungere ganske udmærket med de fleste distributioner, det er bare at komme igang.

Installation på MS-Windows

For at installere LibreOffice (DK) på MS-Windows henter henter man følgende arkiver fra LibreOffice.Org :

  • LibO_3.3.0_Win_x86_install_multi.exe 215 MB
  • LibO_3.3.0_Win_x86_helppack_da.exe 9.6 MB (da – Dansk)

Først køres LibO_3.3.0_Win_x86_install_multi.exe og derefter LibO_3.3.0_Win_x86_helppack_da.exe. Første gang du starter LibreOffice skal kan du selv skifte sproget under Tools –> Options –> Language settings –> Language.

Installation på MacOS X (Intel)

For at installere LibreOffice (DK) på MacOS X henter henter man følgende arkiver fra LibreOffice.Org :

  • LibO_3.3.0_MacOS_x86_install_en-US.dmg 180 MB (installer)
  • LibO_3.3.0_MacOS_x86_langpack_da.dmg 12 MB (da – Dansk)

Først installeres LibO_3.3.0_MacOS_x86_install_en-US.dmg og derefter LibO_3.3.0_MacOS_x86_langpack_da.dmg. Første gang du starter LibreOffice skal kan du selv skifte sproget under Tools –> Options –> Language settings –> Language. Forskellen på proceduren til installation af PPC og Intel versionerne begrænser sig til filnavnene.

Installation på openSUSE

Under openSUSE hentes først følgende arkiver fra LibreOffice.Org :

Hvis 64-bit versionen ønskes :

  • LibO_3.3.0_Linux_x86-64_install-rpm_en-US.tar.gz 164 MB (installer)
  • LibO_3.3.0_Linux_x86-64_langpack-rpm_da.tar.gz 3.4 MB (da – Dansk)
  • LibO_3.3.0_Linux_x86-64_helppack-rpm_da.tar.gz 9.8 MB (da – Dansk)

Hvis 32-bit versionen ønskes :

  • LibO_3.3.0_Linux_x86_install-rpm_en-US.tar.gz 148 MB (installer)
  • LibO_3.3.0_Linux_x86_langpack-rpm_da.tar.gz 3.4 MB (da – Dansk)
  • LibO_3.3.0_Linux_x86_helppack-rpm_da.tar.gz 9.7 MB (da – Dansk)

Efterfølgende vejledning gælder AMD64 versionen, der er kun navneforskelle på de to.

Først skal arkiverne pakkes ud, hvilket gøres med :

flywheel@starbug:> tar -xvf

Man bruger så i AMD64 tilfældet følgende kommandoer :

flywheel@starbug:> tar -xvf LibO_3.3.0_Linux_x86-64_install-rpm_en-US.tar.gz
flywheel@starbug:> tar -xvf LibO_3.3.0_Linux_x86-64_langpack-rpm_da.tar.gz
flywheel@starbug:> tar -xvf LibO_3.3.0_Linux_x86-64_helppack-rpm_da.tar.gz

Hop ind i det nys oprettede en-US/RPMS/ bibliotek :

cd LibO_3.3.0rc4_Linux_x86-64_install-rpm_en-US/RPMS/

Installer alle pakkerne :

sudo zypper in *.rpm

Gå derefter ind i LibO_3.3.0rc4_Linux_x86-64_langpack-rpm_da/RPMS biblioteket :

cd ../../LibO_3.3.0rc4_Linux_x86-64_langpack-rpm_da/RPMS/

Installer alle pakkerne :

sudo zypper in *.rpm

Hop derefter over hos hjælpefilerne :

cd ../../LibO_3.3.0rc4_Linux_x86-64_helppack-rpm_da/RPMS/

Installer alle pakken :

sudo zypper in libobasis3.3-da-help-3.3.0-6.x86_64.rpm

Hop til sidst ind der hvor desktop integrationen gemmer sig :

cd ../../LibO_3.3.0rc4_Linux_x86-64_install-rpm_en-US/RPMS/desktop-integration/

Installer alle pakken :

sudo zypper in libreoffice3.3-suse-menus-3.3-6.noarch.rpm

Nu skulle LibreOffice være til at finde under ”Installeret for nyligt” i KickOffs programliste. LibreOffice ligger sig for sig selv og kan derfor ganske udmærket sameksistere med OpenOffice.
Hvis OpenOffice.Org dækker alle behov kan man jo uden problemer vente til LibreOffice dukker op i openSUSEs repository i en endelig version, eller til openSUSE 11.4 – hvor LibreOffice vil være standard. Til den tid vil desktop integrationen også være færdig.

Henvisninger :

Spil og dimseri på Linux – MOMO Racing Wheel

Jeg købte i tidernes morgen et Logitech MOMO rat til diverse bilspil. Det kostede en mindre herregård og er maksimalt blevet benyttet en håndfuld gange.
Det plejer at være sådan at jo større softwarepakke der følger med en ny hardwareenhed, jo mere besværligt er det at få den til at fungere ordenligt – især når der står Logitech på æsken. MOMO-rattet var ej heller nogen undtagelse. Det tog det meste af en dag før jeg kunne snuppe de første omgange på Silverstone og jeg fik aldrig gearstangen til at fungere i noget spil.

MOMO rattet havnede så i en lang årrække på en halvstøvet hylde. Da jeg for nogle år siden besluttede mig til at gå openSUSE solo og de andre styresystemer, overvejede jeg endda at smide det hele ud – men glemte alt om det.
Her under julen fandt jeg ved et tilfælde dog en guide til at sætte rattet op under Ubuntu – hvilket absolut lige skulle prøves og det har vist sig at det er særdeles velfungerende.Der mangler dog indtil videre understøttelse for force feedback, men det er sandt at sige ikke en funktionalitet jeg savner. Rent faktisk slog jeg det i tidernes morgen fra, efter at have kørt bare et par enkelte baner. Det er indtil videre også kun enkelte spil som for eksempel VDrift der har eksperimental understøttelse af basal forcefeedback.

En kort beskrivelse af MOMO rat-sættet

MOMO-sættet består af en gulvenhed, med en speeder og en bremsepedal og en bordenhed med et rat med et gearskift som på en formel 1-bil og en koblingsfri gearstang. De to enheder forbindes af et serielkabel og fra bordenheden forbindes MOMO til P.C’en med et USB-kabel.

Installation

Følgende procedure er specifikt rettet imod openSUSE 11.3, men kan med meget få ændringer bruges til de fleste distributioner.
Først skal vi have installeret en værktøjspakke, der skal håndtere opsætningen. Denne hedder i openSUSE-land “input-utils”, varierer dog næppe det store i andre grevskaber og installeres hurtigst således :

flywheel@starbug:~>sudo zypper in input-utils

Når MOMO er tilsluttet til P.Cen, kan man hurtigt lige se om det er gået glat med værktøjet “lsusb”, der lister de tilsluttede USB-enheder. På min egen maskine ser det således ud :


flywheel@starbug:~> lsusb
Bus 001 Device 001: ID 1d6b:0002 Linux Foundation 2.0 root hub
Bus 001 Device 003: ID 0409:0058 NEC Corp. HighSpeed Hub
Bus 001 Device 007: ID 07cc:0200 Carry Computer Eng., Co., Ltd 6-in-1 Card Reader
Bus 002 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Bus 002 Device 002: ID 04f3:0103 Elan Microelectronics Corp.
Bus 003 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Bus 004 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Bus 005 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Bus 006 Device 001: ID 1d6b:0001 Linux Foundation 1.1 root hub
Bus 006 Device 002: ID 056a:0069 Wacom Co., Ltd
Bus 006 Device 003: ID 046d:ca03 Logitech, Inc. MOMO Racing
flywheel@starbug:~>

Når vi nu kan se at MOMO-rattet er fundet, kan vi se nærmere på hvilken funktionalitet der er fundet og hvordan det hele virker. Det gøres med værktøjet »jstest«, der hos mig giver følgende output :


flywheel@starbug:~> jstest /dev/input/js0
Driver version is 2.1.0.
Joystick (Logitech Logitech MOMO Racing ) has 2 axes (X, Y)
and 10 buttons (Trigger, ThumbBtn, ThumbBtn2, TopBtn, TopBtn2, PinkieBtn, BaseBtn, BaseBtn2, BaseBtn3, BaseBtn4).
Testing … (interrupt to exit)
Axes: 0: 1845 1: 511 Buttons: 0:off 1:off 2:off 3:off 4:off 5:off 6:off 7:off 8:off 9:off
flywheel@starbug:~>

Så er det tid til at kalibrere rattet – hvilket er nødvendigt da både axis 0 (rattet) og axis 1 (speeder, bremse) har et lille problem når det er midterstillet, det vil sige der hvor de to individuelle kontroller bliver føjet sammen til en axis. Dette gøres med værktøjet “jscal” :

flywheel@starbug:~> jscal -c /dev/input/js0


Her følger du bare værktøjets anvisninger :

  • Rør ikke rattet, vent
  • Drej helt til højre og tryk på en knap
  • Lad rattet være i midterstilling og tryk på en knap
  • Drej helt til venstre og tryk på en knap
  • Træd bremsepedalen i bund og tryk på en knap
  • Rør ikke rattet, tryk på en knap
  • <liTræd gaspedalen i bund og tryk på en knap

Dette giver hos mig udskriften :


flywheel@starbug:~> jscal -c /dev/input/js0
Joystick has 2 axes and 10 buttons.
Correction for axis 0 is broken line, precision is 0.
Coeficients are: 506, 506, 1060977, 1042436
Correction for axis 1 is broken line, precision is 0.
Coeficients are: 127, 127, -4194176, -4227201

Calibrating precision: wait and don’t touch the joystick.
Done. Precision is:
Axis: 0: 0
Axis: 1: 0

Move axis 0 to minimum position and push any button.
Hold … OK.
Move axis 0 to center position and push any button.
Hold … OK.
Move axis 0 to maximum position and push any button.
Hold … OK.
Move axis 1 to minimum position and push any button.
Hold … OK.
Move axis 1 to center position and push any button.
Hold … OK.
Move axis 1 to maximum position and push any button.
Hold … OK.

Setting correction to:
Correction for axis 0: broken line, precision: 0.
Coeficients: 508, 508, 1056800, 1046500
Correction for axis 1: broken line, precision: 0.
Coeficients: 127, 127, -4194176, -4227201

flywheel@starbug:~>

Da det er lidt bøvlet at skulle gøre efter hver genstart, kan vi også få jscal til at udskrive alt til en enkeltlinies kommando. Det ser hos mig således ud :


flywheel@starbug:~>jscal -p /dev/input/js0
jscal -s 2,1,0,506,506,1060977,1042436,1,0,127,127,-4194176,-4227201

Nu kan jeg så enten kopiere dette ind i et lille script eller indtaste denne hver gang jeg tilslutter MOMO-rattet, men hvorfor dette når det kan automatiseres fuldstændigt.
Siden kerne 2.6, har Linux benyttet udev-systemet til at håndtere sådan noget som USB-enheder. Hvad systemet automatisk skal gøre når en specifik USB-enhed bliver tilsluttet, kan defineres med en såkaldt udev regl.
Dette gøres ved at oprette filen /etc/udev/rules.d/80-logitech-momo-wheel.rules. Det kan for eksempel gøres således :


flywheel@starbug:~>sudo kwrite /etc/udev/rules.d/80-logitech-momo-wheel.rules

I denne fil kopieres nedenstående :


ACTION!=”add”, GOTO=”momo_end”
SUBSYSTEM!=”input”, GOTO=”momo_end”
KERNEL!=”js[0-9]*”, GOTO=”momo_end”

SYSFS{idProduct}==”ca03″, SYSFS{idVendor}==”046d”, RUN+=”[din jscal justering] $tempnode”

LABEL=”momo_end”

Læg mærke til det det fremhævede tekst. Her indsætter du den jscal kommando, der blev fundet lige før. Hos mig ser filen således ud :


ACTION!=”add”, GOTO=”momo_end”
SUBSYSTEM!=”input”, GOTO=”momo_end”
KERNEL!=”js[0-9]*”, GOTO=”momo_end”

SYSFS{idProduct}==”ca03″, SYSFS{idVendor}==”046d”, RUN+=”/usr/bin/jscal -s 2,1,0,506,506,1060977,1042436,1,0,127,127,-4194176,-4227201 $tempnode”

LABEL=”momo_end”

Så er den basale MOMO funktionalitet sat op og du er klar til at sætte spillene op.
Opsætning i spillene udføres ofte under kontrol-menuen, hvor hver bilkontrol skal associeres med den korresponderende joystick kontrol. Det betyder at man stort set skal igennem den samme process som ovenfor. Både Torcs og Vdrift er ganske lette at sætte op på den måde.

Henvisninger:

SUSE måske single igen

Jeg havde visse gode fornemmelser vedrørende Attachmate Corporations opkøb af Novell. Men til forskel fra Oracles erhvervelse af SUN, så er der fra Attachmate allerede kommet med visse positive meldinger.
<!-break–>
De har annonceret at openSUSE projektet vil fortsætte, da det er en vigtig del af SUSEs forretning og at der yderligere er planer om at køre SUSE videre som selvstændig enhed og ikke bare et påhæng til Novell. Det ser kort sagt ud til at at openSUSE, SLES og SLED uhindret kan fortsætte deres kurs.

Yderligere har Attachmate erklæret at de beholder Novells rettigheder til UNIX, der iblandt til System Vs kildekode.
Der har ellers været en lettere panikstemning nogle steder i UNIX verdenen, da man i værste fald frygtede at nogle af disse rettigheder var blevet opkøbt af et andet Seattle-baseret softwarefirma, som jeg vil lade være navnløst.

Henvisninger :

(Kilde : H-online.com, Novell)