DKUUG indbyder til Julejoomla med Carsten Thrane

Torsdag d. 10. december 2009 kl 18:00-21:00
I M4 på Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

Hermed tilbud om en lille hyggelig workshop med fokus på opensource hjemmesidesystemet(CMS) Joomla. Joomla er fortsat et af de mest populære Open Source CMS til mindre organisationer og virksomheder. Går du og bøvler lidt med en joomla-installation eller planlægger du at gå igang med at opbygge en, så kik forbi og få lidt inspiration til arbejdet. Vi skal snakke om installation af moduler fx kalender, forum, templates, sprog, youtube-plugin, mv. Vi skal også snakke lidt om version 1.6 og udvikling af egne moduler. Vi begynder kl. 18 med installation af lokal server på egen PC for dem som har behov for det. Kl. 19.00 er der kort oplæg om joomla, og herefter arbejder deltagerne selv med egne projekter på egen medbragt PC.

I anledning af julen organiserer vi lidt gløgg og æbleskiver.

Vel mødt
Carsten Thrane

——————-

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og SSLUG. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningeres medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften.

Tilmelding bedes sendt til tilmeld@dkuug.dk per email, med angivelse af medlemskab af DKUUG, SSLUG eller anden forening, eller om man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening.

Man er velkommen til at videresende denne invitation til andre.


Vel mødt
Klub udvalget i DKUUG

Så kom den endelig – Nokia N900

I dag landede så Nokia N900 i landets butikker og er hermed klar til julehandlen. N900 er Nokias seneste bud på en mobil computer eller Internet Tablet – der i forhold til de tidligere versioner skiller sig ud ved at have indbygget en mobil-enhed. N900 kører på softwaresiden Maemo 5, der bygger på Debian Linux og i dette tilfælde er styresystemet 80% OpenSource, hvilket er mere end selv Android.

I hjertet af Nokia N900 er en kraftfuldt ARM Cortex-A8 processor og op til 1 GB total applikationshukommelse. Du kan ose rundt på nettet på samme måde som på en computer og have flere applikationsvinduer åbne samtidig. De panoramiske skriveborde i Nokia N900 kan personaliseres med widgets, kontakter og genveje. Billeder og videooptagelser viser automatisk, hvor de er blevet taget og du kan tilføje din egen beskrivelse for at gøre det lettere at søge efter et bestemt billede eller en film. SMS og “instant messages” er organiseret på same måde som en chat, så det er let at skifte mellem flere samtalevinduer. Den indbyggede 32 GB hukommelse kan rumme 7.000 sange eller 40 timers kvalitets DVD-video, og den kan udvides til op til 48 GB med et eksternt microSD kort.

N900 haren forventet salgspris på 4.650,- DKK inklusiv moms og uden eventuelle tilskud og kan allerede fås hos mange af de førende teleforhandlere.

Henvisninger :

(Kilde : Nokia.dk)

Tiny Core Linux 2.4

Nu er der kommet en ny version af Tiny Core Linux (TC) på gaden. Til dem der ikke kender TC så er det en minimal GNU/Linux distribution, med en grafisk brugergrænseflade. Den er baseret på Linux 2.6, Busybox, Tiny X, Fltk og selve systemet fylder omkring de 10Mb. Ikke bare er TC beskeden i størrelse, det er også en kvik lille fætter, da kernen køres direkte fra en virtuel disk. Hvis TC er for stor til opgaven findes der også en Micro Core version, der er en TC uden grafisk brugergrænseflade og derfor kan klemmes ned på et 6Mb image. TC er ikke at betragte som en komplet skrivebordsdistribution, den indeholder bare de basale komponenter til et grafisk skrivebord, ligesom hardwareunderstøttelsen er minimal, for eksempel er der ingen WiFi understøttelse. Det er ideen at brugeren selv tilvælger lige præcis de elementer der skal til for at opfylde hendes behov – istedet for at brugeren skal fravælge.
Henvisninger:

(Kilde : Prosa.dk)

Hr Sanders vil udskyde beslutningen til 2011

Har ligget i sengen den sidste uges tid med noget influensa-lignende stads og den eneste person der egentlig har kunnet få mig ud af sengen i hele denne tid er vores meget målrettede videnskabsminister Hr. Sanders. Jeg skriver målrettede da hverken erfaringer fra en håndfuld kommuner indenlands eller over hundrede tusinde brugere i udlandet kan ændre på Hr Sanders overbevisning om at OOXML skal afløse DOC som standardformat.

Den eneste måde at sikre den frie konkurrence er tilsyneladende ifølge den herre, hvis kun et firma sidder på flæsket. Tidligere på ugen mødtes Hr Sanders med oppositionens og DFs IT-ordførere der havde bestemt sig for hvorledes formatpolitikken i fremtiden skulle se i i det offentlige. Da det ikke passede med herrens egen dagsorden blev sagen send over til finansministeriet der nu skal bruge et stykke tid på at fordreje tallene i regnestykket således at det at understøtte to standarder bliver billigere end kun at understøtte en.

Yderligere har Hr, Sanders nu foreslået at udsætte beslutningen til 2011 således at Microsofts kommende kontorpakke kan blive evalueret på passende vis.

Først blev hele processen forhalet da MS ikke havde en ISO kandidat med i opløbet. Så fik de dispensation fordi fordi at de ikke kunne finde ud af at implementere den samme ISO standard, som de ved hjælp af en ufattelig mængde ureglmæssigheder fik presset igennem ISO processen. Den OOXML standard der understøttes i dagens og den kommende MS-Office er nemlig den ECMA certificerede og ikke ISO-formatet.

Nu ser det så ud til at Hr Sanders vil have at vi skal vente på at MS-Office 2010s mange gode egenskaber bliver dokumenteret. Men i virkeligehden skal vi måske bare vente på at Microsoft måske engang i fremtiden finder ud af at implementere understøttelse af deres egen ISO
certificerede format.

Så Hr Sanders hvor længe skal vi vente, 10-15-20 eller måske 50 år ?????????
Indtil flertallet bøjer sig for din forhåndskonklusion ?????????

Angreb fra Helge Sander i dokument-farcen

I en pressemeddelelse udtaler videnskabsministeren : “I de mere end tyve år, jeg har været i Folketinget, har jeg aldrig før oplevet, at et politisk flertal på denne måde vil tilsidesætte de klare og næsten enslydende anbefalinger, der er kommet fra et ekspertudvalg og fra Konkurrencestyrelsen”.

Dette er meget interessant siden at regeringen selv, gang på gang har fejet, klare anbefalinger af bordet i andre sager, når de ikke har passet ind (for eksempel : Arbejdsmarkedskommissionen, Velfærdskommissionen og Ungdomskommissionen) . Der har ligeledes været skrevet mange rapporter i forbindelse med denne sag. Men de eneste der har fået lov til at blive liggende på Helge Sanders bord er dem der anbefaler begge formater, man skulle næsten tro at det er fordi at de var de eneste der passede med hans dagsorden. Rapporter fra Norge, Frankrig og Finland omkring erfaringerne fra deres skift er blankt blevet afvist – hvad skal vi med over hundrede tusinde brugeres erfaringer i tre forskellige lande. Når vi kan omskrive nogle af vores egne gamle rapporter – hvilket vi i udlandet også har modtaget en del kritik for. Ligeledes er erfaringerne fra Tønder, Gribskov og de foreløbige erfaringer fra Lyngby-Tårbæk og Rødovre forsvundet i vrimlen. De passer simpelthen ikke med ministerens dagsorden, der har været klar lige fra dag et.

Da det ikke lykkedes Helge Sander at tryne et flertal i folketinget har han sendt bolden videre til finansministeren i håb om at han i det mindste kan tryne Dansk Folkeparti eller bestikke dem til at vende rundt, sådan at den nuværende situation hvor det offentlige er låst fast til en enkelt leverandør på grund af de dokumentformaterne som bliver brugt.