Har ligget i sengen den sidste uges tid med noget influensa-lignende stads og den eneste person der egentlig har kunnet få mig ud af sengen i hele denne tid er vores meget målrettede videnskabsminister Hr. Sanders. Jeg skriver målrettede da hverken erfaringer fra en håndfuld kommuner indenlands eller over hundrede tusinde brugere i udlandet kan ændre på Hr Sanders overbevisning om at OOXML skal afløse DOC som standardformat.
Den eneste måde at sikre den frie konkurrence er tilsyneladende ifølge den herre, hvis kun et firma sidder på flæsket. Tidligere på ugen mødtes Hr Sanders med oppositionens og DFs IT-ordførere der havde bestemt sig for hvorledes formatpolitikken i fremtiden skulle se i i det offentlige. Da det ikke passede med herrens egen dagsorden blev sagen send over til finansministeriet der nu skal bruge et stykke tid på at fordreje tallene i regnestykket således at det at understøtte to standarder bliver billigere end kun at understøtte en.
Yderligere har Hr, Sanders nu foreslået at udsætte beslutningen til 2011 således at Microsofts kommende kontorpakke kan blive evalueret på passende vis.
Først blev hele processen forhalet da MS ikke havde en ISO kandidat med i opløbet. Så fik de dispensation fordi fordi at de ikke kunne finde ud af at implementere den samme ISO standard, som de ved hjælp af en ufattelig mængde ureglmæssigheder fik presset igennem ISO processen. Den OOXML standard der understøttes i dagens og den kommende MS-Office er nemlig den ECMA certificerede og ikke ISO-formatet.
Nu ser det så ud til at Hr Sanders vil have at vi skal vente på at MS-Office 2010s mange gode egenskaber bliver dokumenteret. Men i virkeligehden skal vi måske bare vente på at Microsoft måske engang i fremtiden finder ud af at implementere understøttelse af deres egen ISO
certificerede format.
Så Hr Sanders hvor længe skal vi vente, 10-15-20 eller måske 50 år ?????????
Indtil flertallet bøjer sig for din forhåndskonklusion ?????????