Under motorhjelmen er der ikke sket det helt store. Det er dog ej heller den store overraskelse da det primært er en bugfix release, den store nyhed her er en ny generation af KDE4, hvor vi for første gang får føling med det endelige resultat. Til skrivebordsbrug har man dog nu givet brugeren den mulighed at benytte en trimmet kerne. Ellers er 11.2 som vi kender openSUSE, både på godt og på ondt.
Opstillingen og de indledende øvelser
Jeg er i besiddelse af tre maskiner der mindst kører openSUSE på deltid og som kandiderer til at blive opgraderet. Det drejer sig om en Athlon64-X2 drevet skrivebordsmaskine med to gigabyte arbejdshukommelse, en 32-bit Celerondrevet bærbar med halvanden gigabyte arbejdshukommelse og en 32-bit VIA C7 drevet hjemmeserver med en gigabyte hukommelse.
Skrivebordsmaskinen kørte som udgangspunkt version 11.1 i en 32-bit udgave. Denne ville jeg nu indføre i den rene 64-bit verden ved at migrere det sidste tilbageblevne styresystem på den til en 64-bit version. Den var allerede blevet beskæmmet af en 64-bit OpenSolaris 2009.6 og en 64-bit winSyv.
Jeg valgte den gammeldags fremgangsmåde til skrivebordsmaskinen og hentede det tilgængelige AMD64/Intel64 netværksinstallations CD-aftryk, der fylder lige omkring de 150Mb, som jeg brændte ud på et blankmedie med Brasero under OpenSolaris. Det var i øvrigt min første erfaring med Braseo og det var i al sin enkelthed ganske behageligt, selvom jeg måske lidt følte mig umyndiggjort – der er ikke de helt store indstillingsmuligheder.
For at være helt sikker på at slippe for komplikationer, havde jeg forinden slettet konfigurationsfolderne .kde og .kde4 på min konto, selvom der med ASCII-tekst konfigurationsfiler ikke burde være noget problem.
Maskinen startede op på CD’en uden problemer, de lidt mere dystre og grumsede farvetoner som det hele er holdt i er rigtigt lækkert og holdt helt i denne versions standardfarver.
Opsætning og installation
Jeg er af den type der godt kan lide at opdele mit system rent lagermæssigt, uden dog at gå fuldstændigt i spagat. Jeg holder mig til en tredeling :
- Root (10-15Gb)
- Home (Den resterende plads)
- Swap (1-2 gange arbejdshukommelsen)
Er det en server ryger også /srv ud på egen partition, ellers skal der være yderst presserende grunde til en yderligere opdeling til de fleste formål.
Jeg valgte nyinstallation og lod den formatere Root til Ext4, som med 11.2 nu er blevet standard og Home blev genbrugt som den var, altså stadig formateret med Ext3. Noget der sikkert først bliver ændret når jeg udskifter den PATA-disk som er openSUSE dedikeret, med en SATA.
Udvælgelsen af softwarepakker er meget intuitiv og kan gøres med nogle få klik. De er grupperet efter emner, som man udvælger. Hvis man ønsker kan man også udvælge de specifikke pakker, der foregår på nogenlunde samme måde.
Som udgangspunkt er de skrivebordsrelaterede pakker allered eudvalgt så det jeg sådan set bare skulle tilføje var Java, C/C++ og Qt udviklingspakkerne.
Efter et dobbelttjek klikkede jeg Installer og så gik den ellers i gang. Det gik ikke ligefrem med lynets hast hvilket nok mest kan tilskrives at spejlet nok var lettere belastet, det var jo kun timer siden at 11.2 officielt var blevet frigivet.
Mens gigabyte efter gigabyte bliver installeret kan man enten beskue et lille PR-slideshow eller detaljer om de pakker der bliver installeret, mens en progressbar viser hvor langt i processen man er.
Når installationen er færdig genstarter maskinen ganske automatisk – så hvis man har valgt at bruge tiden på noget helt andet end minutiøst at overvåge installationsprogrammets progressbars mindste bevægelse, så står maskinen klar til login når man vender tilbage.
Første indtryk af vidunderet
Farvetonerne og stemningen i standardtemaet er rigtigt godt sat sammen, det hele er lidt grumset i det og det har jeg som gammel OS/2 bruger savnet – det er mere levende og indbydende.
Fig 1 – Mit eget skrivebord
Jeg er helt vild med den nye KDE. Der er ikke sket nogen kvantespring, alt er gjort bare en tand bedre og mere indbydende.
Mappefremvisning
Som de fleste måske allerede ved er KDE4 skrivebordet rent virtuelt og har ikke længere nogen sammenhæng med den skrivebordsfolder der forefindes i hjemmefolderen. Der er dog som standard anbragt en widget på det virtuelle skrivebord, der fremviser indholdet af den fysiske skrivebordsfolder. Meget lig det Stardock har gjort med deres fences i WinSyv.
Fig 2 – Mappefremvisning1
Nu er det i mappefremvisning muligt, ved at holde musemarkøren hen over et folderobjekt, at se indholdet fremvist – uden at man behøver at involvere Dolphin. På denne måde kan jeg så finde frem til dokumenter dybt ind i hierakiet uden at skulle hente Dolphin frem. Det fungerer perfekt og er en kærkommen tilføjelse, ligesom forhåndsvisning af filer igennem ikon nu også for det meste virker – nogle PNG-billeder nægter den bare at røre ved. Nu hvor vi er ved forhåndsvisning af filer så er Dolphin også hoppet med på denne vogn – ligeledes er det nu muligt via folderikonet at se forhåndsvisning af de fire første filer, kækt.
Pakke ud og pakke ind
Noget af det der har drevet mig til vanvid i de tidligere versioner af KDE har været en insisteren på at alt hvad man pakker ned i et arkiv skal krypteres – der vil jeg skisme gerne selv kunne vælge. Ligesom at det ikke rigtigt var muligt at pakke ud via kontekstmenuen..
Fig 3 – Pakke ud og pakke ind
Det er nu muligt ved at der er blevet tilføjet et Komprimer menupunkt til kontekstmenuen og for at fuldende det hele kan man nu også udpakke et arkiv med et klik på kontekstmenuen, smukt.
Systeminformation
Det er i dag blevet meget populært at et styresystem via en widget i icontray kan fremvise alle mulige former for meddelelser fra systemet til brugeren. Dette er naturligvis også blevet en del af KDE i dag – hvor man dog er gået et enkelt lille skridt videre.
Fig 4 – Systeminformation widget
Her har man nemlig også smidt KDEs progressbar – hvilket er en spidsfindighed der ændrer hele informationswidget konceptet fra irriterende og til de-li-kat.
Mozilla Firefox / KDE integration
Nu til en anden funktionalitet der er blevet slået rimeligt stort op og som ikke er en KDE funktionalitet, men en openSUSE tilføjelse. Det drejer sig selvfølgelig om deres Mozilla Firefox / KDE integrationen. Vore venner har modificeret Firefox således at den hiver fat i KDE når for eksempel den skal interagere med brugeren i form af en dialogboks. Kort sagt så får man i dag ikke en af Xulrunners gamle GTK dialogbokse op, men derimod en KDE-dialogboks.
Fig 5 – Mozilla Firefox / KDE integration
Det lyder måske som en meget lille ting, især når man til gengæld binder sig til den Firefox revision der ligger i openSUSE’s repository. Men det er en af disse små ting der virkelig betyder en del i brug, især hvis man bruger Firefox meget, da det giver en betydelig mere konsistent og behagelig arbejdsgang. Mozilla Firefox er endelig blevet en integreret del af miljøet.
Når det er sagt så håber jeg at det betyder at andre programmer såsom Gimp’en får samme omgang. Ligeledes kunne det være rart med en bedre filfremvisning i KDE-dialogerne.
Endnu et administrationsværktøj
Det primære administrationsværktøj i openSUSE er YaST. I mange år har dette værktøj været meget udskældt da det først er for nyligt at kildekoden er blevet åbnet helt.
For en måned til halvanden siden, afholdtes en konkurrence i openSUSE samfundet, hvorigennem YaST fik sin helt egen maskot – Yastie.
Fig 6 – Yastie
Det ser ud til at Novell vil forsøge at frigøre YaST fra openSUSE og forsøge at få andre distributioner til at adoptere YaST, simpelthen for at få lagt en tværdistributions standard for pakkehåndtering. Måske det endda kunne ende med en fælles pakkestandard.
Det er ikke første gang distributionen har været involveret i sådan noget stads – hvem husker ikke United Linux, der byggede på SuSE Linux og som kom ganske fint i gang, lige indtil et af forbundets medlemmer blev opkøbt og fik ny ledelse, hvis primære mission pludselig blev at hive Tux i retsalen. En sag der i forrige måned blev genoptaget.
Nå men nok om det – YaST har nemlig fået den veltintrængt ansigtsløftning, der får YaST til at minde om det lille Indstil Skrivebordsmiljø program.
Fig 7 – YaST
Den kvikke læser har sikkert allerede spottet at der er kommet et par ekstra moduler i kontrolcenteret, deriblandt Webpin, hvis formål er at gøre det lettere at finde eventuelle RPM-pakker som man eventuelt skulle mangle – hvilket hidtil har været et helvede. Jeg har forsøgt at bruge Webpin et par gange, men det er ikke lykkedes mig at få et brugbart resultat nogen af gangene. Om det er mig der er en klovn eller Webpin der har et par børnesygdomme er ikke til at sige endnu.
Indlæs og udskriv
Med hensyn til de eksterne enheder så var det lidt op og ned. Jeg har en skanner og en monolaser tilsluttet via USB-porten og her gik det ganske problemfrit.
Men jeg har en god gammel multifunktionsprinter der kører på netværk. Jeg opdagede til min glæde at drivprogrammet til printeren var blevet tilføjet printerdatabasen, men den kunne så kun tilføjes som lokal printer. Så jeg skulle alligevel i gang med CUPS for at denne kunne sættes op. Heldigvis er CUPS så let at finde rundt i at det sværeste er at huske URL’en til administrationsgrænsefladen (http://localhost:631/). Skanneren i enheden blev hurtigt sat op ved at følge Brothers udemærkede instruktioner, her er det sværeste at finde vej igennem Brothers hjemmeside, der det sidste halve år er blevet noget mere kryptisk. Efter at have klippe-klistret fire kommandoer ind i en terminal, var skanneren nu fuldt understøttet.
Det er dog med sorg at jeg kan konstatere at skannerprogrammet Kooka ikke længere er en del af pakken. Dets opgave ser ud til at være overtaget af Skanlite, der i forhold til den forrige version som var med i openSUSE 11.1, nu er blevet ganske kapabelt. Programmet lever ganske godt op til sit navn, idet det er meget skrabet med funktionaliteten, der kun indeholder de mest basale funktioner. Men på den anden side så ville det også være tåbeligt med den helt store billedbehandlingspakke, da Gimp’en har Xsane integration og derigennem vil det så være muligt at foretage en lidt mere kompliceret billedbehandling.
Øjebliksbilleder
Til at ledsage denne lille stump tekst havde jeg brug for illustrationer. Disse blev taget med et lille værktøj som jeg ikke vidste eksisterede før i dag – nemlig Ksnapshot.
Fig 8 – Ksnap i aktion
Dette lille program hvis eneste mission her i livet er at tage øjebliksbilleder af folks skriveborde, har gjort livet en lille smule mere behageligt. Jeg fremhæver dette da jeg i forbindelse med mit studiearbejde ofte har behov for lige at snuppe et hurtigt øjebliksbillede, som oftest bare en stump af skærmbilledet. Til dette har jeg altid brugt Gimp’en, der til sådan et lille hurtigt job er et stort skrummel.
Zypper dup
Jeg opgraderede den 11.1 jeg havde installeret på min bærbare til 11.2 ved hjælp af pakkehåndteringsværktøjet zypper. Ganske simpelt så deaktiverer man de gamle repositories i YaST og derefter tilføjer man de 11.2 repositories der skal bruges, genopfrisker og sender zypper afsted.
Zypper opgraderer derefter de pakker der med 11.2 er blevet opdateret og den gør det forbasket godt. Jeg var lidt vovet den aften så jeg tog den bærbare med ind i stuen, det vil sige at hele opgraderingen blev foretaget via det trådløse netværk og kun en enkelt gang var der problemer. Disse blev klaret ved at trykke f for ”forsøg igen” og denne gang fik den fat i pakken og kørte videre. Nogle timer senere var det hele overstået og den genstartede uden problemer.
Nogle vil naturligvis løbe ind i problemer i forbindelse med deres opgradering, da det er første gang denne mulighed officielt er understøttet – men udfra min ene erfaring så fungerer det virkeligt godt. Jeg har dog tænkt mig at vente mindst en måned før serveren får samme omgang, da der her er en del mere på spil. Ligeledes har jeg her tænkt mig at springe version 12 over og gå direkte til 12.1.
Opsummering
Der er ikke ret meget dårligt at sige m openSUSE 11.2 i sig selv. Der er selvfølgelig en del problemer jeg ikke er stødt på endnu, hvoraf en del nok skal blive rettet i løbet af de næste par måneder.
Kivio er dog et af de programmer der har holdt mig i KDE verdenen og der mangler fuldstændig en KDE4 version. Af den grund er Kivio simpelthen taget ud af den eksisterende Koffice base, indtil det er flyttet til KDE4 – et af problemerne er at der mangler udviklere til dette ret dejlige program, som er savnet.
Et andet problem er de manglende nVidia-drivere. Med det mener jeg at den infrastruktur der var til stede ved de tidligere versioner af openSUSE mangler. Der findes ikke i øjeblikket et openSUSE 11.2 repository hos nVidia. Det er bare et spørgsmål om tid, men dog stadig et irritationsmoment når man som openSUSE bruger normalt er så forkælet.
Det betyder så at jeg holder mig til det åbne nv drivprogram, med den manglende 3D acceleration og de artifacts som der nu er, i håbet om at nVidia snart bliver klar med et opdateret drivprogram.
Fra openSUSE 11.2 vil et panel bestående af tre openSUSE Communty medlemmer og to repræsentanter fra Novell, stå for dette – for det meste da, da det kun gælder almindelige pakkeopdateringer. Med sikkerhedsopdateringer er det nemlig stadig Novell, der bestemmer suverænt. For at lukke huller så hurtigt som muligt skal processen ikke involvere al for megen parlamenteren frem og tilbage. Hvilket gør at de naturligvis er lidt påpasselige på denne front og stadig holder hunden i kort snor. openSUSE udgør immervæk stadig den grundsubstans som de fleste af Novells kommercielle produkter bygger på.
Vore tysk/amerikanske venner har igen fået fremtryllet en solid distribution, der absolut lever op til sine forgængere. KDE integrationen af først OpenOffice og nu Mozilla Firefox er fremgangsmåde initiativer og jeg håber at de har mod på at gøre det samme med andre GTK programmer såsom Gimp’en. Ligeledes håber jeg at man beslutter sig for at føre modifikationerne tilbage upstream sådan at også andre KDE-baserede distributioner kan få glæde af dette og måske selv bidrage yderligere.
Ligeledes er KDE 4.3 det hidtil bedste jeg har set fra vore KDE venner, nu ser det ud som om at de store linier er fastlagte og nu kommer alle de lækre detaljer, der gør KDE til et skrivebordsmiljø i særklasse. Jeg var ellers rykket over på OpenSolaris og var forberedt på at vænne mig til Gnome, men er nu kommet gevaldigt i tvivl, da der er lange udsigter til en ordentlig KDE 4.x understøttelse her. Jeg tror ikke at jeg er klar til at give openSUSE fra mig endnu.
Dom :
Fem ud af seks.
Henvisninger :
