Tidligere idag fandt Yildiz Akdogan frem til hvilken hest hun og dermed Socialdemokraterne vil holde på i den såkaldte Dokument Format Krig og dermed skulle man tro at det hele var faldet på plads.

Efter et gruppemøde havde Yildiz Akdogan fået mandat til at pege på en strategi baseret på ODF og OOXML-Strict (Der ifølge forlydender først vil være færdigimplementeret i MS-Office tidligst i år 2015). Det har taget et stykke tid for Yildiz Akdogan at bestemme sig da hun ville have alle tekniske og praktiske forhold på bordet, samt erfaringer både fra indland og udland. En process der har været forplumret af forlydender om at hun var blevet presset af en unavngiven direktør fra Microsoft og efterfølgende af højtrangerende partifæller.

Den primære parameter i forbindelse med valget har for hele oppositionen været at gøde jorden for større konkurrence, kort sagt give det offentlige en mulighed for at vride sig løs af det vendor-lockin der har været gældende de sidste mange år.

Så skulle den hamster være barberet

Det spændende punkt var så om videnskabsministeren Hr. Sanders ville rette sig efter flertallet her til eftermiddag.

Det havde Hr Sanders så ikke til hensigt – han har åbenbart fået indhentet et guddommeligt mandat der overtrumfer et flertal i folketinget.
Videnskabsministeriet og ikke mindst IT & Telestyrelsen har i hele denne lange process været meget aktive og meget selektive med hensyn til hvilke rapporter og undersøgelser der skulle tages hensyn til. Da Lyngby-Tårbæk tidligere på året erklærede kommunens skoler for Microsoft Office frit område, stod Videnskabsministeriet da også klar med kritik – det er vigtigt at stå skulder ved skulder med vore amerikanske allierede.

Istedet for at søge en aftale med flertallet i folketinget er sagen nu sendt videre til finansminister Claus Hjort med den begrundelse at det vil resultere i store økonomiske konsekvenser, sikkert for at forsøge at presse DF til endnu engang at give køb på deres principper.

Jeg husker fra et gammelt afsnit af DRs udemærkede program harddisken, hvor redaktionen undrede sig over at ministeriet udover at være blevet påtvunget ODF også havde taget OOXML til sig. På det tidspunkt var OOXML så vidt jeg husker endnu ikke ECMA certificeret og slet ikke ISO certificeret (Yderligere en proces med lige så store afvigelser at Præsidentvalget i Afganistan til sammenligning var afholdt af Grønspætter) De spurgte ham så om hvorfor OOXML var blevet taget med da det ikke var en ISO-standard og det klokkeklare goddag-mand-økseskaft mumlesvar “Jamen begge formater er stadig umodne” blev trukket ud af ham.

Hele dette har været en farce lige fra begyndelsen. Hr Sanders har allerede fra starten haft facit og har sammen med diverse lobbyister forsøgt at få rettet regnestykket ind efter dette. Når dette ikke har hjulpet har man forsøgt sig med pression og direkte angreb – hvilket blandt andet resulterede i at Rødovre Kommune først annoncerede deres planer om at erstatte MS-Office med OpenOffice på 1.100 maskiner på dagen – af frygt for repressalier fra Microsoft.