Nokia er begyndt at levere N900

Pinligt – det er fuldstændigt gået min næse forbi at Nokia efter flere forsinkelser endelig er begyndt at levere deres håndholdte n900 enhed.

Nå – men det er en ekstremt facinerende dims – med en meget stor “must have” effekt. Blandt andet kan den afspille divx i VGA og hvorfor er det interessant ? Jo for den har samtidigt TV-udgang. Nu skal man huske at det ikke er en telefon der er blevet tilført forskellelige multimedia og netværks funktionaliteter, men derimod en Internet Tablet, mere udpenslet en lommecomputer, der er blevet tilført mobil-funktionalitet.

Den kører Maemo 5, der bygger på Debian Linux og i dette tilfælde er styresystemet 80% OpenSource, hvilket er mere end selv Android Linux. Den drives af en 600Mhz ARM Cortex A – processor (Ligesom iPhone 3G). Hukommelen kan udvides optil 1Gb og n900 har understøttelse af GPRS, HSPA, EDGE, WCDMA, WLAN (802.11b/g med WEP, WPA og WPA2 kryptering) og kan bruges som datamodem via USB. Derudover har den understøttelse af quad-band mobilnetværk under EGSM og UMTS, samt Bluetooth 2.1 og A-GPS. Skærmen er en 3.5″ touchscreen med en opløsning på 800 x 480 og enheden understøtter 3D graphics acceleration via OpenGL ES 2.0. Ligeledes er MP3, WMA, AAC, M4A og Wav (men ikke Ogg Vorbis) understøttet som standard.

Der er endnu ikke noget om hvornår vidunderet ankommer til Dannevang.

(Kilde : Linux Magazine)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

one + eight =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.