Efter det der synes at være en evighed, der inkluderer otte milepæle og to release kandidater, er der endelig kommet en ny version af den tysk/amerikanske GNU/Linux distribution openSUSE.
For Novell, der for et par år siden opkøbte SUSE, er det ikke ren velgørenhed. Med openSUSE distributionen benytter Novell den samme model som Oracle/SUN gør med både OpenOffice og OpenSolaris. OpenSUSE benyttes nemlig som udviklingsbase for deres kommercielle produkter. I modsætning til Oracle er det dog lykkedes Novell, at afgive lige præcis så meget suverænitet, at openSUSE samfundet har formået at vokse sig stærkt og produktivt, uden at miste den egentlige kontrol.
Evolution og ikke revolution
Med denne version x.3 er der ikke den helt store revolution at finde, hvilket næppe er den helt store overraskelse. Det der driver værket er Linux 2.6.34, der udover en forbedret hardwareunderstøttelse også har forbedret virtualisering og energistyring, samt understøttelse af en stribe kommende Intel processorer og chipsæts. Med Kernel Mode Setting (KMS) slået til for ATI, Intel og Nvidia GPU’er.
Systemet bliver leveret med Alsa 1.0.23, X.org 7.5, xserver 1.8 og nu er Nouveau driveren standard for nVidia og den frie Radeon video driver har afløst den gamle radeonhd driver.
HAL’en er ved at blive faset ud og benyttes nu ikke mere i forbindelse med basis systemet og GNOME miljøet, KDE kræver det dog stadig.
Bortset fra dette er enkelte nye ting såsom understøttelse af trim-funktionaliteten til Solid State Diske i Linux-kernen og begyndende understøttelse af BtrFS (butterfs), der stadig kan betegnes som værende på et eksperimentielt stadie. Med begyndende understøttelse, menes der basal understøttelse. Det er for eksempelt ikke muligt at starte systemet op på en BTRFS partition, så hvis man har tænkt sig at benytte BTRFS skal man lige sørge for en boot-partition, formateret med et andet filsystem.
Et andet nyt filsystem er LogFS, der er et log-struktureret filsystem, direkte rettet imod store Solid State Diske og Flash-drev. Da inodes gemmes på disken, skal disken ikke skannes hver gang den monteres.
Det GTK-baserede letvægtsmiljø LXDE er ligeledes blevet en officiel fast medspiller og kan vælges under andre. I dette tilfælde benytter LXDE Lxdm som standard login manager og Brasero som brænde værktøj, uden at denne kræver Gnome-libs installeret.
Der er også nu kommet understøttelse af trykfølsomme skærme, som for eksempel HP Touchsmart, og en integreret klient, der giver adgang til synkroniserings- og backuptjenesten SpiderOak. Den sidstnævnte indeholder dog lukket kode og er derfor at finde i non-OSS repo.
En udvidet smartphone understøttelse er ligeledes at finde, mere specifikt er det muligt at synkronisere musik, fotografier og lignende med Android, iPhone og Blackberry telefoner.
Hvis man betragter SUSEs flirt med MeeGo kunne man undre sig lidt over at der ingen understøttelse er af synkronisering med MeeGo/Maemo enheder.
Bortset fra dette – oser – openSUSE 11.3 af de mange små forbedringer der til sidst ender med at minde en hel del om Nilen.
Opstillingen og de indledende øvelser
Jeg er i besiddelse af tre maskiner der i dag kører openSUSE på fuld tid og som kandiderer til at blive opgraderet. Det drejer sig om en Athlon64-X2 drevet skrivebordsmaskine med to gigabyte arbejdshukommelse, en 32-bit Celerondrevet bærbar med halvanden gigabyte arbejdshukommelse og en 32-bit VIA C7 drevet hjemmeserver med en gigabyte hukommelse.
Skrivebordsmaskinen kørte som udgangspunkt version 11.2 i AMD64 udgaven. Jeg kunne sagtens foretage en online opgradering, men siden at jeg gerne ville have skiftet mine gamle PATA diske ud med en nyere SATA2, blev det atter den gode gamle trofaste netværksinstallation og begyndte derfor straks at hente det tilgængelige AMD64/Intel64 netværksinstallations CD-aftryk, der fylder lige omkring de 150Mb, der hurtigt blev brændt ud med K3B brænderprogrammet på min eksisterende openSUSE installation.
Maskinen startede op på CD’en uden problemer og det hele lignende stort set sig selv. Den eneste forskel er de lidt mørkere og farvetoner, med flere skygger lagt på.
Som altid virkede installationen præcis, effektiv, pålidelig på den måske lidt kedelige tyske ingeniør/Audi-agtige måde – der er ikke meget spræl over det, men det virker.
Hvis du er en pedant som mig der selv vil kontrollere de fleste detaljer er der plads til det, ellers er det stort set bare at klikke ”næste”, hele vejen igennem. For de fleste vil det fungere ganske udmærket.
Opsætning og installation
Jeg er af den type der godt kan lide at opdele mit system rent lagermæssigt, uden dog at gå fuldstændigt i spagat. Jeg holder mig til en tredeling :
- Root (Denne gang 40Gb)
- Home (Den resterende plads)
- Swap (1-2 gange arbejdshukommelsen, det vil sige at jeg valgte 4Gb denne gang)
Er det en server ryger også /srv ud på egen partition, ellers skal der være yderst presserende grunde til en yderligere opdeling til de fleste formål.
Da harddisken er en ny brugt SATA2 disk der erstatter de gamle PATA/100 diske, valgte jeg nyinstallation og lod den formatere alle partitioner til Ext4. Hvis boot fra BtrFS understøttes i næste version af openSUSE (hvor filsystemet yderligere vil være modnet), er det da absolut noget der vil blive overvejet, men ikke denne gang.
Udvælgelsen af softwarepakker er meget intuitiv og kan effektivt udføres med nogle få klik. De er grupperet efter emner, som man udvælger. Hvis man ønsker kan man også udvælge de specifikke pakker, der foregår på nogenlunde samme måde.
Som udgangspunkt er de skrivebordsrelaterede pakker allerede udvalgt så det jeg sådan set bare skulle tilføje var Java, C/C++ og Qt udviklingspakkerne.
De udviklingsmiljøer jeg dog primært har tænkt mig at benytte er Netbeans og Nokias Qt SDK og dermed Qt-creator, der installeres ”/opt”. Disse kører jeg uden om openSUSE repositories, da de pakker man finder der, er en tand gamle. Så disse, sammen med DVD-afspilleren Fluendo, hentes direkte fra de deres respektive moderårer. De klarer dog fint selv at holde sig opdaterede.
Efter et dobbelttjek klikkede jeg ”Installer” og så gik den ellers i gang med at hente og installere gigabyte efter gigabyte. Imens dette foregår, man man enten beskue et lille PR-slideshow eller detaljer om de pakker der bliver installeret, mens en progressbar viser hvor langt i processen man er kommet. Eller man kan bruge sin tid mere konstruktivt, såsom at flade ud foran fjerneren med en Guinness.
Når installationen er færdig genstarter maskinen ganske automatisk – så hvis man har valgt at bruge tiden på noget helt andet end minutiøst at overvåge installationsprogrammets progressbars mindste bevægelse, så står maskinen klar til login eller brug når man vender tilbage. Afhængigt af om man har valgt at slå autologin fra.
Første indtryk af vidunderet
Farvetonerne og stemningen i standardtemaet er som altid, sat glimrende sammen. De er lidt mere mørke og klare denne gang, med flere skygger og detaljer – hvor de nu hører hjemme.
Fig 1 – Mit eget skrivebord
Denne version kommer med KDE SC 4.4.4 og der er ikke sket nogen kvantespring, alt er gjort bare en tand bedre og mere indbydende. For eksempel afskaffede man i sidste version de irriterende pop-up bekendgørelser og plantede dem nede i opgavelinien, i en glimrende struktur. Denne ide har man gået videre med i forbindelse med flytbare enheder, hvor hele håndteringen er blevet proppet ned i vinduet til widget for enhedsbekendgørelser.
Fig 2 – Handlinger for enhed
Den hurtigere introduktion af Qt4 og ikke mindst KDE4 gav gevaldige problemer for programudviklerne der lige siden har halset efter, med at få flyttet deres kreationer over på dette nye framework og ikke mindst forsøge at udnytte det nye potentiale.
Vi har for eksempel Kivio, der er et af de programmer der har holdt mig i KDE verdenen og der mangler stadig en KDE4 version. Af den grund er Kivio simpelthen taget ud af den eksisterende Koffice base, indtil det er flyttet til KDE4 – et af problemerne er at der mangler udviklere til dette ret dejlige program, som er savnet.
Skiftet har ligeledes givet anledning til at udvikle en ny stribe frameworks, APIer og backends, der nu begynder at se dagens lys. For eksempel er der lagt store kræfter i at omskrive AddressBook sådan at den benytter det nye Akonadi PIM framework.
Med denne version har man yderligere tilføjet en Netbook-mode (Plasma Netbook Workspace) til KDE-miljøet. Her får man kort sagt en forenklet adgang til programmer og sociale netværk, der er optimeret til maskiner med en lavere opløsning (Mindre skærme).
Fig 3 – Plasma Netbook Workspace
Det er blevet gjort ved at fjerne det meste overflødige, som for eksempel vinduesdekolrationer og titlebar. Ligeledes er kicker fjernet fra opgavelinien og i stedet benyttes widgets i fuld udstrækning.
Fig 4 – Plasma Netbook Workspace
Som det ses, lykkedes det ikke at få openDesktop widget og dermed knowledgebase widget til at logge på min openDesktop-konto i Netbook visningstilstand. Dette er lidt spøjst da det fungerer udemærket i Desktop visningstilstand.
Plasma Netbook Workspace kan hurtigt aktiveres i ”Indstil skrivebordsmiljø”->Skrivebord->Arbejdsområde->”Format:Netbook” og er i og for sig en rimelig god ide. Men udover en lille skærm er et andet kendetegn ned en Netbook at den er billig og dermed ikke ligefrem et kraftværk – som oftest er den drevet af en Intel Atom processor eller en VIA Nano. Derfor ville det måske givet større mening at benytte LXDE, der er mindre ressourcekrævende, til at fremstille en brugergrænseflade til Netbooks.
Igennem openSUSE Build Service er der ligeledes adgang til Smeegol, der er en openSUSE afart af Intel/Nokia MeeGo – specifikt rettet imod Intel Atom-platformen (Eller andre Intel processorer med SSE3 understøttelse).
Kwin skrivebordseffekterne fungerer som altid stabilt og giver indtrykket lige det sidste nøk. Kwin er absolut at foretrække frem for Compiz, der måske potentielt kan tilbyde mere øjengejl, men stadig er for umoden og rodet. Jeg er selv først begyndt at benytte skrivebordseffekter på fuldtidsbasis, efter at jeg har fået øjnene op for Kwin.
Zypper dup
Jeg opgraderede den 11.2 jeg havde installeret på min bærbare til 11.3 ved hjælp af pakkehåndteringsværktøjet zypper. Ganske simpelt så omdøber man de gamle repositories i YaST kildehåndtering. Det kan gøres så simpelt som at ændre alle forekomster indeholdende 11.2 til 11.3. YaST genopfrisker og tjekker forbindelsen med repo-serveren, så hvis der er noget galt skal den nok fortælle dig det her. Efter dette er det bare at sende zypper afsted med ”zypper dup” – naturligvis med rod-rettigheder, det vil sige enten igennem en sudo eller som root. Zypper henter derefter og opgraderer derefter de pakker der med 11.3 er blevet opdateret og den gør det forbasket godt, selvom det tager en masse tid.
Nogle vil naturligvis løbe ind i problemer i forbindelse med deres opgradering, men det kan man også hvis man installere på ny eller bruger installations CD’en til at opgradere.
Opsummering
Der er ikke ret meget dårligt at sige om openSUSE 11.3. Et tilbagvendende problem er at der ved udgivelsestidspunktet stadig mangler de manglende kommercielle grafikkort drivprogrammer, fra for eksempel nVidia. Hvis traditionen følges vil der maksimalt i løbet af en uge være en løsning på dette problem til både AMD/ATI og nVidia-kort og indtil da fungerer standarddriverne ganske udmærket.
Vore tysk/amerikanske venner har igen fået fremtryllet en solid distribution, der absolut lever op til sine forgængere. KDE4 er med SC 4.4.4 for alvor begyndt at skinne, i takt med at funktionaliteten og det visuelle er blevet pudset af. SUSEs egne tilføjelser ikke bare til KDE men også en del af de medfølgende programmer såsom integrationen af Firefox og OpenOffice er guld værd. Jeg håber at flere GTK-programmer såsom Gimp’en kommer med på denne liste i fremtiden. Ligeledes håber jeg at man beslutter sig for at føre modifikationerne tilbage upstream sådan at også andre KDE-baserede distributioner kan få glæde af dette og måske selv bidrage yderligere.
Til sidst en stor tak til Danskgruppen og de andre oversættere – hvis oversættelser synes at være blevet en tand mere skarpere i forbindelse med de sidste par udgivelser. Selvom de stadig insisterer på at kalde en folder for en mappe.
Dom :
Fem en halv ud af seks.
Henvisninger :
