Da Nokia udgav PR1.2 opdateringen til Maemo blev denne ret hurtigt indarbejdet programmer, hvor mange pludseligt ikke kunne køre under PR1.1. Ligeledes var der pludseligt ikke adgang til flere Ovi-tjenester såsom Ovi Market med PR1.1 – vel ikke fordi at det egentlig gjorde nogen forskel N900 er i den henseende ret sølle understøttet.

Da jeg ikke helt har haft modet og overskuddet til at foretage opgraderingen ved hjælp af det eksisterende rudimentære værktøj for GNU/Linux, har jeg måtte forlade mig på deres Nokia Ovi Suite og PC Suite og dermed måtte konfiskere min kærestes XP-maskine i nogen tid (domicilets eneste).

Det var nemlig ikke helt let at opgradere alligevel. Først holdt PC Suite op med at fungere og jeg besluttede mig til at udskifte den med Ovi Suite – noget der alligevel skulle ske. Efter tredje installationsforsøg lykkedes det at få Ovi Suite til at fungere ordenligt. Der er ligeledes en begyndende N900 understøttelse, der bliver betydeligt mere komplet i den kommende version.

Det første forsøg på at opgradere til PR1.2 gik nogenlunde, bortset fra at sådan noget som volumenkontrol var pist forduftet og flere samtidige programmer hakkede gevaldigt. Dog var der også positive sider. Blandt andet fungerede synkroniseringen med Google pludseligt med det præinstallerede værktøj (Ovi integration har der jo ikke været noget af) og jeg blev hurtigt forvent, i den tid det nu fungerede.

Der skete nemlig det i sidste uge at synkroniseringen holdt op med at fungere igen. Indtil da havde en stædig vedholdenhed afholdt mig fra at flushe enheden igen. Men nu begyndte Bubber, som jeg havde døbt min N900, at opføre sig en tand for sært. Mediaplayer og fotoprogrammet kunne for eksempel pludseligt ikke finde andre filer end dem som enheden var blevet født med og ved automatisk skift fra mobilnetværk og til WiFi skulle den ofte genstartes for at kunne modtage almindelige opkald. Anden gang gik det betydeligt bedre, nu er der igen fuld funktionalitet på vidunderet.