Foredrag om Apache Hadoop

Værktøjskasse til Big Data – 21. august 18-21 i Symbion af Kenneth Geisshirt

Kom og hør Kenneth Geisshirt fortælle om Hadoop og andre ting

——————————————————————————–

Mange firmaer og organisationer oplever i disse år en voldsomt stigning i
størrelsen af datasæt.

Datasæt kan stamme fra logfiler, financielle transaktioner eller videnskabelige
forsøg. En ny gren af videnskaberne er opstået – eScience eller data science er
ved at etablere sig. Apache Hadoop er et forsøg på at skabe en platform hvor
værktøjer til tidens data scientists kan udvikles.

Foredraget vil introducere Map/Reduce som generelt koncept og vise hvordan
Apache Hadoop er en konkret implementering af konceptet.

Endvidere vil foredraget berøre værktøjer som HBase, Pig, Hive og Mahout.

Tidspunkt: 21. august 18-21.

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG, BSD-DK og PROSA. Dette kan
også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers
medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.

Under hele foredraget vil der være gratis kildevand til alle sponsoreret
af Casalogic.dk <http://www.casalogic.dk/>

Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe
en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Sted: lokale M4, Symbion, på adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 der
har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har
handikapvenlige adgangsforhold.

Bemærk at vi tænder grillen 1 time før hvis du ønsker at hygge med os andre.

Digia takes it all

Efter den såkaldte Elopkalypse, hvor alle eksisterende produkter og strategier blev fjernet fra hylderne hos Nokia (efterladende et tomrum i produktkataloget på næsten et år) – har der svævet en grå sky af usikkerhed over centrum af hovedstaden i kongeriget Qt.

I sidste uge annoncerede Nokia så at de lukkede den australske Qt udviklingsafdeling ned, der har været drivkraften bag den mindre Qt-Quick revolution der langsomt er ved at blive skudt igang. Det var ganske tydeligt at Nokia var ved at gøre klar til sælge skidtet fra og fortsætte kursen imod at blive en assimilerbar hardware udviklingsenhed

Sidste år blev der gjort et stort nummer ud af at den finske udvikler Digia købte retten til at udvikle og sælge kommercielle Qt licenser. Dagens begivenheder, taget i betragtning – var det velbegrundet. Digia har nemlig idag annonceret deres intention om at købe hele Qt forretningen, med udviklingsenhed og det hele.

Endelig ser vi ud til at få vished om hvad fremtiden bringer. Det ser ud til at Digia vil fortsætte den kurs som Nokia oprindeligt lagde ud og har allerede påbegyndt dialogen med KDE Qt Foundation og det frie Qt fællesskab i Qt-Project.

De vil fortsætte udviklingen og håber at kunne overholde deadlinen for frigivelsen af Qt5. Herefter vil jeg tro at hastigheden vil blive sat noget ned, hvilket vil give lidt mere ro og alle de mange porteringsprojekter mulighed for at indhente hovedprojektet og måske også give den harmoni imellem det kommercielle og det frie fællesskab, der har manglet. Nokia har i perioder haft lidt for travlt og har frigivet opdateringer og ny funktionalitet på ugebasis.

Ligeledes har Digia givet udtryk for interesse for at få Qt SDK flyttet over på iOS og ikke mindst Android. Forhåbentlig vil det betyde officiel støtte til Necessitas projektet. Digia har i forvejen  erfaring med Qt porteringsarbejde i forbindelse med INTEGRITY, QNX og ikke mindst VxWorks.

Siduction Razor-Qt 12.1

Mange kender nok til det Qt baserede skrivebordsmiljø Razor-Qt, der på trods af sin meget unge alder, her i år har spurtet derudaf. Nu har Razor-Qt fællesskabet for sørste gang fået foden indenfor hos en Linux-distribution. Det drejer sig om den tyske Debian baserede distribution Siduction, der i forbindelse med første udviklerversion af Siduction 12.1 har sat Razoq-Qt på deres vejkort.

Razor-Qt er en del gange blevet kaldt for en Qt baseret pendant til LXDE, men indeholder ikke egen Window Manager. Razor-Qt er derimod en værktøjskasse der på meget enkeltvis benytter en ekstern Window Manager, for eksempel openBox eller KWin, til at skabe et skrivebordsmiljø, der kræver et minumum af ressourcer, for at køre. Hvilket betyder at Razor-Qt kan køre på relativt langsomme maskiner.

Skærmaftryk af Razor-Qt 0.41 på openSUSE 12.1
Skærmaftryk af Razor-Qt 0.41 på openSUSE 12.1

 

Siduction 12.1 bygger på en modificeret debian unstable vanilla kerne 3.4. Ovenpå denne, er der smukt placeret Razor-Qt 0.41 skrivebordsmiljøet, med en stribe Qt applikationer preinstalleret :

  • Qasmixer – Volumenkontrol (ALSA’s “Simple Mixer Interface”)
  • qlipper – Udklipsholder
  • qmmp – WinAMP/XMMS lignende lydafspiller
  • qtFM – Filhåndtering
  • qterminal – Terminal emulator med fanebladsunderstøttelse af flere sessioner.
  • QupZilla – QtWebKit baseret hjemmesidelæser
  • Qxkb – Håndtering af tastatur layout
  • Silicon Empire Burn – CD/DVD/BlueRay brænderprogram
  • screengrab-qt – Program til skærmaftryk
  • juffed – Program til tekstredigering, med særlig henblik på programmører
  • nomacs – Billedfremviser
  • qutim – Et multiprotokol chatprogram (ICQ, Jabber, Mail.Ru, IRC, VKontakte)

Dette her ser rigtigt spændende ud da det ser ud til at Razor-Qt vil blive en fast den af Siduction Linux’ fremtid. Indtil nu har skrivebordmiljøernes verden primært tilhørt GTK+ og Gnome værktøjskassen, med KDE som eneste Qt baserede modvægt. Nu får vi måske at se hvad Qt-Project kan levere af spændende ting til denne verden.

Henvisninger:

Qt-Desktop Del 3 : FocusWriter, uden distraktioner

Idag er en tekstbehandler ikke bare et simpelt skriveprogram, der virtualiserer en gammeldags skrivemaskine. De indholder idag oceaner af funktionalitet, der gør dem appelerende for selv den mest kræsne eller endda professionelle bruger. En tendens er at mange tekstbehandlere bevæger sig i mange retninger på en gang. For eksempel er det populært at bygge DeskTop Publishing funktionalitet ind i dem – hvilket gør de fleste til det man på godt gammeldags dansk kalder ”Jack of all trades, master of none” – det vil sige et program der kan bruges til det meste, men som ikke gør noget af det rigtigt godt.
Continue reading “Qt-Desktop Del 3 : FocusWriter, uden distraktioner”