Ubuntu 5 år

Tillykke til Ubuntu Desktop distributionen, der fylder fem år. Da den første udgave blev annonceret den 20 oktober 2004, var der ingen der vidste hvor stor en indflydelse distributionen ville få, ikke bare på Linux-verdenen, men hele EDB-verdenen, i de kommende år. Ubuntu der i sin korte levetid er blevet den mest populære distribution på markedet, er baseret på Debian GNU/Linux og har som et af sine primære mål haft til formål at gøre Linux nemmere at bruge. Et andet mål har været korte releasecycles på seks måneder, der langsomt er en strategi som andre distributioner er ved at tage til sig i en eller anden form.

Noget der er lidt specielt er “The Ubuntu Code of Conduct” der ifølge afrikansk filosofi er en stribe regler, som Ubuntu medlemmer skal følge. Ideen er at få indbygget et respektfuldt betænksomt samarbejde medlemmerne imellem, der skal gøre Ubuntu samfundet mere indbydende for nytilkomne og det ser ud til at denne filosofiske tilgang virker, da nye medlemmer strømmer til.
Ubuntu sponsoreres af Canonical Ltd., et privat firma grundlagt af den sydafrikanske mangemillionær Mark Shuttleworth. Navnet kommer fra zulu- og xhosa-begrebet ubuntu, der ikke har én præcis, alment anerkendt oversættelse, men som betegner en form for fællesskab. Ubuntus motto er da også “Linux for Human Beings”, hvilket er ganske beskrivende for hele projektet.
Udover den originale Ubuntu Desktop, der benytter skrivebordsmiljøet Gnome, findes der også en server variant Ubuntu Server Edition og en variant med KDE og Xfce skrivebordsmiljøerne, kaldet henholdsvis Kubuntu og Xubuntu. Der findes også en variant designet til skolemiljøer ved navn Edubuntu, der langsomt er ved at blive populær. Netop brug af Linux i forbindelse med uddannelse er en Ubuntu kæphest. Derudover findes der dusinvis distributioner, ofte bare kostumiseringer, udenfor det officielle univers, som for eksempel netbook distributionen easy peasy (Tidligere kendt som Ubuntu EEE).

Henvisninger :

(Kilde : ars technica,Wikipedia,Ubuntu.com)

Darl McBride “reorganiseret”

SCO har annonceret første del af deres struktureringsplan, der blandt andet omfatter en lodret fyring af Darl McBride, en let reduktion i arbejdsstyrken og salg af ikke strategiske aktiver til styrkelse af driftskapitalen. Ledelsen, der nu omfatter Jeff Hunsaker, Ken Nielsen og Ryan Tibbitts, vil i den kommende tid fastsætte de nærmere detaljer i rekonstruktionen af firmaet.

Dette betyder dog ikke at krigen imod Novell er slut, dette er bare et skridt til siden, kampen fortsætter. Alt dette skyldes at en appeldomstol i Texas, for nyligt, har omstødt en efterhånden to år gammel kendelse der erklærede System V (UNIX) for Novells egendom, både IP og kildekode. Dette fik Darl McBride og SCO tilbage i rampelyset på retscenen. Den nuværende rekonstruktion skyldes at SCO for omkring to år siden i betalingsstandsning som følge af denne altoverskyggende retsag, der pludselig tog en ny drejning.

Henvisning :

(Kilde : ars technica)

OpenOffice.org 3.2 Beta på gaden

I mandags gik den næste version af den mest benyttede Open Source kontorpakke i beta, med planlagt frigivelse af den endelige version i løbet af december.

Med denne .2 version har man gjort en del tiltag på sikkerhedsområdet. Hvilket antageligt skulle være resultatet af en drøftelse under og efter Blackhat sikkerhedskonferencen i år. Det er blandt andet ikke længere er muligt at tilføje ukrypterede makroer, slette eller erstatte krypterede makroer med ukrypterede. Ligeledes er der nu endelig understøttelse af kodeordsbeskyttelse i forbindelse med Microsoft Office dokumenter og understøttelse af Graphite skrifttyper.

Udover de sikkerhedsmæssige tiltag har man arbejdet videre med at optimere hastigheden i Calc og opstartshastigheden og naturligvis dusinvis af andre forbedringer.

Den endelige version vil være tilgængelig på mere end 80 sprog.

Henvisninger:

(Kilde : OOOForum,Version2,OpenOffice.Org)

Intellij IDEA 9 kommer i en fri Community udgave

Ja, du læste rigtigt – Jetbrains udgiver en Open Source Community version af deres populære Intellij IDEA, i et forsøg på at komme en bette smule tættere på konkurrenterne Netbeans og Eclipse.

Du kommer til at se Intellij IDEA 9 i både en fri Community-udgave og en kommerciel Ultimate udgave og ligesom for eksempel SUN gør med OpenOffice/StarOffice til den kommercielle version være community versionen plus noget merværdi i form af ekstra funktionalitet. De understøtter dog begge webframeworket Apache Tapestry, Java EE 6 og webstandarden JSF 2.0.

Der er dog en rimelig stor forskel på hvad de to forskellelige versioner har af funktionalitet, hvilket der i et øjebliks kedsomhed da lige skal graves lidt i.

Følgende understøttes ikke i den frie Community version, men i den kommercielle Ultimate version :

IDE funktionaliteter (Java ME support og IDE talk kan fås som gratis plugin)
– Task management
– UML class diagrams
– Code coverage
– Dependency structure matrix
– Android
– Code duplicates detection
– Structural search & replace
– Source level JSP debugging
– JavaScript debugger

Sprog (Scala understøttes via et gratis plugin)
– Ruby/JRuby
– Pyton
– SQL
– HTML, XHTML, CSS
– XSL, XPath
– Freemarker/Velocity
– JavaScript/ActionScript
– PHP

Versioneringssystemer
– Team Foundation Server
– ClearCase
– Perforce
– StarTeam
– Visual SourceSafe

Framework og teknologier (OSGi understøttes via et gratis plugin)
– Grails
– Rails
– JSP
– Servlets 3.0
– JavaServer Faces 1.0, 1.2
– EJB 3.0, 3.1
– Web Beans
– Bean validation
– Flex, Air
– GWT 1.X, 2.0
– Struts 1.2, 2
– Spring 2.5, 3.0
– JBoss Seam
– Hibernate
– JPA 1.0, 2.0
– JAX-WS, Apache AXIS
– REST WebServices
– Tapestry
– Google App Engine

Der er ikke understøttelse af nogen applikationsservere i Community versionen, mens Ultimate understøtter de syv mest populære.

Som man kan se der er pillet en hel del funktionalitet ud af Community versionen, måske endda lidt mere end vi er vant til at se. Community-udgaven indeholder dog alt, hvad de fleste skal bruge til basal Java-programmering såsom test, build og understøttelse af de tre mest benyttede versioneringssystemer : CVS, Subversion og Git. Community versionen er derfor stadig at betragte som et kababelt udviklingsværktøj, der er et ganske udemærket valg for de fleste. Bliver det lidt mere seriøst ville det dog nok være klogere at kaste sig over den kommercielle Ultimate version eller vælge en af konkurrenterne, for eksempel Netbeans eller Eclipse.

Community version kan hentes til GNU/Linux, Apple MacOS X og Microsoft Windows.

Henvisninger:

Intellij IDEA Community Version

(Kilde : Jetbrains.com)

openSUSE 11.2 RC1

RC1 indeholder en hel den fejrettelser og opdateringer i forhold til M8.

Nyt i openSUSE 11.2 :

  • Live Version upgrade – nu er det blevet langt nemmere at opgradere fra 11.1 til 11.2, ved hjælp af Zypper.
  • Sociale netværksklienter til Klient og Kopete understøttelse af Facebook og plasmoids til Twitter og identi.ca
  • Kør openSUSE fra en USB-nøgle – især denne features vil udviklerne have feedback fra.
  • Ext4 filsystemet er nu standard filsystem
  • Btrfs understøttelse
  • Det er nu muligt at kryptere hele harddiske

Der er nu sket det at YaST har fået egen maskot der lyder navnet Yastie.
Læg mærke til at det er det idemæssige oplæg og okke ikke er det endelige udseende af Yastie, som Jakub Steiner vil stå for. Man fandt frem til oplægget ved simpelthen at sætte en konkurrence op iblandt brugerne og dommerne valgte oplægget fra Klára Cihlářová.

De største opdateringer siden M8 :

  • Linux kernel 2.6.31.3
  • GNOME 2.28
  • PulseAudio 0.9.19
  • Evolution 2.28
  • Qt 4.5.3
  • SeaMonkey 2.0 RC 1

Der er naturligvis stadig en del fejl i 11.2 RC1, hvoraf de mest irriterende er :

  • Gnome ikon er kun delvist synligt ved valg af skrivebordsmiljø ved installation fra DVD.
  • sonar: gdm panelet indeholder en GtkComboBox der er ulæselig.
  • Beskeder om “not a regular file or has tail and normal blocks” i konsollen under opstart.
  • “soft” lockup når Qemu lukkes ned.
  • Genstart virker ikke.
  • Alle repo-registreringer går tabt ved opdatering til 11.2

Den næste RC er planlagt til den 29 oktober

Henvisninger:

(Kilde : openSUSE.org)