OpenSolaris er et Open Source styresystem, baseret på SUN Microsystems Solaris, der igen er baseret på System V R4 UNIX.
Planlægningen af OpenSolaris begyndte allerede i 2004 og den første del af Solaris-kildekoden, nemlig Solaris Dynamic Tracing facility (DTrace), året efter. Samme år blev OpenSolaris.Org portalen til og SUN annoncerede at den kommende OpenSolaris ville blive frigivet under Common Development and Distribution License (CDDL).
CDDL er baseret på Mozilla Public License (MPL) version 1.1. og blev godkendt som en Open Source licens af OSI i januar 2005. Det gode ved CDDL er at du kan blande filer under denne licens med filer under andre licenser, Open Source som lukkede, hvis det da tillades af dem.
Der har dog verseret rygter om at OpenSolaris på et senere tidspunkt skulle frigives under en dobbelt licens, det vil sige under både CDDL og GPL. SUN annoncerede i denne forbindelse at det var under seriøs overvejelse, men at OpenSolaris community’et skulle give deres samtykke. Indtil videre ser der dog ikke ud til at være sket noget som helst, men hvem ved hvad der rumler dybt inde i dyrets mave.
Det meste af systemkoden blev frigivet juni 14, 2005. Der er stadig lidt kode tilbage der ikke er bragt på CDDL-form, som er tilgængelig i form af binære pakker.
På samme vis som med OpenOffice.Org har SUN bygget et helt community omkring OpenSolaris, der i dag bygger på snapshots fra Solaris. Det er dog blevet antydet at arbejdsgangen engang i fremtiden bliver vendt. Ligesom med OpenOffice.Org, skal nyudviklingen således i fremtiden skal foregå i OpenSolaris-regi. SUN vil basere Solaris på OpenSolaris og tilføre merværdi hvor det nu skal til. Sikkert i form af lukket kode, som CDDL giver rig mulighed for. Det er jo også en måde at nedbringe udviklingsomkostningerne på.

Maskinel

Den udvalgte maskine er ikke ligefrem noget vidunder, men ej heller helt efterladt i støvet. Det primære designparameter var at den skulle være billig.

• AMD \tAthlon 64 X2 3600+ (Windsor) AM2, med box-køler
• ASRock \tALiveXFire-eSATA2 (AM2)
• Corsair \tXMS2 4 x 512 MB (2048 MB) / DDR2-6400
• Asus \tEN7600GS SILENT/HTD (NVIDIA GeForce 7600GS – 256MB)
• Seagate \tBarracuda IV, 40Gb (ATA100)
• Seagate \tBarracuda 7200, 120Gb (ATA100)
• Samsung \tHD161HJ SATA II 7200,160Gb (Sata2)

Dernæst har jeg proppet det hele ind i et brugt Cooler Master WaveMaster kabinet, der absolut er en moderne klassiker, omend temmelig et ridse.
Ikke just data der skræmmer, men som skulle kunne køre det meste dog måske lige med undtagelse af de nyeste Windows-spil.

LiveCD

Der er to måder at installere en OpenSolaris på. Enten via et dedikeret installationsmedie eller via det der i dag bliver mere og mere populært, nemlig en LiveCD.
Det er let at erhverve sig et installationsmedie. Det kan enten gøres ved at rekvirere en gratis LiveCD via http://www.opensolaris.org (Øverst i højre hjørne af siden). Et par uger senere dumper den så ind af brevskrækken i en hvid kuvert, en dejlig service for dem der ikke har travlt.
Alternativt kan man i samme hjørne finde en henvisning til en side hvor man kan hente et CD-billede, som man ”let og hurtigt” kan brænde ned på en CD. Derved står man med en LiveCD, der kan bruges til det meste.
Først og fremmest kan man på denne måde hurtigt teste hvor OpenSolaris kompatibel ens maskine er, uden at pille ved så meget som en eneste bit på de allerede installerede systemer. For at installere dasker man en gang til programobjektet Install på det nys oprettede skrivebord og installationsguiden går i gang, Ubuntu-style.

Installationen

Som LiveCD kørte det hele som smurt og installationen kørte ikke mindre godt. Jeg valgte at benytte min nyindkøbte Sata2 disk, indkøbt til formålet.
De resterende diske er har jeg nemlig oversået med logiske/udvidede partitioner og dette kan de lidt mere ”voksne” styresystemer som BSD og OpenSolaris ikke håndtere. Logiske partitioner kan også betegnes som et levn fra den IBM kompatible Personlige Computers og DOS’ barndom, som nogle af os stadig benytter i stor stil for at gøre vores hverdag lettere.
Jeg blev ikke mødt med nogen mulighed for at vælge hardwarearkitektur manuelt, dette blev automatisk detekteret og for første gang smuttede der en 64-bit UNIX på maskinen. Jeg benytter nemlig stadig 32-bit når jeg skal installere en ny openSUSE, da der stadig er lidt rod med det famøse Java-plugin på denne platform, når man benytter 64-bit. Det regnede jeg dog ikke med ville være noget problem med et styresystem fra Javas egen skaber.
Alt blev detekteret og sat op, lige fra den integrerede Realtek 8168 Gigabit netværkschippen og til den integrerede Azalia lydchip. Sidstnævnte er jeg dog ikke helt 100% tilfreds med, der er lidt knas med lyden. nVidia GeForce 7600GS GPU’en blev automatisk sat op med nVidias egen lukkede drivprogram.
Jeg fik fundet et USB A-B kabel og sluttede den gamle Epson Perfection 1250 dokumentskanner til. Detekteringen og opsætningen gik som smurt med den installerede SANE pakke, ligeledes gik det nogenlunde glat med min gamle Brother HL-1250 monolaser.
Med husets gamle og trofaste netværksprinter (en Multifunktionsprinter fra Brother) derimod er der lidt problemer. Printerdelen krævede lidt tinkleri at få sat op. Skannerdelen kan jeg lige så godt glemme alt om, mens den kører som netværksprinter, hvilket er lidt ærgeligt da det er en ganske fornuftig skanner, der er flere meter bedre end den gamle Epson.
Løsningen kan så være at sætte en minimal GNU/Linux op i en gang VirtualBox, for her har Brother leveret drivere, til begge dele.

Indtryk af systemet

Det første jeg lagde mærke til var, at systemet var meget responsivt. Programmerne starter meget hurtigt op, selv de Xulrunner baserede, der ellers traditionelt er ganske tunge. Omend det ikke er den kvikkeste i klassen til parallelhåndtering, det kan mærkes når det bliver lidt heftigt.
Noget af det første jeg gjorde var at kopiere mine Thunderbird-filer (~/.thunderbird) over fra min openSUSE, hvor det efterhånden var blevet en et minuts opstart. Under OpenSolaris er det en 10-12 sekunder det drejer sig om.
Solaris’ netværksdel er toppen af poppen, det smitter naturligvis af på brormand, der ifølge jungletrommerne, indtil videre, er omkring en generation efter.
Når jeg overfører større filer (2.2Gb arkiv) fra min C7-drevne openSUSE hjemmeserver og til min openSUSE drevne skrivebordsmaskine, plejer overførslen at ligge på 6-6½Mb/s. Med OpenSolaris røg det lige en to Mb op til 8-8½Mb/s. Det måtte lige prøves igen med mindre filer. Det blev med 2.2Gb billeder (Nok omkring de 3.3Mb per billede) og her røg den ned på gennemsnitligt 7Mb/s – glimrende.

Samtidige brugere

Vi er flere der benytter testmaskinen på daglig basis og tidligere har det været løst ved, at vi alle er logget ind samtidigt og så skifter vi bare imellem disse konti som behovet nu er og det har fungeret ganske glimrende.
Med OpenSolaris er dette ikke slået til som standard men det er ikke værre end, at man via en terminal kan slå lige præcis de virtuelle tekstbaserede konsoller til man har behov for via vtdeamon. Det er ikke det store problem og foregår nogenlunde på samme måde på en del GNU/Linus-distributioner.
Problemet er dog at den officielle OpenSolaris Xorg i øjebliket, ikke kan håndtere flere samtidige brugere (VT-skift). Det er et problem der er ved at blive håndteret og der findes en fixet Xorg man kan hente, den er dog langt fra officiel og er af alpha/beta kvalitet.

Gnome

Gnome er absolut nysseligt med OpenSolaris temaet og yderst brugervenligt, men småting som manuelt at tilføje programmer til programmenuen, er ikke så ligetil, her er KDE langt foran og et levende bevis på at et skrivebordsmiljø både kan konfigureres og være brugervenligt på én gang.
De få gange hvor jeg har været i nærheden af Gnome, har ikke været den helt store oplevelse, tværtimod. Denne gang har det dog været lidt anderledes.

Fig 1 – OpenSolaris 2009.6 – Skrivebordsmiljø
Filhåndteringsprogrammet Nautilus er gjort flertrådet, hvilket betyder at selv mange billedpreviews i en folder, kun giver marginale ventetider, ved at Nautilus ikke låses imens de dannes. Jeg ved ikke som Konqueror er flertrådet her, men implementationen i Nautilus fungerer betydeligt bedre.

Medfølgende programmel

Hjemmesidelæser

Med systemet følger Mozilla Firefox 3.1 Beta 3, hvilket betyder at de fleste af de udvidelser jeg plejer at benytte endnu ikke er til at få. Heldigvis fungerer min favorit udvidelse Xmarks, mens sådan noget som ”Duplicate Tab” endnu ikke er at få og ”Bookmarks 2 Add” findes tilsyneladende kun til Windows og Linux. Når Mozilla Firefox 3.5 engang bliver klar vil den blive udsendt via pakkehåndteringen. Men jeg vil sige at det kører fortræffeligt og hurtigt.

Produktivitetsprogrammer

Som standard kommer 2009.06 med version 3.0.0 af OpenOffice.org – lidt skuffende. Men et par dage efter at jeg havde installeret systemet kom der en opdatering til 3.1.0 – hvilket let hurtigt og billigt blev opdateret med ”Update Manager”.
Som GNU/Linux-bruger er man ellers vant til at man manuelt skal opdatere applikationer som OpenOffice, når der kommer en ny version, da de almindeligvis ikke bliver opdateret via de autoriserede spejle, men først når der er en ny version af distributionen klar.

Udviklingsværktøj

Der følger noget ganske udemærket udviklingsværktøj med, nemlig den allestedsnærværende Netbeans, der er en fremragende Java-baseret IDE, der igennem plugins understøtter mindst en håndfuld forskellelige programmeringssprog.
Der er selvfølgelig også SUN Studio der er en IDE baseret på Netbeans, specielt forberedt for C/C++. Der findes plugins til SUN Studio der gør det muligt også at udvikle i Java – men dette fungerer ikke med det preinstallerede Java 1.6 JDK, kravet er et Java 1.5 JDK. Dermed røg Netbeans også ind – ærgeligt da den primære forskel på de to udviklingsmiljøer er at et plugin i det ene miljø er lidt kræsent medhensyn til Java-version.

Billedbehandling

Naturligvis er Gimp’en preinstalleret. Hvad der mere overraskede mig var at SANE og Xsane også var. Sidste gang jeg rodede med Xsane var i mine dage som eComstation-bruger, hvor min Epson skanner kun delvist var understøttet, hvilket den dog fik en hjælpende hånd til. Xsane ligner i det hele taget sig selv og er en ganske rar tilføjelse.
Jeg har efterhånden fået samlet mig en mindre digital billedsamling, der de sidste par år er blevet administreret ved hjælp af KDE-programmet Digicam. Gnomes pendant hedder Image Organizer og er ganske kapabel og brugervenlig. Image Organizer er dog ikke lige så fyldt med funktionalitet som DigiCam, men som i de fleste andre tilfælde kan 80/20 reglen benyttes.

Multimedia

Jeg har oplevet lidt problemer med knas i forbindelse med lydafspilning. For det første kommer der en klanklyd når for eksempel en wave-lydfil afspiller (Som for eksempel i forbindelse med en systemlyd).
Når jeg arbejder ynder jeg gerne at have underlægningsmusik kørende og der skal ikke meget til før der kommer hakkeri i lyden. En reload af en almindelig hjemmeside i Firefox, kan for eksempel fremprovokere et hak. Jeg ved ikke helt om det skyldes det underlæggende system, Gnome eller Gstreamer – men resultatet er det samme.
Siden det er en fri variant af en kommerciel platform er der et naturligt juridisk problem med codecs og DVD-afspilning. Det Spanske firma Fluendo har dog nogle produkter der kan bøde på dette og de har været så smarte at få bundlet OpenSolaris med en lille applikation (Codeina) der med få klik

Fig 2 – Codeina
gør det muligt at indkøbe, hente og installere disse. Det drejer sig primært om betalingscodecs (MP2/MP4/WMP/WMA/..) og et frit MP3 codec, der alle fungerer fint med alle Gstreamer baserede applikationer såsom Rhythmbox, Totem, Songbird og Elisa.
Derudover har Fluendo lige lanceret en Dolby-certificeret DVD-afspiller applikation til Linux, men har bedyret at en OpenSolaris version er på vej – til en ganske overkommelig pris.
Jeg har forsøgt at få installeret vidunderbarnet VLC, men denne er meget svær at få fat på. Den findes som binær pakke på Blastwave-spejlet (Med dependancy pakker var det et stykke over de 300Mb) – der er dog fejl i pakken. Dernæst forsøgte jeg at hente Solaris kildekode fra VLC-hjemmesiden. På trods af at jeg i min barndom var ganske habil til dette under både OS/2 og GNU/Linux er det dog indtil videre ikke lykkes mig at få kompileret skidtet tilfredsstillende. Det må jeg arbejde lidt med, eller simpelthen at vente indtil Fluendo frigiver deres DVD-Afspiller.
Nogenlunde de samme problerm støder jeg på med Mplayer hvor der er til at hente en fejlbehæftet pakke fra Sunfreeware-spejlet (Med dependancy pakker var det et stykke over de 200Mb).
Alle disse besværligheder afspejler at der med OpenSolaris som udgangspunkt bliver lagt vægt på en anden funktionalitet, end hvis det er til den private GNU/Linux-bruger. Ligeledes er der yderligere juridiske aspekter i forbindelse med rettigheder, der gør at man ikke åbenlyst kan støtte, for eksempel ved at inkludere for eksempel VLC i nogen officielle repos. At der så også er problemer med de uofficielle repos skyldes sandsynligvis at OpenSolaris endnu ikke har fået oparbejdet en brugermasse der er stor og alsidig nok.
Alt dette lagt sammen giver et rimeligt svagt udvalg af multimediaapplikationer. Men hvis Zattoo engang får taget sig sammen og får sat deres Web-TV op til de skandinaviske brugere, vil en del af problemerne være overstået, for det medfølgende Flash-plugin er ganske glimrende. Jeg vil næsten vove at påstå at det rent subjektivt fungerer bedre end dens Windows-bror.

Kommercielle pakker

Hvis du vil have fat i nogle af de lidt mere kommercielle pakker såsom Adobe Flash, desktop og TTF fontpakken og VirtualBox så skal du tilføje spejlet Sun-Extra. For at få adgang til dette spejl skal du dog registrere dig. Det omfatter blandt andet at du skal hente en nøglefil og en certifikat-fil som pakkehåndteringen vil afkræve dig når du registrerer det.

Image Packaging System

Fra det rene brugermæssige synspunkt, ligner IPS pakkehåndteringen et Synaptics ripp-off. Dog med den forskel at man via en drop-down menu semi-manuelt skifter det aktuelle pakkespejl. Funktionalitetsmæssigt minder det en del om en ældre YaST-pakkehåndtering. Grunden til at den ikke er helt så langsom, skyldes at antallet af pakker er betydeligt mindre.

Fig 3 – Image Packaging System
Det er ikke ligefrem et vidunder, når man er blevet forvent med seneste generation af YaST pakkehåndteringen. Men jeg synes ikke at IPS er så middelalderlig som det bliver beskyldt for, de største problemer er at finde i forbindelse med pakkeindhold. Det er dog noget jeg er fuldt og fast overbevist om bliver håndteret i fremtiden, da der er en ganske anstændig hastighed på dette community.
De pakkespejle som SUN ikke står for er meget rodede, mangelfulde og har en del fejl. Her er der plads til en del forbedring. Dem SUN står for er absolut ikke at overflødighedshorn, men velholdte.

DHCP-problemer

Intet nyt system uden problemer med Voodoo-undertoner. Jeg har haft nogle problemer med at få stampet en DHCP licens op af jorden fra min DIR615 router, hvilket ellers ikke har været et problem hverken med Linux eller diverse af-arter af MS-Windows.
Genstarter jeg routeren lige før jeg logger på fungerer det som fod i hose, ellers får jeg en time-out. Ligeledes skal jeg lige ”vende kajakken” på routeren efter at OpenSolarisen har opnået sin DHCP licens, før andre enheder kan erhverve sig en DHCP-licens.
Dette er lidt irriterende – en tanke kunne være at få sig taget sammen til at konfigurere serverens DNSMasq til DHCP og så få flyttet funktionaliteten derover.

Samba-shares

Jeg lagrer hjemme alle dokumenter på min lille husserver og adgangen til disse sker igennem samba-shares, hvilket indtil videre har fungeret ganske udmærket.
Disse shares er på mine Linux installationer monteret direkte i det virtuelle filtræ som ”~/flywheel/Dokumenter”. Dette er også gjort med Windows-installationerne således at indholdet af Dokument-folderen ligger på serveren, hvilket fungerer ganske udmærket.
Det er ikke noget problem at montere en Samba share i OpenSolaris. Problemet er at ligemeget hvad jeg forsøger, så bliver den monteret som root, også selvom argumentet uid sættes, hvilket betyder at jeg som almindelig bruger alligevel ikke har adgang til mine dokumenter. Det er dog et problem som jeg håber kan løses.
Alternativet er at benytte Gnome guiden ”Tilslut til Server…” der opretter en virtuel folder på Gnome arbejdspladsen. Dette betyder så at man skal starte en editeringssession op via dokumentets kontekstmenu. Dette betyder også at man ikke rigtigt kan oprette dokumenter via kontekstmenuen, men skal oprette dem lokalt og derefter kopiere dem over. Det virker udmærket men er lidt et skridt tilbage til børnehaven.

Anden funktionalitet

En ganske nysselig funktionalitet er filhåndteringens TimeSlider, hvor systemet opretter en backup af objekter, hver gang du foretager ændringer af disse. Via en skydeknap er det således muligt for brugeren at skrue tiden tilbage en folder hvis denne for eksempel har slettet, ændret eller omdøbt forkerte objekter i folderen. En kanon funktionalitet hvis man har pladsen til det, da det meget hurtigt kommer til at fylde. Som standard er den sat til at optage 80% af den frie plads, så det er selvregulerende. Ligeledes er det muligt at lave manuelle snapshots med et enkelt klik, ganske fikst.
Selv opdateringer af styresystemet kører noget anderledes, da man her opretter et nyt opstartsmiljø hver gang systemet opdateres. Det giver historik over systemopdateringer og mulighed for at starte systemet op i en tidligere tids tilstand, hvis for eksempel en opdatering volder problemer.

Fremtidige hardwareplatforme

Med denne revision kom den første officielle understøttelse af SPARC arkitekturen, i form af et automatiseret installations medie, der kommer senere en liveCD.
En port til ARM-arkitekturen er ligeledes undervejs, ganske interessant nu hvor ARM er begyndt at trykke x86 i de billigere regioner.
Iblandt andre projekter er en port til IBMs PowerPC/Power arkitekturer og til IBM System z mainframe (Gæste OS).
I forbindelse med x86-32/AMD64 (IA32/Intel64 på Intel-sprog) arkitekturen er der også sket lidt,. For eksempel lidt tilpasning til den nye Intels Xeon 5500 processor (‘Nehalem’), hvor blandt andet deep C-state (deep idle) er understøttet. Ligeledes afvikler tråddispatcheren tråde forskelligt afhængigt, af hvilken tilstand processoren befinder sig i.

Erfaringer

Positivlisten:

• Lækkert miljø, kunne være rart med lidt flere \tkonfigurationsmuligheder.
• Rimeligt resourceforbrug, ZFS allokerer som standard al fri \thukommelse til diskcache, så der er ikke noget der går til spilde.
• Netværksydelsen er muum!
• Høj stabilitet – dog kan VirtualBox og Firefox begge \tfremprovokere forfrysninger, så systemet er langt fra skudsikker – \tmåske Firefox problemerne er Gnome-relateret.
• ZFS – et super filsystem, med eksklusive funktionaliteter, \tskabt til større sager end lige en tredjerangs skrivebordsmaskine \tsom min. Superb ide med snapshots og timeslider, for dem der kan \tlide at rode og nørde.

Negativlisten:

• SUNStudio supporterer ikke den out-of-the-box installerede \tJava 1.6, men insisterer på en Java 1.5 – lidt bizart da Netbeans \tingen problemer har.
• Licensforviklinger og SUNs greb om OpenSolaris gør udvalget \taf frie codecs, plugins og dekodere til en mangelvare. Forhåbentlig \tvil Fluendo i løbet af året kunne dække de værste kanter af.
• Der er stadig et ringe udvalg af programmer og spil. De \tvigtigste programmer er dog til stede – forhåbentlig er det kun \tet midlertidigt problem.
• Hardwaresupporten er generelt langt fra på højde med den \tman finder i Linux. Det løser sig sandsynligvis hvis det lykkes \tOpenSolaris at vinde marked, SUN er heldigvis ikke angste for at \tsmide en måndfuld dollarsedler afsted, for at gøde jorden under \tderes produkter.
• Ved afspilning af systemlyde er der noget bulder og brag, om \tdet skyldes styresystemet, styreprogrammet, Gstreamer eller Gnome \tkan jeg ikke umiddelbart sige.
• Ikke ”out-of-the-box” mulighed for flere samtidige (VT) \tbrugere i Xorg. Dette bliver forhåbentlig snart korrigeret.

Konklusion

Jeg kan rigtigt godt lide OpenSolaris og måden det hele kører på, selvom det nogenlunde bringer mig femten år tilbage og jeg atter må kæmpe med sådan noget som understøttelse af det maskinel jeg kører systemet på. Ligeledes er mængden af applikationer betydeligt lavere end det som jeg er vant til med openSUSE.
Systemet er bundsolidt og har haft understøttelse af flerkerne-processorer lige siden at Tux gik med ble. Der er lidt knas med systemlyde, det er dog ikke værre end at de kan slås fra og så er det stort set kun når den sætter lydsystemet op ved login at den siger klunk.
Et problem er dog at man i øjebliket ikke kan have flere samtidige brugere logget ind i Xorg og skifte imellem disse – forhåbentlig er det noget der snart bliver gjort officielt has på.
Jeg kan rigtigt godt lide OpenSolaris-platformen og har da tænkt mig at benytte den i fremtiden som primært eller sekundær platform. Har fundet et gammelt Fujitsu-Siemens tastatur frem, der giver nogenlunde samme hårde koldkrigsagtige tastelyd som de Solaris-terminaler der findes i databarerne på DTU. Om det så bliver den rene vare eller en Nexenta dreven distributioner som StormOS eller BerliniX, der begge ser rigtigt gode ud, er ikke til at sige.
Jeg skal naturligvis også engang i den nære fremtid lige forsøge med OpenSolaris på min Acer laptop. Dens BCM43xx WiFi-chip skulle være understøttet af systemets NDIS Wrapper Toolkit. Dog fungerer OpenSUSE så godt på denne at der skal rigtigt meget til for at vippe den lille Geecko af pinden. Men det samme sagde jeg jo også da der lå en eComStation på maskinen.

Dom :
Fire og en halv ud af seks.

Henvisninger:
– OpenSolaris.Org

– OSUG.DK – Den Danske OpenSolaris BrugerGruppe