Endnu et år ældre

Den unge finske universitetsstuderende Linus Torvalds var tilbage i 1991 ikke tilfreds med den MS-DOS der fulgte med hans nye i386 PC. Det blev forsøgt fikset ved at indkøbe en Minix, der var en klar forbedring – men stadig ikke helt nok. For eksempel var terminal emulatoren elendig, som den unge mand ellers gerne ville benytte til at køre mere krævende jobs hjemmefra, på universitetes mainframe.

Continue reading “Endnu et år ældre”

Unik chance for at møde Richard Stallman – en legende inden for GNU/Linux verdenen

Richard Stallman er manden bag Free Software Foundation og er blandt andet kendt som ophavsmanden til GNU manifestet og GNU Emacs, GCC og GDB.

Den 65-årige programmør, filosof og aktivist har dedikeret sit liv til at udbrede og praktisere åbenhed og gennemsigtighed i det digitale samfund. I særdeleshed i forhold til fri software, der giver brugeren kontrol over programmet.
Continue reading “Unik chance for at møde Richard Stallman – en legende inden for GNU/Linux verdenen”

Qualcomm Snapdragon 8cx

Sidste år præsenterede Banana Pi-folkene et serverbundkort, med fire DIMM-slotte, to Gigabit netkort, SATA-porte og en 24-kerne ARM processor. Der gik naturligvis ikke længe før den kunne ses kørende en obskur Linux-distribution.

Nu, er det en af de store producenter af ARM-processorer, der er på spil – med Snapdragon 8cx processoren. Der er en kraftfuld processor, direkte rettet imod netbook-markedet. Samtidigt har de udviklet en referenceplatform for denne processor. For nemmere at kunne sluse den ind på markedet.

Continue reading “Qualcomm Snapdragon 8cx”

Tvangsoverførsel til DNA-register

Der findes ikke mere privat information end den der er skrevet i dit DNA. Det er opskriften på hele din opbygning – ja, hele dit liv. Derfor er det noget af den mest eftertragtede information, her på kloden.

Den information, er landets folketing ved at gøre til en handelsvare – hvor du ikke har nogen som helst medbestemmelse i hvad den skal bruges til eller af hvem, eller om du i det hele taget skal have den indsamlet.

Hvis du på et tidspunkt har eller vil få udført en vævs eller blodprøve, vil din DNA automatisk blive sekventieret og lagret i Genomcenterets databank.

Det næste problem i dette er at vi her i landet efterhånden er verdensmestre i at benytte indsamlet data til helt andre formål, end dem som data er blevet indsamlet til. Dette gøres blandt andet ofte ved at lovgivningen formuleres så vagt, at man uden at ændre denne vil kunne bøje “fortolkningen” så meget at andre formål bliver lovliggjorte. Med tiden vil det dog sædvanligvis blive nødvendigt at tilføje nye brugsformål til paragrafferne.

Dernæst har vi i dette land en elendig historik i forbindelse med lagring og beskyttelse af almindelige borgernes data. Dette bliver fra landets top mødt med ligegyldighed.

Drivkraften bag dette forslag er landets traditionelle magtpartier. Mandaterne er allerede samlet sammen og i sommer blev der sågar ansat en direktør for det hele. Det er samtidigt lykkedes for magtpartierne at mørklægge processen. Det er naturligvis hjulpet godt på vej af pressens totale ligegyldighed overfor.

Ministeriet og sundhedsmyndighederne har ligeledes fravalgt at oplyse landets borgere om, hvordan man kan spærre for brugen af de gemte prøver i biobanker via det såkaldte vævsanvendelsesregister. Dette er dog sandsynligvis kun en midlertidig mulighed, der vil blive spærret for i fremtiden.

Nedenstående henvisning fortæller dig hvordan du kan forebygge en tvangsoverførsel til DNA-registeret.

Guiden myndighederne ikke giver dig: Sådan undgår du at havne i DNA-register