Ved vejs ende for Razor-Qt

Razor-Qt milepæl version 0.6 er langsomt ved at blive klargjort. Det drejer sig primært om fejlrettelser og vil være den sidste version der bliver sendt på gaden.

Grunden til dette er at udviklerholdene bag LXDE og Razor-Qt tidligere på året blev enige om at smelte deres projekter sammen til et enkelt, da der er flere sammenfald end forskelligheder på de to projekter. Således har fokus det sidste stykke tid været på at smelte kodebaserne sammen.

Den kloge læser vil så sige, jamen LXDE bygger på GTK2 og Razor-Qt på Qt ?

Det skyldes simpelthen at man i LXDElejren mente at LXDE havde behov for at bevæge sig videre fra GTK2. Der var dog også ligeledes konsensus om at GTK3 ikke var en acceptabel mulighed. Derfor kiggede PCMan forbi Qt-lejren og startede med at portere sit udemærkede filhåndteringsprogram PCMan til Qt. Under denne process dukkede en pludselig begejstring for Qt op.
PCMan bestemte sig for at starte en fork af LXDE og portere denne til Qt. Det var en process som ikke nåede særligt langt, før ideen om at smelte de to projekter sammen, dukkede op ud af den blå luft.

Nu vil PCMan stå for porteringsarbejdet af de GTK2 komponenter der nu skal porteres til Qt.  Så længe som GTK2 stadig er nogenlunde udbredt vil Andrej står for den originale LXDE gren og sørge for at de to grene er nogenlunde lige langt i udviklingen.

Det gøres ved at plukke det bedste fra begge projekter. Indtil videre ser det meste ud til at være baseret på Razor-Qt, mens fællesskabets infrastruktur primært nok vil komme fra LXDE-Qt.

Første version er allerede til test for de indviede.

Henvisninger:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

10 − three =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.