Så til søs – i en jolla

Da Elopkalypsen ramte Nokia, resulterede det i at stort set alle firmaets produkter blev smidt i brokkassen og rent strategimæssigt erstattet erstattet af Windows Phone enheder, natten over. I realiteten tog det betydeligt længere tid at få lagt det nye styresystem over på enheder, da hardwarekravene var betydeligt større end den eksisterende vognpark kunne følge med til.

Da Nokia selv ikke længere skulle stå for udviklingen af selve styresystemet, betød det at en del udviklere, der tidligere var beskæftiget med Nokias MeeGo og Maemo projekter, enten blev sat fri eller selv gik.

Nogle af disse fandt på at gøre fælles sag og realisere deres eget MeeGo-projekt. De gik sammen, dannede Jolla Oy og fik ret hurtigt skrabet investorkapital sammen og skabt de nødvendige partnerskaber, med stor vægt på Kina og Asien.

I øjeblikket er Jolla et hold på lidt mere end 80 ansatte, med kontorer i Helsinki og Tampere i Finland, Hong Kong og Sar i Kina. Hos Jolla mener man, at den bedste måde at skabe noget meningsfuldt på er ved at lave det sammen. Dette betyder at allerede siden den spæde start, har fællesskabet været kernen i deres udvikling og dermed distribution. Dette lagt sammen med en god tilstrømning fra både det forgangne MeeGo og Maemo-fællesskabet – har gjort at SailfishOS fællesskabet, da idag også har opnået en ganske god størrelse.

I juli måned var det muligt at forudbestille enheden, og samtidig forudbetale lidt af købssummen (50€ eller 100€). Sidst i november blev det muligt at færdiggøre købet, betale resten af købesummen og i december blev de forudbestilte enheder udsendt. Dog første efter at den finske teleoperatør DNS kunne tilbyde Jolla’en i deres forretninger – hvilket gav lidt knurren i hjørnerne, iblandt dem der havde forudbestillt.

Jolla med Valmuerød "Other Half" — Jolla med Valmuerød “Other Half” (Pressebillede, Jolla Oy)

Ligesom rigtigt mange andre, primært tidligere brugere af Nokias Linux-telefoner, kastede jeg mig ræbende over muligheden.

Dimensioner: 131 x 68.0 x 9.9mm, 143g
Skærm: 4.5″ IPS LCD skærm med 960 x 540 pixels opløsning, Gorilla Glass 2, 245ppi pixel densitet
Chipset: Qualcomm Snapdragon 400; dual-core Krait 200 at 1.4GHz, Adreno 305 GPU, 1GB RAM
OS: Sailfish OS (Mer Core, Nemo Mobile)
Kamera: 8MP, 3264 x 2448 pixels, autofocus, LED blitz – 2MP frontkamera
Videocamera: 1080p @ 30fps med primær kamera
Lager: 16GB indbygget, microSD card slot med understøttelse op til 64GB
Forbindelser: NFC, A-GPS+GLONASS, WLAN (2.4) a/b/g/n, microUSB 2.0, Bluetooth 4.0 LE
Batteri: 2,100mAh Li-Ion
Taletid: 9/10 timer (GSM / 3G)
Andet: Android app kompatabilitet via Myriads Alien Dalvik, med Yandex Store som standard marked.

Man kan ane Nokia-arven – for som man ser, er specifikationerne ikke specielt prangende, men kun lige tilstrækkelige til at det hele kører glat og flydende. Meget af dette ligger også i at SailfishOS, som styresystemet er døbt, har et betydeligt mindre overhead end for eksempel Android.

Pakken

Via Jolla Shop, har det hele tiden været muligt at følge med i ordrestatus. Dette ændrede sig ikke da pakken blev overgivet til FedEx. Man kunne således følge pakkens vej fra Jollas hænder, over Arlanda og Charles De Gaulle til Kastrup og videre til entreen. Beroligende og frustrerende på samme tid.

Udpakning af Jolla'en. — Udpakning af Jolla’en.

Indeni pakken finder man så følgende :

Jolla telefon
En note der forklarer at den specielle Other Half, for preorder kunder, kommer senere
Kom-igang-hæfte
Lader, med tilhørende USB kabel
USB-kabel
Disclaimer
Klistermærker

Et sæt høretelefoner glimrer med sit fravær, hvilket er ærgerligt med den pris man dog stadig betaler. Jeg har forsøgt mig med et par forskellige sæt høretelefoner. Dem der kom med mine gamle Maemo enheder, nemlig N900 og N800 fungerer simpelthen ikke – hvorimod et sæt høretelefoner fra en nyere Sony eXperia Go, fungerer uden problemer.

Jolla'en — Jolla’en (Pressebillede, Jolla Oy)

Som det ses er linien med N900 fulgt op, ved at der ikke er nogen irriterende knapper på fronten. De eneste knapper der egentlig er at finde er Tænd/sluk og Volumen/kamera kontrol knapperne på højre side af Jolla’en.

Nederst på forsiden ses en flerfarvet indikatorLED, der på forskellig viser enhedens status. Mistet opkald, modtaget beskeder, oplader og så videre. I bunden ses de to højtalere, der ikke er specielt kraftige, men har en ganske god klang. Øverst ses højtaleren til samtaler, på venstre side front kamera og på venstre side, næsten helt usynlig, er Jolla’ens lyssensor.

Øverst på kanten af Jolla’en, ses et lille diskret Jolla logo, et 3½mm Jackstik til høretelefonerne og en mikroUSB konnektor til opladning og dataoverførsel, der er den sædvanlige akilleshæl.

På bagsiden ses øverst, midt for, kameralinse med tilhørende blitz og nederst naturligvis et Jolla logo.

Selve telefonkassen har bløde buede sider, er flade i top og bund og bygger på en aluminiumsramme med plastiksupplement, der gør det til en ganske robust og stiv konstruktion.

Forsiden er prydet af en helt flad 4,5″ Gorilla 2 skærm. Skærmen føles ufattelig glat og bliver ikke lige så nemt fedtet som med de tidligere glastyper.

The Other Half er derimod omvendt. Den har kantede og flade langsider, men er til gengæld blødt afrundet i top og bund og er lavet i ren plastic. Denne kan umiddelbart synes at være billigt udført, men rummer en hemmelighed.

På grund af denne betydelige forskel i udformningen af de to dele, er Jolla’en meget behagelig at holde.

Standardfarven er hvid, men der vil med tiden blive mulighed for at indkøbe The Other Half i en mængde forskellige farver. Til dem der hopper på limpinden og valgte en 100€ forudbestilling, vil en speciel såkaldt valmuerød Other Half dukke op i postkassen i løbet af første kvartal.

Hovedkameraet er ganske fint med 8MP, 3264 x 2448 pixels og efterbehandlingen af billedet foregår i et raskt tempo. Det er muligt at tage billeder i to formater 4:3 (8 Mpix) og 16:9 (6 Mpix).

Brøndbyøster Torv, en mørk og våd lørdag

Kameraet har ikke nogen selvstændig udløserknap som for eksempel på N900. Det er meningen at man her skal benytte volumenknappen. Dette betyder at man ikke kan benytte volumenknappen til zoom og man er derfor helt overladt til autofokus funktionens luner. Som med de fleste andre telefoner i dag, er det naturligvis også muligt at benytte en knap i kamera-programmets brugergrænseflade, til at tage billeder. Det er sjovt nok via denne, at jeg har fået de bedste resultater.

Linsen er efter min mening ikke placeret dybt nok i forhold til undersiden af telefonen. Man skal altså tænke sig lidt om når man ligger Jolla’en fra sig, da den ellers kan linsen blive ridset.

Grundet afrundingerne, kan man lige ane at Jolla’en udgøres af to dele. Bagpladen (The Other Half) er nemmerlig ikke bare en bagplade i traditionel forstand. Via fysiske konnektorer og NFC kan “The Other Half” nemlig kommunikere med resten af Jolla’en og kan dermed der proppes funktionalitet derind. Den helt almindelige dumme bagplade, indeholder lige nu en fiks lille NFC-chip der automatisk angiver hvilke farvetoner Jolla’en skal benytte i dens brugergrænseflade. Men i realiteten er der meget vide grænser for hvilken funktionalitet der kan proppes ned i The Other Half.

Iblandt den mest ønskede The Other Half funktionalitet, i Jolla-fællesskabet, er for eksempel et fysisk QWERTY tastatur, der lige kan klikkes fast. Der findes koncepter der er mere modulariserede, men deres ankomst til markedet ligger i bedste fald år ude i fremtiden.

Og her lugter af fisk …..

Jolla’en benytter et Linux baseret styresystem ved navn SailfishOS, som Jolla Oy selv har stykket sammen. Det består primært af de samme komponenter som det hedengangne MeeGo projekt.

Mer Core (MeeGo 1.2+, det basale styresystem)
Nemo Middleware (GUI og middel til MeeGo, basen for den grafiske del)
Sailfish UI (Selve brugergrænsefladen)
SailfishOS Qt (Qt5/QtQuick2 + Silica biblioteker der giver det specielle grafiske udseende)
Libhybris (For Android hardware kompatibilitet)
Wayland Compositor (Istedet for X.org og compositor)
Myriad Alien Dalvik (Android programmel kompatibilitet)

SailfishOS er, som det kan ses stykket sammen af en stribe allerede eksisterende frie projekter. Disse er i de fleste tilfælde ikke færdigudviklede, hvilket man også nogen steder kan mærke, hvis man mærker godt nok efter.

Hvor er jeg ??

Maemo Freemantle var et traditionelt Linux styresystem med en traditionel, omend veldesignet, brugergrænseflade. Med det menes at man, lige som de fleste Android og iOS enheder idag, navigerer rundt via knapper.

Med MeeGo Harmatten, prøvede Nokia til en vis grad at indføre såkaldte gestures, eller meget klodset oversat håndbevægelser eller fingerbevægelser – via deres swipe teknologi. Selve navigationen i brugergrænsefladen foregik dog stadig primært via et hieraki af knapper. Med Sailfish brugergrænsefladen foregår navigeringen ved at man stryger eller swiper.

Hvis man følger dette eksempel og fører fingeren videre i pilens retning, sender man programmet ind i baggrunden og skifter over til systemets hjemmeskærm, hvor der fremvises en miniature, kaldet cover, af alle de brugerprogrammer der kører. Hvis man derimod holder fingeren nogenlunde der hvor pilen ender, gøres det aktive program transparent og men kan se igennem programmet og ned på systemets hjemmeskærm, kaldet peak view. Dette er rigtigt smart da de andres programmers miniature/covers kan fremvise statusmeddelelser.

Peak-view — Sådan ser det ud når man inde fra WordPress for Android sniger sig til at få et lille glimt af hjemmeskærmen.

Hvis man ser noget der skal reageres på fører man bare bevægelsen igennem, som først beskrevet og ender på hjemmeskærmen. Derfra kan man via coveret fjernstyre de fleste programmer, uden at man behøver at bringe programmet til forgrunden – hvis udvikleren da har implementeret dette.

Ser man for eksempel på medieafspilleren, nederst til venstre, er afspilleren på pause. Man kan derfor enten starte afspilning eller direkte hoppe videre til næste nummer på listen. Et andet eksempel er HERE kort programmet, hvor der kun er en aktion tilgængelig, nemlig en søgning.

Standard

Når man pakker telefonen ud er der kun installeret de mest basale programmer, for at Jolla’en kan fungere som telefon. De resterende programmer skal man selv installere via Jolla Store programmet. Det kan for eksempel dreje sig om kalenderprogrammet eller HERE kortprogrammet.

Når man er vant til at udbyder og sponsoraftaler dikterer hvilke programmer man skal have installeret på sin lettere halvdyre nyindkøbte telefon, er det ganske befriende, selv at kunne bestemme – uden at skulle installere nyt styresystem eller administrativt brække styresystemet op.

Dagens menu

I top og bund af et program er der mulighed for udvikleren at placere menuer, som brugeren kan trække frem ved at trække/swipe op eller ned på skærmen.

Således har man undgået at brugeren hele tiden skal gå via en menuknap. Eller lade sig spise af med en eller anden form for menu, der samtidig med at være svært tilgængelig på grund af størrelse, stadig optager værdifuld skærmplads.

Det skal lige siges at hvis menuen indeholder mere end fem menupunkter, så begynder menuen at blive for lang at håndtere. Man kan så som udvikler benytte sig af at have menu både i top og i bund – men det bør gøres varsomt.

Dagens program

Den kvikke læser vil så sige : Jamen, det er da meget godt – men er der i det hele taget nogen programmer til den ?

Til dette er svaret både ja og nej. Der er på nuværende tidspunkt ikke ret mange indfødte SailfishOS programmer i Jolla Store, omend der langsomt er begyndt at tikke programmer ind – der er blevet godkendt og i skrivende øjeblik er i omegnen af hundrede stykker af dem.

Da API’erne stadig er under udvikling og derfor ændrer sig hele tiden, er kravene til hvilke kald programmerne må udføre og hvilke biblioteker de må inkludere – ganske strikse.

De programmer der endnu ikke er kommet igennem denne for øjeblikket strikse godkendelsesprocess, kan for det meste findes på OpenRepos.Net og kan enten installeres direkte via hjemmesidelæseren, eller via programmet Warehouse (Der kan hentes fra OpenRepos.Net).

Naturligvis er der ligeledes mulighed for MeeGo programmer og ikke mindst HTML5 programmer.

Som det er med de måske kommende Tizen enheder, er Jolla’en ligeledes udstyret med Alien Dalvik kompatibilitetslaget fra Myriads. Hvilket betyder at du som bruger, kan køre de fleste gængse Android programmer direkte på Jolla’en. Der kan indtil videre dog kun være et aktivt ad gangen, da der kun kan køres en Alien Dalvik virtuel maskine ad gangen. Indeni selve maskinen fungerer der ligesom på en almindelig Android telefon, og du kan have flere kørende – men altså kun et aktivt ad gangen.

Alien Dalvik løsningen virker faktisk ganske udemærket. Når et Android er installeret, oprettes et program ikon i programlisten på lige fod med de rene indfødte SailfishOS programer. De afvikles ligeledes på lige fod, bare i en Alien Dalvik sandkasse. Den eneste synlige forskel er at der nederst i skærmbilledet er at finde en tilbage, en home og en menu knap.

Wordpress for Android — WordPress for Android, under Alien Dalvik

På trods af at man ganske tydeligt kan mærke at Nordeuropa, og især Finland, er deres hjemmemarked – satses der stort på det asiatiske marked. Her har Google Play haft meget svært ved at holde stand, da langt de fleste Android mobilprogrammer her hentes ned fra andre markeder. Derfor valgte Jolla, allerede fra begyndelsen, at gå udenom en aftale med Google og Google Play. I stedet har man på den europæiske front, valgt at knytte partnerskabs bånd med russiske Yandox, der installeres som standard sammen med Alien Dalvik. Det forhindrer så ikke dig i at installere andre markedspladser, såsom F-Droid eller Aptoide – hvilket da også fungerer ganske godt.

I den nuværende tilstand er der ikke rigtigt er nogen form for automatiseret integration med resten af systemet. Som for eksempel en delt udklipsholder. Det er dog muligt at udveksle filer ved at Alien Dalvik filsystemet er lagt under “/data” og de fleste programdata lagt i “/sdcard” herunder. Man skal så også have i mente at det er programmel på betaniveau, hvilket Jolla ikke har lagt skjul på.

Dagens atmosfære

På SailfishOS benyttes der ikke temaer, der hedder det atmosfære (ambiance). Disse dannes ud fra et enkelt billede. Selve baggrunden udgøres af varianter af billedet, med varierende transparens og de dele der har fast farve, for system meddelelser, får en farve baseret på de mest dominerende farvetoner fra billedet.

Til hver atmosfære er det yderligere muligt at definere lydstyrke for ringetoner, samt hvilke lyde der skal benyttes i forbindelse med specifikke notifikationer. Disse kan der skiftes imellem på to måder. Enten via Galleri-programmet, eller hvis de er mærket som favoritter, ved at trække/swipe til en af siderne på hjemmeskærmen.

Når man kan forandre udseende og lydskema på denne måde og ikke mindst skifte så ubesværet imellem disse. Så kunne det være rart hvis man kunne automatisere disse skift noget mere. Her tænker jeg på at relatere en specifik atmosfære til specifikke lokationer (Mobilceller, GPS-koordinater) eller tidspunkter på dagen.

Spredning af budskabet

Der er så yderligere en finesse ved styresystemet SailfishOS, der kan være med til at sprede brugen af styresystemet. SailfishOS kan nemlig også benytte Android drivprogrammer. Dette betyder at hardwareudviklere der på nuværende tidspunkt roder med Android-enheder, meget hurtigt er istand til at sende SailfishOS enheder på gaden, da denne kan benytte de drivere som udvikleren allerede har lavet til sine Android-enheder.

Alt-i-alt

Rent designmæssigt er det spitzenklasse og Jolla’en føles rigtig lækker at holde i hånden allerede fra første sekund. På hardwaresiden er funktionaliteten der, især hvis »The Other Half« tanken slår igennem.

Det eneste minus jeg umiddelbart kan komme på er mikroUSB konnektoren, der er af den sædvanlige ringe kvalitet og som sædvanlig er loddet fast på bundkortet. Jeg håber således at der snart kommer en Other Half baseret løsning, der giver en alternativ mulighed for opladning – meget gerne kombineret med et fysisk tastatur.

Da alle opdateringer og foregår online og dataoverførsler ligeledes er nemmere at gennemføre online, er det ikke ligefrem det der vil komme til at slide på MicroUSB konnektoren.

På nuværende tidspunkt halter det lidt med software-understøttelsen, ligesom meget af funktionaliteten endnu ikke er aktiveret. Dette bliver dog ganske langsomt løst igennem en ganske fin dialog med brugerne – for eksempel på Jollas Together-forum.

Det er ganske spændende at man kan komme til orde og dermed give input, her i den sidste del af udviklingsfasen. Men hvis man vil have et produkt der er et hundrede procent færdigt og som virker ligesom alle de andre på markedet, er det nok den forkerte havn man har forsøgt at søge ly i.

Hvis man på papiret direkte sammenligner med de konkurrerende Android enheder der er til at få på markedet idag, er det en mellemklasse enhed. Man skal dog også huske på at SailfishOS roder rundt på gulvet med et betydeligt mindre overhead end Android, simpelthen på grund af arkitekturforskelle. Nogle gange kan det dog godt mærkes når man kører et Android program under Alien Dalvik, at motoren ikke er den hurtigste. Men på længere sigt, er det da også meningen at hovedparten af programmerne skal være indfødte SailfishOS programmer.

Sailfish brugergrænsefladen er ganske behagelig – lige så snart man har vænnet sig til at navigationen ikke forgår via knapper. Dette gør at enheden, på trods af størrelse, er ganske velegnet til enhåndsbetjening. Jeg må dog nok erkende at jeg nok aldrig vil kunne komme til at betjene Jolla’en, uden samtidig at se hvilke menupunkter jeg aktiverer – det husker jeg simpelthen for dårlig til.

Henvisninger:

FOSSWorld.dk

Cirka 100% unøjagtighed !!!