Tilbage i 2005 sendte Nokia, en såkaldt Internet Tablet, ved navn 770 på gaden. Det var en lille håndholdt Linux-computer med en 4,1 tommer farveskærm, et virtuelt tastatur i stedet for et fysisk og en OMAP 1710 på 252 Mhz, 64Mb DDR-RAM, 128Mb FLASH-RAM, Bluetooth 1.2 og WiFi (IEEE 802.11b/g). 770 blev massivt kritiseret for at være for langsom og have en for kort batteritid. På trods af dette fik den dog hurtigt en trofast fanskare, men blev aldrig nogen kommerciel success.
I 2007 blev afløseren N800 født. Denne Internet Tablet var udstyret med en OMAP2420 processor nedklokket fra 400MHz og til 330MHz under Maemo 3, for at få fuld hastighed ud af den indbyggede DSP. Under Maemo 4 var processoren dog sat til 400MHz. Udover dette var enheden udstyret med 128Mb RAM, 256Mb FLASH-RAM, en PowerVR MBX grafisk accelerator, USB 2.0, Bluetooth 2.0 og 2 SDHC slotte. N800 betragtes stadig af mange, som det ypperste medlem af denne lille familie – den blev dog stadig kritiseret for at være for langsom.
Et halvt år senere blev N810 præsenteret – der var udstyret med et fysisk træk-ud tastatur (Det virtuelle tastatur var dog bibeholdt, ligeledes enhedens stylus), 2Gb intern hukommelse, miniSDHC , integreret GPS, men ingen FM-radiomodtager. Denne model blev senere fulgt op med en WiMAX udgave. Naturligvis var denne også kritiseret for at være lidt halvlangsom – ligesom den blev kritiseret for at den ikke indeholdt en GSM-enhed.
Den lille ny
Her sidste efterår kom Nokia med en lille ny. Til forskel fra de tidligere enheder i serien, indeholdt denne en GSM-enhed og kunne derfor tage kampen op med de andre smartphones. Dette var netop den mest irriterende mangel ved de tidligere medlemmer af familien.
N900 fås i sort og kun sort – meget Henry Ford-agtigt. Selv æsken den kommer i, er sort og ikke i de sædvanlige muntre Nokia-farver, dens forgængere kom i.
Indholdet af æsken
Med i æsken er følgende :
- Selve N900 enheden
- Et sæt ørepropper , med to sæt ekstra ørehætter
- En AC-10E oplader, forbundet via micro-USB
- Et strømadapter, således at de gamle nokia opladere også kan benyttes.
- Et TV-Out signalkabel
- En pudseklud med monogram
- Kom-igang-hæfte
Det lille Kom-igang-hæfte, er naturligvis i sort og på omkring de syvogtyve sider. Hæftet fortæller lige det mest basale om enhedens ydre og lige hvordan man åbner og lader den med SIM-kort, SDHC-kort og batteri. Bortset fra dette er det meste i hæftet jurasnak, for at Nokia kan holde deres ryg fri. Den omfangsfulde brugervejledning findes, ganske fikst, på selve enheden i HTML-format – mens opdateringer af denne forefindes online.
Desværre fulgte der ikke et transflash/microSD-kort med, det kunne have været rart bare med et 2Gb kort.
Selve enheden er som sagt sort, og den kan ikke ligefrem beskyldes for at være noget designvidunder. Det er en lidt gammeldags og klodset pakning, der nærmest følger den gamle HTC-stil, fra før AndroidOS-tiden. Den sorte farve er dog ganske klædelig. Den føles ganske solid og tung, som en mursten, omend den er lidt plastikagtig i kanten, i forhold til dens forgængere. For eksempel er knapperne af plastic, men farven matcher ganske fint. En fed detalje er dog det metalhus, som skærmen er kapslet ind i – der må siges at opveje det meste af plastic-fornemmelsen.
Nokia N900
I toppen, på venstre side, er der en højtaler og et micro-USB udtag. Når man tilslutter enheden til computeren via USB, spørger enheden om den skal køre i PC-Suite tilstand, for synkronisering, opdatering og lignende – eller om den skal køre i USB-MSD tilstand og dermed kommer til at fremstå som en ekstern disk. Alternativt kan man bare lade den være i ladetilstand.
I den samme ende på displayet findes mobilhøjtaleren (også kaldet ørestykket) og en flerfarvet indikatorLED, der på forskellig viser enhedens status, der selvfølgelig kan slås fra enkeltvis :
- Enheden er tændt
- Mistet opkald
- Tekstbesked modtaget
- ePostbesked modtaget
- Onlinebesked modtaget
- Oplader
- Andre beskeder
Ganske fikst hvis man kan holde styr på farver og signaler. I Maemo repo findes der yderligere et lille værktøj der gør det muligt selv at definere statussignalerne. Hvis man i forbindelse med profiler havde kunnet definere eller bare slå disse lyssignaler fra havde det været fjong – da enheden i nattens mulm og mørke hurtigt kan blive til lidt af et lysshow, når den ligger på sengebordet.
Derudover er der en lyscensor, nærhedsføler og den sekundære kameralinse, der fungerer som webcam – bruges primært i forbindelse med chat.
I den anden inde, finder vi endnu en højtaler, mobilmikrofon, et jackudtag til headsæt og TV-out, en stylus og en låsekontakt, der bruges til at låse og låse skærmen, når det fysiske tastatur ikke er trukket ud – hvilket er ganske praktisk.
På ryggen finder vi powerknappen midt på. I den ene side en volumenknap og i den anden side en IR-sensor og aftrækker til det primære kamera.
På bagsiden finder vi det primære kamera, med et Tessar 2.8/5.2 objektiv af Carl Zeiss og 5 megapixel – der er suppleret af en fin dual-LED blitz og tager ganske udemærkede billeder, af en sådan enhed – hvor der ikke er den store plads til et kæmpeobjektiv. Når linsebeskyttelsesklappen slås til side startes kameraprogrammet automatisk op – det tager et par sekunder før det er klar til kamp, men ganske udmærket. Det er ligeledes istand til at optage film i optil 848 × 480 pixel ved 25 billeder/sek. Der findes for øvrigt et fint lille værktøj i Maemo-repo der kan forvandle blitzen til en lommelygte, hvilket flere gange har vist sig ganske praktisk.
Kgs Nytorv
Motorola Glostrup
Kigger vi lidt nærmere på hvad enheden indeholder så finder vi følgende :
- TI OMAP 3430 SoC (600MHz Cortex A8, 430MHz C64x+ DSP)
- PowerVR SGX 530 IPU
- 256Mb NAND flash-RAM (Root)
- 32Gb eMMC flash-ram (2Gb Home, 27Gb
- 256Mb arbejdshukommelse+768Mb Swap
- microSD/microSDHC
- TFT 800*480 (WVGA) 65K farver, 3.5″ resistive singletouch screen
- Trækud qwerty-tastatur, virtuelt qwerty-tastatur og stylus.
- Forsidekamera : VGA webcam
- Bagsidekamera : 5MP 2,584*1.938,3MP 640*480, Carl Zeiss optik, autofokus, Dual LED flash, video : WVGA(848 x 480)@25fps, video lys.
- GSM-850/900/1800/1900, GPRS, EDGE, HSDPA 900/1700/2100
- WLAN IEEE 802.11 b/g
- Bluetooth 2.1
- IR transciever
- FM sender/modtager
- Integreret A-GPS, Ovi Maps
- micro-USB strømstik og USB High 2.0 connectivity (Ingen USB-host option)
- 3.5mm AV connector – Lyd output, input (Headsæt) og Analog TV-out (PAL/NTSC)
- Standard batteri, Li-Ion 1320 mAh (BL-5J)
- Stand-by optil 278 timer (2G) / 250 timer (3G), taletid : optil 6½ time (2G) / optil 4½ time (3G)
- 110,9 x 59,8 x 18 (19,55) mm
- En vægt på 181 gram
Rent funktionalitetsmæssigt er den overordentlig veludstyret og velsammensat, men er ikke ligefrem det kraftcenter som Nokia har forsøgt at udråbe den til. Det vigtigste er dog også hvorledes kraften bliver udnyttet. Hvis man for eksempel lukker alle andre programmer, samt netværksforbindelsen har enheden lige kraft nok til at fremvise en AVI – XviD (4CC : XVID) AC3 på 640×272 (i alt 1086 kbits/s) uden hakkeri. Den kan dog vise film med en højere opløsning, hvis der til gengæld er skruet ned for lydkvaliteten, der tilsyneladende har en højere indflydelse end billedkvaliteten.
En spøjs ting ved N900 er den indbyggede FM-sender, der gør det muligt at “streame” lyd fra enheden til en ganske almindelig analog radio – for eksempel i bilen. Et andet eksempel er muligheden for analog TV-out, der foregår igennem den kombinerede analoge AV-connector. Der blandt andet gør at enheden skulle være istand til at afspille DivX-film (i VGA) direkte på dit TV.
Træk-ud tastaturet er udmærket, skydemekanismen føles solid – omend det, nogen gange kan være lidt svært, med mine små tykke pølsefingre at benytte tastaturet. Så ligesom med det virtuelle tastatur bliver det hurtigt til at benytte neglespidserne. Placeringen af jack-udtaget er dog desværre ikke optimalt. Den gør det besværligt at benytte det tastatur, når stikket til headsættet er sat i – det sidder simpelthen i vejen. Det samme gør sig gældende med microUSB stikket.
Skærmen er en 800*480, 3.5″ resistive singletouch skærm, der er ganske responsiv og det at det ikke er en multitouch-skærm gør ikke det store. Det er en ganske fin skærm, hvor alt står ganske skarpt og ikke står tilbage for det konkurrenterne disker op med – multi touch eller ej.
På programmelsiden
Styresystemet Maemo, er en historie helt for sig selv. Det er i al sin beskedenhed er en optimeret GNU/Linux-distribution. Den er baseret på Debian-Linux og benytter således deb-pakker.
Ovenpå basissystemet finder vi en X-org grafisk server, der driver skrivebordsmiljøet Hildon, der i anledning af den mindre skærm, er blevet redesignet. Man har skaffet sig af med en stor del af spildpladsen. Men da det, til dels er meningen at man skal kunne betjene skærmen med fingrene, har det været nødigt at gøre nogle af elementer, knapper og menuer større. Det har gjort at det samlede arbejdsområde nok er blevet lidt mindre.
Brugergrænsefladen er let nok at finde rundt i. Der er ikke længere adgang til de installerede programmer igennem en Kickoff-lignende menu.
Til gengæld er brugergrænsefladen nu opdelt i tre niveauer eller tilstande :
- Det der kan kaldes en skrivebordstilstand – hvor der er adgang til de 4 virtuelle skriveborde, indeholdende de genveje og widgets du selv anbringer der.
Et af de fire virtuelle skrivebords - Det der kan beskrives som en programskiftetilstand, hvor de kørende programmer fremvises som realtids thumbnails og hvor man ved at tappe på et af disse thumbnail udvælger det program der skal køre aktivt.
Skift imellem programmer - Programtilstand – ja det siger vist sig selv – her er det aktive program.med alt hvad det indebærer.
- Programmenu tilstand – her er der adgang til de på enheden installerede programmer, igennem programobjekter.
Standard programmenu
Havde brugeren selv lidt mere styr på hvilke programmer der lå i hvilke foldere, ville det også være ganske fint. Som standard er de vigtigste system programmer placeret i rod-folderen og alle andre ligger i en underfolder, i noget der mest minder om en gang synderlig rod.
Det kan derfor anbefales straks at installere hjælpeprogrammet Catorise, der ordner programmerne i foldere, efter kategorier – hvilket gør det hele ganske overskueligt.
Programmenuen under Catorise
Folderen med kontor programmer, under Catorise
På sådan en moderne himstragims er det kun telefonopkald der bliver behandlet særskilt. Alt andet, tekstbeskeder og chat-beskeder, er kategoriseret som samtaler. De forskellelige chatprotokoller understøttes via plugins, hvilket betyder at de mest gængse protokoller såsom Gtalk, ICQ, og MS-Messenger er understøttet, samt en masse som jeg end ikke har hørt om. Desværre mangler der et godt IRC-plugin, så gode gamle XChat må endnu engang træde til.
Muligheden for at dele filer med sociale tjenester fungerer ligeledes via plugins. Her har Pixelpipe en glimrende tjeneste og plugin, der giver mulighed for at dele filer med dusinvis af tjenester, såsom Facebook og Google Picasa, med et par enkelte klik.
Enheden er rimelig responsiv, så længe man ikke har for meget kørede på en gang. Er der mere end seks programmer kørende, skal der ikke meget til førend lidt ventetid forefindes. Det sker især i forbindelse med multimediaprogrammer, hvor maskinens relativt beskedne kræfter, bliver udfordret. I de fleste tilfælde hvor den ”fryser”, kan det klares ved at hoppe i programskifteniveau eller hvis dette ikke virker sætte skærmen i stand-by og bringe den tilbage med standby-knappen. En enkelt gang har det simpelthen været nødvendigt at genstarte enheden.
Ovi.com
Nokia har opbygget en stor mængde tjenester til sine brugere, der er blevet lanceret under Ovi-navnet. Det er lidt af et overflødighedshorn, der omfatter e-Post, billeddeling, musikbutik, lagerhotel, synkronisering af kalender og kontakter, download af spil og programmer og ikke mindst en kort og navigationstjeneste.
Ovenpå opremsningen og lovprisningen af indholdet af dette overflødighedshorn, må man lige komme lidt malurt i bægeret – vel det bliver stort set fyldt helt op. For udover korttjenesten Ovi-maps og epost-tjenesten Ovi-mail, der tilgås igennem en webmailgrænseflade. Er Nokias flagskib sjovt nok ikke understøttet af de de andre. Lagertjeneste kræver ovenikøbet at der installeret en MS-Windows klient og kræver Nokias Ovi-player installeret på PC’en og der er endnu ingen dansk butik – og det kommer næppe foreløbig, sandsynligvis grundet den middelalderlige lovgivning vi har i dette land. Ifølge Ovi-kundeservice er synkronisering af kalender og kontakter på at-gøre-listen, men der er intet om hvornår vi kan forvente at se noget. En del af dette skyldes nok at det kun er Nokias N-serie der benytter Maemo, samt at Maemo har fået det store smækkys og i løbet af det næste halvår forlader denne verden, til fordel for MeeGo, der er et fælles projekt imellem Nokia og Intel – under Linux Foundations beskyttende vinger.
Men for de nuværende brugere er det lidt et problem, da Nokias synkroniseringssoftware, kun forefindes til MS-Windows og Apple MacOS X. Derfor er man tvunget til at gå andre veje – for eksempel over til fjenden Google hvis man skal have noget som helst synkroniseret. Indtil videre bruger jeg direkte Google Kalender, igennem en bogmærke-widget residerende på den ene virtuelle desktop, hvilket fungerer udmærket – det er bare lidt Ovi-sølle.
Den medfølgende hjemmesidelæser hedder MicroB, er baseret på Firefox. MicroB er det eneste program, jeg indtil videre har fundet ud af, der med sjove fakter kan overtales til at forstørre og formindske indhold. Det gøres ved enten, på skærmen, at lave en cirkelbevægelse med eller mod uret, eller at dobbelt-tappe på skærmen. For at udnytte skærmarealet fuldt ud er fuldskærm tilstand stadig muligt, rent faktisk er det standard. For at få adgang til menu og URL-linie, skalder lige tappes en enkelt gang i nederste højre hjørne.
MicroB med synlig menu
MicroB fuldskærm
Der er understøttelse for flash 9.4 ud-af-æsken, hvilket fungerer fint med de fleste sider og tjenester, deriblandt Youtube. Til sidstnævnte foretrækker jeg dog den Youtube klient der findes i Maemo-repo, der ligeledes gør det muligt at downloade youtube-videoer. Denne klient kræver dog at Mplayer er installeret, men det er ej heller det store problem.
Programstyring
Ovi-market, der ellers skulle være en pendant til App-store og lignende tjenester, indeholder sikkert en masse udemærkede programmer – bare ikke til Maemo. Udvalget er skrabet, gående imod sølle. Det eneste rigtigt interessante er spillet Bounce fra finske Rovio. Her skal man styre en nysselig rød kugle rundt på en bane ved hjælp af enhedens indbyggede accelerometre. Desværre er spillet kun en gratis demo, eller et teknologisk preview, og en fuld betalingsversion er ikke rigtigt at finde. Ovi-Market henviser til Rovio’s hjemmeside, der igen henviser til Ovi-Market, men vi må håbe at det kommer.
Heldigvis er der, udover Nokias Apps, system og Ovi repositories, et par velfungerende og udmærket udstyrede Maemo repositories :
- http://repository.maemo.org/extras/
- http://repository.maemo.org/extras-devel/
- http://maemo.org/downloads/Maemo5/
Her finder man blandt andet en Kofficebaseret dokumentfremviser, ved navn FreOffice. Den meget populære evince PDF-læser, regnearket Gnumeric og ikke mindst en port af Gnome Abiword, der absolut er værd at kaste et stykke blik på, selvom der stadig mangler lidt arbejde på den.
Tech preview af Google Chromium hjemmesidelæser
Beta version af Gnome Abiword
Gnome Abiwords filmenu
Øverst er Programstyring opdelt tre opgavekategorier, til installation og afinstallation af programmer og håndtering af opdateringer. Der bliver jævnligt tjekket for opdateringer til systemet og installerede programmer igennem en widget i desktopmenuen, hvor et animeret ikon gør brugeren opmærksom på nye opdateringer.
Programstyring er opdelt i kategorier og er nem at finde rundt i.
Med et par enkelt tap installeres og afinstalleres programmer og opdateringer.
Opsummering
Jeg har ikke oplevet de store problemer med enheden, så længe man holder sig på en fire til seks kørendeprogrammer, kører det hele ganske flydende, ligesom skift imellem dem. Det er dog muligt med Media Player at malke maskinens batteri på godt og vel en halv time, hvilket er en tand for meget af det gode og helt ovre i den anden grøft set i forhold til deres Booklet.
Under en tur til Andelslandsbyen Nyvang, i anledning af begivenheden ”Nyvang Besættes”, lykkedes det at malke maskinen totalt, så den lukkede ned, ved at bruge den til Ovi-Maps navigation i en halv times tid og snuppe 12 billeder, uden brug af blitz – så der blev desværre ingen billeder af dagens hovedbegivenhed.
Det er dog til at købe en batteridrevet ladeenhed som ekstraudstyr. Sådan en lufttankning skulle så næsten kunne fordobble levetiden, inden man skal indkredse og nedlægge en stikkontakt. Desværre har det vist sig at være en vanskelig enhed at få til at fungere med nogen som helst enhed.
Java er ikke officielt understøttet, men der findes Jalimo JRE (Med understøttelse af Eclipse SWT) – der er en del-implementation af SE Java til Maemo 4. Derudover er der dukket en port af Icedtea6 JDK (SE) op i repository. Det kan ikke sige at være et færdigt produkt, men der kommer jævnlige opdateringer til så det ser ud til at skride fremad. Det betyder at man ikke bare kan køre Java-programmer, men også kompilere dem til bytecode.
Det der gør N900 til noget specielt er Maemo (og forhåbentlig om en håndfuld måneder MeeGo), der gør det til en meget alsidig enhed. På den ene side er det en brugervenlig telefon, som de fleste ville kunne finde ud af at bruge. På den anden side er det en højt specialiseret Linux-maskine for ingeniører og andre udviklere. Man kan dog ane at Maemo 5 Freemantle er en kort mellemstation imellem Maemo og MeeGo – udviklerne ser tiden lidt an, hvilket forhåbentlig er den primære grund til Ovi-Markets manglende udvalg, da Nokia ellers gør meget for at lokke udviklere over til Maemo/MeeGo/Qt. Med hensyn til Ovi-integrationen så er det en sølle omgang, gående imod hovedrystende.
Det er ligeledes endnu ikke lykkedes at få synkroniseret hverken kontakter eller kalender, med hverken Exchange Mail, SyncEvolution eller Enimig – selvom jeg har fuldt diverse vejledninger slavisk – hvilket er lidt bekymrende. Men på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkedes.
For:
- Alsidighed både på hardware og softwaresiden.
- Mest åbne løsning på softwaresiden.
Imod:
- Manglende Ovi-integration.
- Batteritid.
Efter den omgang tæsk vil jeg alligevel lave en Jeremy Clarkson og erklære at jeg er vild med enheden – måske netop fordi at det ikke er en telefon men en håndholdt Linux-maskine. Hardwaremæssigt er det en udmærket enhed, uden at være prangende – men med Maemo er det en fantastisk enhede til alle pillefingre, ingeniører, ingeniøraspiranter og andre drengerøve.
Maemo er fantastisk – MeeGoudviklerne har virkelig noget at skulle leve op til.
Dom :
Fem ud af seks.