ODF igen-igen

Først var det på det kommunale plan, nemlig Gribskov, Tønder, Lyngby-Tårbæk og Rødovre kommune, der helt eller delvist droppede brugen af Microsoft Office.

Nu er tendensen kommet op på regionsplan, hvor region Midtjylland har nu har fået nok af de evindelige kompatibilietsproblemer der er imellem de forskellige versioner af Microsoft Office. Som resultat standardiserer de nu i Midtjylland på ODF og derfor den frie kontorpakke OpenOffice. Pudsigt nok er kompatibiliteten et af de salgsargumenter der bliver slået hårdest på når Microsoft Office skal sælges til masserne.

Samtidigt har Berlingske Media valgt at skippe Microsoft Office til 2.850 ansatte og skifter til Gmail og OpenOffice. Berlingske Media har fået en aftale i stand med Google, der sikrer alle medarbejdere adgang til den webbaserede kontorpakke Google Apps, herunder blandt andet Gmail, Google Docs, Google Calendar og Google Talk. Blandt fordelene ved skiftet nævnes en øget oppetid på 99,6-99,9 procent samt en 100-dobling af medarbejdernes postkasser, som fremover må fylde 25 gigabyte i stedet for blot 250 megabyte.

Nu er spørgsmålet så, hvad har Microsoft tænkt sig at gøre – det problematiske i dette er nemlig at Microsoft Office igennem mange år har været den Cash-Cow, som jeg tror at det hedder på dansk, der traditionelt har holdt den røde farve ude af Microsofts regnskaber.

Da Google Apps er en webbaseret tjeneste, der jo kræver adgang til internettet, vil alle medarbejdere få installeret den frie kontorpakke OpenOffice, som kan bruges, når der ikke er adgang til nettet. Kun hvis man har behov for avancerede funktioner som Pivot-tabeller i Excel, får man lov at beholde Microsoft Office.

Dette kommer den samme uge hvor Devoteam i en rapport baseret på en undersøgelse af tusinde tilfældige dokumenter fra en norsk offentlig institution, har fundet ud af at Microsoft Office giver ikke mere produktive medarbejdere end OpenOffice.

(Kilde : Version2, Overskrift.dk, OpenOffice.Org-Forum)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 1 =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.