FreeNAS, CoreNAS, OpenMediaVault ??

De fleste læsere kender nok FreeNAS, der er en FreeBSD baseret distribution, specifikt rettet imod NAS-enheder. FreeNAS understøtter UPS, CIFS/SMB, FTP, NFS, RSYNC, SSH, AFP, Unison, UPnP, Webserver, iSCSI protokoller, lokale og MS-AD auth, SoftRAID (JBOD,0,1,5), diskkryptering, S.M.A.R.T og WebGUI – derudover kræver systemet som minimum kun 128 megabyte hukommelse. Dermed er det muligt at hive den gamle K6/K7 maskine frem fra kælderen og gøre det til en ganske hæderlig NAS.

For nyligt er udviklerne bag, kommet frem til den konklusion at FreeNAS er begyndt at trænge til en større omskrivning og har man valgt en tovejs strategi.
Firmaet iXsystems skal, som de store overraskelse, i fremtiden stå for at drive FreeNAS samfundet videre og være den primære kraft i forbindelse med den fremtidige omskrivning af systemet. Derudover vil en af de nuværende primære FreeNAS udviklere, Volker Theile stå for et overgangsprojekt ved navn CoreNAS.

Da Volker efterhånden er blevet ganske fortrolig med Debian Linux i forbindelse med hans regulære arbejde og dermed har set en del fordele i systemet – har han besluttet at står for et porteringsprojekt, for at få flyttet de nødvendige applikationer og værktøj over på Debian Linux – nemlig projekt CoreNAS. CoreNAS vi som beskrevet tidligere et midlertidigt projekt og den resulterende kode vil blive kanaliseret over i det endelige projektarbejde under navnet OpenMediaVault.

Udover dette virke vil Volker ligeledes stadig fortsat biddrage til FreeNAS, bare for nedsat tid. Ligeledes vil FreeNAS projektets grundlægger Olivier Cochard-Labbé vende tilbage til sit barn og biddrage til den opgradering af FreeNAS fra FreeBSD 7.2 og til 8.0, der står for døren.

Et par af de fordele der nævnes ved at benytte Debian Linux er at der er mulighed for at skræddersy et tekstbaseret/grafisk baseret installationsprogram, til afløsning af de nuværende håndskrevne scripts. Wake-on-LAN virker fint på GNU/Linux og der er et eksisterende og fungerende sensor-framework (lmsensor). Samba-ydelsen er bedre, driversupporten er bedre og der er måske også en mulighed for at lave lidt ZFS over FUSE – derudover fremhæves pakkehåndteringen.

Henvisninger:

(Kilde : Linux-Today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seventeen − one =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.