DMR

Den 12 oktober døde Dennis MacAlistair Richie (DMR), som 70-årig i sit hjem i New Jersey, efter længere tids sygdom. Det sjove er at her i landet er dette slet ikke blevet registreret af andet end et par enkelte nørdemedier. Resten af pressen har mest haft travlt med Apples seneste gammel vin på ny flaske produkt.

Men hvis man kigger Dennis Ritchie lidt mere efter i sømmene, finder man rent faktisk ud af at havde det ikke været for denne pioner, havde vi ikke haft programmeringssproget C, der blev udviklet i forbindelse med udviklingen af DEC PDP-11, som han ligeledes var en af nøglefigurene i udviklingen af og dermed stod han sammen med Ken Thompson i grunden fadder til UNIX.

Arbejdet med Unix var blandt andet årsagen til, at Richie sammen med Ken Thompson, modtog den prestige fyldte Turing-pris tilbage i 1993 og IEEE Hamming medaljen i 1990.

Havde det ikke været for skabelsen af UNIX, havde iPhone 4s ikke set dagens lys. Apple iOS er baseret på MacOS X, der igen er baseret på Darwin, der udover den grafiske skal består af en Mach mikrokerne, sovset ind i fragmenter fra FreeBSD, der igen er en genfortolkning af den legendarisk Berkley UNIX.

UNIX har i årtier været rygraden i internettet og hvis man kigger på statistikkerne over aktive servere på denne klode ser man yderligere en UNIX genfortolkning på 3/4 af alle servere, nemlig Linux og dermed er ligeledes samtlige Android-enheder inddraget.

Men alligevel er hans største fodaftryk og svendestykke nok programmeringssproget C – hvor de fleste dataloger og IT-ingeniører har stiftet bekendskab med biblen Ritchie & Kernigan : The C (ANSI C) Programming language.

C var egentlig primært tiltænkt en rolle i forbindelse med programmering af styresystemer, men er i årenes løb brugt til at skrive langt de fleste UNIX applikationer. C/ANSI-C ndes idag ligeledes til de fleste styresystemer og er utallige gange blevet udvidet, for eksempel i skikkelse af vores egen Bjarne Stroustrup’s C++, der stadig er et af de mest populære programmeringssprog.

Dennis MacAlistair Richie har både direkte og indirekte haft en enorm indflydelse på den verden vi lever i.

I fag-medierne har der været en del mindetaler af forskellig kvalitet. De færreste dogså usammenhængende som ovenstående. Den smukkeste står PHK dog for, der fortæller om sit morgenmadsmøde med DMR : Dennis er død.

“C is quirky, flawed, and an enormous success.” – Dennis MacAlistair Richie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 5 =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.