NetBSD 10.0 er endelig her

Her i påsken blev arbejdet på NetBSD 10.0 definitivt afsluttet, efter at det blev startet i 2019. Hvilket også gør version 10.0 til en monsteropdatering.

Der kan blandt andet ses forbedret understyttelse af ARM maskinel, deriblandt Allwinner V3s, Amlogic G12, Apple M1, NXP i.MX 8M/6SoloX, Raspberry Pi 4 og Rockchip RK356X/RK3588/RK3288 og generel understøttelse af den indbyggede sikkerhedsfunktionalitet i Armv8-A (Privileged Access Never, Pointer Authentication, Branch Target Identification).

De almindeligere drivprogrammer har også fået tæsk med en kærlig hånd. For eksempel er der kommet understøttelse af Realtek 8125 2.5GbE og Intel Ethernet 700 series 10/25/40 Gigabit netværkchips og MCS7730/7830/7832 USB-netværksenheder.

Grafikdrivprogrammerne til Intel, Nvidia nouveau og amdgpu/radeon fra Linux 5.6 er med.

Der er blevet gennemført en del kodeoptimeringer, der gør systemet omkring tolv procent hurtigere end forgængeren og skalerbarhedsforbedringer – især på systemer med flere processorkerner og/eller flere processorer. Mange systemkald er gjort hurtigere. Systemet har fået kortere opstartstid og forbedret virtualiseringsunderstøttelse. Der er ligeledes ankommet automatisk kryptering af swap og understøttelse af WireGuard VPN.

Forskellige optimeringer af arkitekturspecifik kode til x86- og AArch64, med markant forbedret netværk og I/O-ydelse på AArch64.

Samt acceleration og vektorisering til almindelige kryptografiske algoritmer på x86 og ARM.

Der er tilføjet understøttelse for afvikling af Linux brugerprogrammer via compat_linux-moduler på AArch64.

Se mere på hjemmesiden.

Henvisninger:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven + one =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.