Tvangsoverførsel til DNA-register

Der findes ikke mere privat information end den der er skrevet i dit DNA. Det er opskriften på hele din opbygning – ja, hele dit liv. Derfor er det noget af den mest eftertragtede information, her på kloden.

Den information, er landets folketing ved at gøre til en handelsvare – hvor du ikke har nogen som helst medbestemmelse i hvad den skal bruges til eller af hvem, eller om du i det hele taget skal have den indsamlet.

Hvis du på et tidspunkt har eller vil få udført en vævs eller blodprøve, vil din DNA automatisk blive sekventieret og lagret i Genomcenterets databank.

Det næste problem i dette er at vi her i landet efterhånden er verdensmestre i at benytte indsamlet data til helt andre formål, end dem som data er blevet indsamlet til. Dette gøres blandt andet ofte ved at lovgivningen formuleres så vagt, at man uden at ændre denne vil kunne bøje “fortolkningen” så meget at andre formål bliver lovliggjorte. Med tiden vil det dog sædvanligvis blive nødvendigt at tilføje nye brugsformål til paragrafferne.

Dernæst har vi i dette land en elendig historik i forbindelse med lagring og beskyttelse af almindelige borgernes data. Dette bliver fra landets top mødt med ligegyldighed.

Drivkraften bag dette forslag er landets traditionelle magtpartier. Mandaterne er allerede samlet sammen og i sommer blev der sågar ansat en direktør for det hele. Det er samtidigt lykkedes for magtpartierne at mørklægge processen. Det er naturligvis hjulpet godt på vej af pressens totale ligegyldighed overfor.

Ministeriet og sundhedsmyndighederne har ligeledes fravalgt at oplyse landets borgere om, hvordan man kan spærre for brugen af de gemte prøver i biobanker via det såkaldte vævsanvendelsesregister. Dette er dog sandsynligvis kun en midlertidig mulighed, der vil blive spærret for i fremtiden.

Nedenstående henvisning fortæller dig hvordan du kan forebygge en tvangsoverførsel til DNA-registeret.

Guiden myndighederne ikke giver dig: Sådan undgår du at havne i DNA-register

Share This:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 − nine =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.