Vi må efterhånden sande at at landets efterretningstjenester og ikke mindst landets politiske elite, reelt har erklæret dette lands borgere og erhvervsliv virtuel krig og ingen betænkeligheder har ved at ofre vores privatsphere til fordel for egne politiske ambitioner.
For at kunne deltage i præstigefyldte samarbejder med USA om at opfylde amerikanske inden- og udenrigspolitiske mål (ofte betragtes alt indenfor USA’s interessesphere, der er global, som indenrigspolitik og dermed sjældent som værende underlagt det pågældende fremmede lands egen lovgivning) og forhåbentlig få et gnaveben eller to af forskellig art. Har den politiske elite solgt vores digitale infrastruktur til firmaer underlagt Patriot Act og set igennem fingrene med at fremmede magter, mere eller mindre frit, igennem hemmelige alliancer, har fået adgang til vitale knudepunkter i vores digitale infrastruktur. Alliancer der nu ifølge udmeldinger skal udvides i forbindelse med at ansvaret for overvågning af egne borgere nu flyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste og dermed ikke bare med mulighed for at kunne sætte persondatalovene ud af spil, men hvis Danmark selv betegner sig som værende i krig, kan fuldstændigt omgå borgernes retssikkerhed.
Her tager jeg end ikke politiets planlagte masseovervågning af danske bilister med i betragtning, hvor man, fuldstændigt unødvendigt, regner med at lagre oplysninger om optil 30 millioner skannede nummerplader om året.
Et enkelt parti har forsøgt, via de officielle kanaler, at få svar på noget så simpelt som, er dette land i krig. Altså, er Danmark stadig at betragte som en retsstat, eller er vi rent privatlivsmæssigt i undtagelsestilstand. Et vitalt spørgsmål, der intet svar er givet eller sandsynligvis ikke bliver givet et svar på.
Vi må altså erkende at rent retsikkerhedsmæssigt og privatlivsmæssigt er der ingen hjælp at få, fra hverken stat, retssystem eller øvrige myndigheder – med mindre at man tilhører gruppen af kendte folk, eller direkte magteliten – her får tonen nemlig straks en helt anden og kvalmende hyklerisk lyd.
Derfor er der kun det at gøre, at tage hånden i den anden ske og selv forsøge at beskytte sig selv imod parallelsamfundet Christiansborg, landets efterretningstjenester og ikke mindst lovens lange arm – der ellers havde til opgave at tjene og beskytte befolkningen.
De fleste benytter i dag en eller anden form for cloudtjeneste til at lagre deres data. Men hvem ejer disse data og hvem snager i hvem man skriver med, hvilke filer man har liggende og er det i det hele taget så smart at have det hele liggende samlet hos en udbyder, ofte med en uigennemskuelig forretningsmodel ?
De mere teknisk begavede har sandsynligvis allerede taget deres forholdsregler og har benyttet nogle af de frie cloudmuligheder, såsom ownCloud til at sætte deres egne tjenester op i klædeskabet, på loftet eller i kælderen. Eventuelt suppleret af en Dovecot/Exim kombination til at håndtere postopgaverne. Dermed er data forhåbentlig kun sårbar under transporten.
Det er dog ikke noget der er forundt alle, at kunne lave sådan en opstilling og derfor er der en lille håndfuld entusiaster der nu vil forsøge sig med at starte et lille datafællesskab op. Et pilotprojekt, der kan være starten på det der, med et meget langt udtryk, bedst kan beskrives som et ”brugerejet digitalt infrastrukturfællesskab”. Et fællesskab kan drive og dele en infrastruktur, hvor sikkerhed og respekt for privatliv er i fokus.
Tanken er, enten at erhverve hardware eller adgang til samme, for derefter at muliggøre afvikling af tjenester på denne, til glæde for fællesskabets medlemmer, som et do-ocracy.
Disse gæve folk inviterer nu til stiftende generalforsamling, for alle interesserede. Indtil videre, ser det ud til at der mest er interesse for et online møde, men hvis det lyder interessant så giv dit besyv med.
Læs mere om projektet i nedenstående:
Henvisninger:
