Efter at have stået uden forum et stykke tid, har det danske LibreOffice fællesskab nu fået et nyt forum op at stå – nu omdøbt til liboforum.
Tidligere brugere på det gamle www.oooforum.dk kan logge ind med samme brugernavn og kodeord på forum.liboforum.dk.
Alle aktiviteter omkring liboforum udføres af frivillige og medlemmer af forum. Selv om du ikke er ekspert, så kan du sagtens hjælpe med til at besvare spørgsmål.
Er du bare nysgerrig vedrørende det danske fællesskab, LibreOffice eller bare vil se hvordan et forum, drevet af et Open Source fællesskab ser ud – så kig forbi.
Efter overtagelsen af Qt, med tilhørende fællesskab – har Digia lurepasset en anelse. Nu er den tid forbi, for Digia er ved at samle de to dele, den kommercielle og frie del – der ellers har været adskilte. Den ene som en del af Digia og den anden nærmest frit flagrende. Dette sker i forbindelsen med oprettelsen af “The Qt Company”.
Dette indebærer blandt andet en sammenlægning af de to projekters hjemmesider og fællesskaber, på qt.io under sloganet “Create Once, Deploy Everywhere, Qt”
Digia Qt Company har, for at sætte lidt mere gang i foretagenet, annonceret en relativt billig kommerciel Indie pakke, rettet imod Android, iOS og Windows RT mobile udviklere. Med 20 €/md er licensen rettet imod hobbyudviklere og mindre virksomheder med en omsætning under 100.000 €.
Pakken indeholder, udover det sædvanlige SDK, en kommerciel licens, og rettigheder til Apple App Store, Google Play Store og Windows Marketplace. Pakken inbefatter ikke support, kommercielle add-on funktioner eller Qt Cloud tjenester.
Digia og Qt-projektet har ekpanderet voldsomt på den mobile front, de sidste par år, og understøtter nu alle større mobile platforme, inklusiv Jolla SailfishOS, samt Linux, Mac og Windows-desktops, indlejrede operativsystemer, herunder Linux, Windows Embedded, VxWorks, Neutrino, og integritet. DIGIAs kommercielle platforme omfatter en Qt Enterprise Embedded GUI til Android og Linux. Qt 5.3.2 og Qt Creator 3.2.1 er tilgængelig for download fra den nye Qt I / O.
Brugen af Webapps er ved at blive ganske populært. Det betyder blandt andet at man som udvikler, i stigende grad, ikke behøver at koncentrere sig om at understøtte specifikke styresystemer eller platforme, men generelle og åbne standarder. Det er til gengæld de udviklere der står for at udvikle netlæserne, der har til opgave at håndtere.
Det er dog ikke alle netlæsere der er lige godt forberedt til dette lille show. Mozilla Firefox har for eksempel ikke længere en modus til afvikling af webapplikationer.
Et af de bedste bud kommer fra Google, da man her til forskel fra de fleste andre netlæsere, har implementeret en “app” mode. Dette indebærer blandt andet at alle kontroller, faneblade og URL-linier ef slået fra. Bortset fra titlelinien, er det kun vinduesindholdet der vises.
Diaspora* som Webapp
Google Chrome er den bedst egnede netlæser til disse opgaver, men desværre kigger den brugeren lidt for meget over skulderen. Heldigvis er der et alternativ, fra samme familie. Chrome bruger nemlig koden fra Chromium projektet som base. Denne udgives ligeledes som et selvstændigt program, nemlig netlæseren Chromium, der er lidt mere beskyttende for brugeren og dennes privatliv. Chromium er at finde i de fleste distributioners, som for eksempel openSUSE, biblioteker.
Lad os oprette en programobjekt
Som et eksempel vil jeg her oprette et programobjekt til Instapaper. Dette er en tjeneste der gør det muligt at gemme hjemmesider, til senere læsning. Dette kan gøres ved hjælp af udvidelser til din favorit netlæser, for eksempel Mozilla Firefox og Google Chrome/Chromium har udvidelser. Men der findes også programmer til mobile enheder, såsom Android- og SailfishOS-enheder.
Først skal der oprettes en tekstfil med et beskrivende navn, der kan skelnes fra de andre programobjekt-filer. Den eneste regel er at den skal hedde “.desktop” til efternavn. Det kunne for eksempel være “instapaper.desktop”.
Indhold af programobjekt:
[Desktop Entry]
Definerer filen som et programobjekt
Name
Navn på programobjektet, der blandt andet benyttes i programmenuen.
Comment
Her kan angives en kort beskrivelse af programobjektet.
Exec
Kommando der skal eksekveres
Icon
Alle objekter har brug for et ikon, her defineres stien til billefilen.
Type
Her defineres typen af det der skal eksekveres, mulighederne er Application, Link og Directory
Categories
Definerer kategorier til programmenuen.
Terminal
Her defineres om prgrammet skal afvikles i en terminal (true) eller grafisk (false)
Som det måske kan anes af ovenstående er definitionen (For eksempel Name og Icon) versalfølsomt. Skrives det ikke helt korrekt, ignoreres det. Selve rækkefølgen af metadata er ligegyldig for fortolkningen, så længe Desktop Entry definitionen er øverst.
Et programobjekt til et Instapaper programobjekt kunne se således ud :
[Desktop Entry]
Comment=Instapaper is a tool for saving web pages to read later on
Exec=/usr/bin/chromium --window-position="100,100" --window-size="1080,825" --new-window --app="https://www.instapaper.com"
GenericName=Instapaper
Icon=/home/flywheel/Storage/Billeder/Andre/Ikoner/instapaper.jpg
Name=Instapaper
Terminal=false
Type=Application
Categories=Internet,Webapps
Kommando :
Først kigger vi på den kommando som programobjektet skal udføre.
/usr/bin/chromium --window-position="100,100" --window-size="1080,825" --new-window --app="https://www.instapaper.com"
/usr/bin/chromium
Dette er kaldet af selve Chromium
–window-position=”100,100″
Dette er udgangspositionen for det tegnede vindue. Her er der defineret en margin, til skærmkanten, på 100 punkter.
–window-size=”1080,825″
Skærmens dimensioner er 1280*1024. Vinduets dimensioner er defineret således at der er en margin på 100 punkter, hele vejen rundt.
–new-window
Webapplikationen afvikles i et nyt vindue
–app=”https://www.instapaper.com”
Hjemmesiden Instapaper.com vises i app-modus.
Med hensyn til ikonet, så er det nogenlunde nemt at finde et ikon vis ens favorit søgemaskine og gemme filen lokalt. Med “Icon” angives stien til denne ikonfil.
Som et alternativ til dette programobjekt-mageri, kan man direkte indføre det som elementer i en dock-applikation, som for eksempel wbar, der nu i et års tid har været husets valg.
Her benyttes det samme ikon og kommando som ovenfor.
DR Live TV
En anden fin måde at benytte Chromiums app-modus er i forbindelse med Danmarks Radios Live-TV tjeneste. Chrome/Chromium er generelt konkurrenterne overlegne når det drejer sig om Video-fremvisning. Undertegnede har oprettet fem elementer i min wbar til en Programoversigt, DR1, DR2, DR3 og DR-K.
Live DR-K TV som Webapp
I midten af billedet lige ovenfor, ses midt i billedet afspilningsvinduet og helt ude til højre i wbar ses fem elementer med DR-ikoner. Den øverste er TV-Oversigten og herunder de fire TV-kanaler som Danmarks Radio udbyder live.
Den kommando som disse elementer er udstyret med, afviger kun fra den der blev gennemgået tidligere i denne roman, med den adresse som Chromium benytter. Både startposition og vindues-størrelse er beholdt. Afspilleren indretter sig efter afspilningsvinduets dimensioner.
Adresserne i ovenstående tabel er det adressen til det pop-up vindue man kan fremkalde fra Danmarks Radios nye Live-TV tjeneste. Det gode ved denne fremgangsmåde er netop, at man kan manipulere størrelsen af afspilningsvinduet lige netop til den størrelse man ønsker. Til gengæld skal man så selv holde styr på programoversigten, men det kan kureres ved også at implementere en sådan, på samme vis. TV-Oversigten ses i øverste række af tabellen. Denne giver yderligere adgang til den almindelige Live afspiller via “SE NU (LIVE)” linket, for programmer der kan ses live og linket “SE PROGRAMMER” for dem der allerede er lagt i arkivet.
Den 25 august 1991 udsendte den finske studerende Linus Torvalds en besked på nyhedsgruppen comp.os.minix. Heri forklarede han at han var igang med at lave sit eget lille hobby styresystem til 80386/80486 hardware arkitekturen.
From:torvalds@klaava.Helsinki.FI (Linus Benedict Torvalds)
Newsgroup: comp.os.minix
Subject: What would you like to see most in minix?
Summary: small poll for my new operating system
Message-ID: 1991Aug25, 20578.9541@klaava.Helsinki.FI
Date: 25 Aug 91 20:57:08 GMT
Organization: University of Helsinki.
Hello everybody out there using minix-
I’m doing a (free) operating system (just a hobby, won’t be big
and professional like gnu) for 386(486) AT clones. This has
been brewing since april, and is starting to get ready. I’d like
any feedback on things people like/dislike in minix; as my OS
resembles it somewhat (same physical layout of the file-sytem
due to practical reasons)among other things.
I’ve currently ported bash (1.08) an gcc (1.40), and things seem to work.
This implies that i’ll get something practical within a few months, and I’d
like to know what features most people want. Any suggestions are welcome,
but I won’t promise I’ll implement them 🙂
Linus Torvalds torvalds@kruuna.helsinki.fi
Da det netop var på denne dag at katten blev sluppet ud af sækken, regnes 25 August for at være Linux fødselsdag.
I det næste indlæg lukker han så katten ud af døren og delvist lader dyret få sit eget liv. Dette viser sig hurtigt i løbet af kort tid, at blive en afgørende faktor for Linux videre liv.
From: torvalds@klaava.Helsinki.FI (Linus Benedict Torvalds)
Newsgroups: comp.os.minix
Subject: Free minix-like kernel sources for 386-AT
Message-ID: <1991Oct5.054106.4647@klaava.Helsinki.FI>
Date: 5 Oct 91 05:41:06 GMT
Organization: University of Helsinki
Do you pine for the nice days of minix-1.1, when men were men and wrote
their own device drivers? Are you without a nice project and just dying
to cut your teeth on a OS you can try to modify for your needs? Are you
finding it frustrating when everything works on minix? No more all-
nighters to get a nifty program working? Then this post might be just
for you 🙂
As I mentioned a month(?) ago, I’m working on a free version of a
minix-lookalike for AT-386 computers. It has finally reached the stage
where it’s even usable (though may not be depending on what you want),
and I am willing to put out the sources for wider distribution. It is
just version 0.02 (+1 (very small) patch already), but I’ve successfully
run bash/gcc/gnu-make/gnu-sed/compress etc under it.
Linus Thorvalds havde selv navngivet det “Freax”. Da Ari Lemke skulle navngive det bibliotek, der skulle indholde Freax kildekode på nic.funet.fi, gav han det dog navnet “Linux” – det syntes han lød bedre og det havde han ganske ret i.
Her i 2014 er Linux det mest betydende styresystem på kloden, hverken mere eller mindre. Størstedelen af verdens servere er Linux-baseret og dermed er det ligeledes Linux der holder Internettet i live. En meget stor del af verdens indlejrede enheder, såsom harddisk-optageren fra YouSee, størstedelen af verdens supercomputere og ikke mindst langt størstedelen af verdens smartphones er basalt set Linux drevne.
Et stort tillykke til styresystemet der forandrede verden og bragte den fri kildekode ud til selv de mindste afkroge på denne klode og ikke mindst en stor tak til Linus Torvalds for at give kildekoden fri og dermed muliggøre den Open Source revolution vi har set de sidste par årtier.
Netværkssikkerhed er et stigende problem. I takt med at vi og vores hjem og arbejdspladser bliver mere netværksorienterede, er private borgere , offentlige og private firmaer ved i stigende grad at komme under angreb fra ikke bare private “entrepenører”, men også mere organiserede aktiviteter fra fremmede magter og ikke mindst vores egne efterretningstenester, der primært tjener staten og ikke dens borgere.
Forbrugernes netværkssikkerhed får stadig større betydning, fordi at vi i stigende grad tilslutter flere og flere netværksenheder, ikke bare på arbejdspladsen, men også i vores eget private hjem. Det drejer sig ikke mere bare om stationære, men også mobile enheder, printere, Smart TV, hjemme automations-enheder, røgdetektorer og i den nærmeste fremtid hårde hvidevarer.
Der findes leverandører der udbyder apparaturer der kan skærme forbrugeren fra disse internet-trussler, men de fleste er rettet imod firmaer. Kun få leverandører har rettet sigtet ind på den private forbrugers sikkerhed og endnu færre har gjort det med en prissætning på under 2.500 kroner. Hvilket betyder at det er langt de færreste, gående imod stort set ingen, der har foretaget disse investeringer.
Det er netop i dette hul at Itus Networks ser deres chance med iGuardian projektet. Ikke bare med et prisbilligt produkt, men også et prodokt der primært bygger på fri teknologi, men som ej heller kræver en ingeniør-grad for at blive indstillet korrekt.
Installationen tager lige præcis så lang tid som det tager, at skyde iGuardian ind imellem modem og router, det vil sige at forbinde enheden med to netværkskabler og en ledning til en strømforsyning. Derefter er det bare at vente et øjeblik til iGuardian har konfigureret sig selv. Derefter er den selvkørende og sørger for at opdatere firmwaren selv.
Denne nul-konfiguration løser et af de problemer, der har været med til at bremse disse apparaters fremmarch – nemlig en kompleks konfiguration.
Din router har sandsynligvis visse indbyggede sikkerhedsfunktioner. Men den er reelt ikke det man kan betegnes som sikkerhedsudstyr, da det ikke er det primære formål med enheden. Firmwaren opdateres kun i en kortere periode og det kun hvis det kan betale sig for producenten.
Med iGuardian er det tanken at opfange og neutralisere truslen før den når frem til din enhed. Al trafik passerer igennem iGuardian, der udgør den forreste forsvarslinie. På softwaresiden er det for iGuardian, OpenWRT Linux der driver det hele. Til selve pakkeanalysem benyttes Cisco Sourcefire’s SNORT, der tager det hårde slæb. Begge programpakker der Open Source.
Når iGuadian modtager pakkerne (både indgående og udgående), filtreres de først igennem IPTables og sættes i Netfilterkøen, for dereftter at bliver fodret til SNORT når turen kommer til den. SNORT åbner og inspicerer indholdet af pakken. Der kigges efter kendte angrebsmønstre eller andre symptomer på urent trav. Er der det, afvises pakken og tilfældet bliver noteret i loggen. Er der ikke tegn på urent trav, sendes pakken videre til release-køen og derfra sendes den ud på dit LAN, oftest til din router eller switch.
iGuardian beskytter mod mange forskellige former for trussler, lige fra vira, phishing, ondsindede hjemmesider, java, file exploits, over drive-by-downloads, watering-hole angreb, botnets, data-tyveri, trojanere og key-loggere.
Itus Networks søsatte den 7 Aug. en Kickstarterkampagne. De hurtige kan give tilsagn om at indkøbe produktpakker til priser fra $99, $109, $119, $129 og prototype testpakker på $500 til $750. iGuardian forventes at blive sendt på gaden til Februar 2015.
Det man på nuværende tidspunkt ønsker at ende med af hardware:
