DKUUG inviterer alle til Lau B. Jensens foredrag om Clojure

Tid: mandag den 15. marts 2010 klokken 18:00 – 21:00
Sted:Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 Kbh Ø, lokale M4 – det sædvanlige lokale

Lau B. Jensen skriver:

“Clojure er et relativt nyt programmeringsprog, der udfylder en unik niche, ved både at være en Lisp-dialekt og ved at være bygget til Java Virtual Machine (JVM). I kraft af sin unge alder er Clojure specifikt designet til at udnytte mange tråde og kerner samtidigt, uden at dette påfører udvikleren unødvendig kompleksitet. Clojure har på en radikal dog stadig pragmatisk vis adopteret de funktionelle paradigmer, hvilket, kombineret med Lisps naturlige simplicitet, giver enkle, robuste og effektive programmer på en brøkdel af den plads som imperative sprog behøver. I dette indlæg vil jeg gennemgå de grundlæggende principper bag Clojure, samt demonstrere den unikke tilgang til fler-kerne programmering.

Lau Bjørn Jensen er indehaver af Best In Class, et konsulentfirma, hvis primære fokus er på software udvikling i Clojure. Best In Class lægger også hjemmeside til en programmeringsblog, der modtager over 60.000 besøgende hver måned. Lau Bjørn Jensen har startet og drevet arbejdet med ClojureQL siden dets undfangelse i 2008. ClojureQL er et database DSL (domain-specific language) til Clojure, der sætter udvikleren i stand til at arbejde med databaserer uden at forlade Lisp syntaksen, og samtidigt afvikler koden på en vilkårlig database-type.”

——————-

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og SSLUG. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften.

Tilmelding bedes sendt til tilmeld(add)dkuug.dk per email, med angivelse af medlemskab af DKUUG, SSLUG eller anden forening, eller om man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening.

Man er velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og er handikapvenlig.

——————-

Andre kommende arrangementer:

Tor 25. mar 18-21 Franz Buemann: Brug af Typo3 CMS (Content Management System)

Tir 6. apr 18-21 Donald Axel: Shell programmering
Lør 17. apr 10-17 Install fest, Linux, BSD, Solaris, mm.
Tir 27. apr 18-21 Asbjørn S. Tønnesen: XEN (http://xen.org/)

Tir 11. maj 18-21 Asbjørn S. Tønnesen: DRBD (Distributed Reliable Block Device)
Tir 25. maj 18-21 Jon Bendtsen: Linux Vserver (http://linux-vserver.org/)

Man 7. jun 18-21 Jon Bendtsen: NUT (Network UPS Tools)
Man 21. jun 18-21 Lightning talks – Submit your proposal to arr(add)dkuug.dk

PC-BSD 8.0

PC-BSD 8.0 (Hubble Edition) er kommet på gaden. Den bygger på FreeBSD 8.0-RELEASE-P2, KDE 4.3.5, har et nyt installationsprogramm en opdateret pakkehåndtering, nVidia 3D-acceleration på AMD64 og mulighed for Live mode.

PC-BSD er en FreeBSD baseret distribution, med speciel fokus på brugervenlighed og desktoppen. Se release Notes for detaljer om de programmer der er medbundlet.

For detaljer se changelog.

Henvisninger:

(Kilde : PC-BSD)

He shoots, he scores – and the crowd goes absolutely bananas…..

I forbindelse med en promo-tur hos en række aviser, har man naturligvis gået ham lidt på klingen med hensyn til en manglende Flash understøttelse i den lille ny iPad – noget som Apple er blevet kritiseret meget for. Men Stevie er åbenbart tilbage på toppen da han tilsyneladende kom med svaret : “We don’t spend a lot of energy on old technology.”

YES – der guffede du lige et bonuskirsebær – endnu en grund til at indkøbe en iPad.

Han har nemlig helt ret i kritikken nemlig at det er alt for ressourcekrævende og et potentielt sikkerhedsmæssigt ormehul. Derudover skal det ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke ligefrem er daglig MS-Windows bruger – hvilket betyder at jeg alt for godt kender til de problemer som man kan støde på med en flash-player der er en eller flere revisioner gammel og som langt fra er optimeret til platformen.

Ofte bliver Flash også brugt steder hvor det er fuldstændigt unødvendigt. I forbindelse med video applikationer er det en OK multiplatform løsning – men her tilbyder HTML5 allerede en næsten tilsvarende funktionalitet. Dog er problemet at allerede nu mens HTML5 er i draft er der splittelse i forbindelse med hvilke videoformater der skal understøttes – da det indtil videre er optil browserfabrikanten hvordan det skal gøres så længe video-tagget bliver håndteret.

Det indtil nu foretrukne format h.264 er nemlig på teknologisiden baseret på hundredvis af patenter – hvilket for eksempel Mozilla.Org ganske naturligt har meget svært ved at sluge og de har da også med Firefox satset på Ogg Theora der kun indeholder ét royalty-frit patent. I midten har vi sjovt nok Microsoft der kontrollerer midten af ringen og hvis favorit er det marginaliserede Silverlight – der stort set kun bruges på koncernens egne hjemmesider. blog

Solaris tilbage på toppen hos Oracle

Ifølge Search Enterprise Linux er Oracle kommet til den konklusion at deres high-end produkter atter skal køre på SPARC/Solaris og Oracle EnterpriseLinux skal nu ned og drive deres low-end produkter.

Oracle konkluderede ellers for ikke så længe siden at det var nødvendigt, at trimme deres produkter ved at rykke deres high-end produkter over på den billigere x86 hardware og Enterprise Linux.

Derimod er der intet nyt i forbindelse med MySQL, hvis skæbne stadig delvist er uvis – det eneste der er sikkert er, at de ikke vil aflive DBMS’et. Hvor mange kræfter der vil blive lagt i en eventuel videreudvikling er uvist. Ligeledes er der dyb tavshed i forbindelse med fremtidsplanerne for OpenSolaris, som SUN ellers var begyndt at dreje over i OpenOffice modellen – det vil sige at OpenSolaris skulle være basis for Solaris produktet (Solaris = OpenSolaris + merværdi).

(Kilde : Searchenterpriselinux.techtarget.com)

Clojure – et nyt programmeringssprog – Foredrag man 15. marts 18-21

DKUUG inviterer alle til Lau B. Jensens foredrag om Clojure mandag den 15. marts 2010 klokken 18:00 – 21:00 i det sædvanlige M4 på Fruebjergvej 3, 2100.

Clojure er et relativt nyt programmeringsprog der udfylder en unik niche ved både at være en Lisp og ved at være bygget til JVM’en. I kraft af sin unge alder er Clojure specifikt designet til at udnytte adskillige tråde og kerner samtidigt, uden at påføre udvikleren unødvendig kompleksitet. Clojure har på radikal, dog stadig pragmatisk, vis adopteret de funktionelle paradigmer hvilket, kombineret med Lisps naturlige simplicitet, giver enkle, robuste og effektive programmer på en brøkdel af den plads som imperative sprog behøver. I dette indlæg vil jeg gennemgå de grundlæggende principper bag Clojure, samt demonstrere den unikke tilgang til fler-kerne programmering.

Lau Bjørn Jensen er Indehaver af Best In Class, et konsulentfirma hvis primære fokus er software udvikling i Clojure. Best In Class ligger også hjemmeside til en programmerings blog der modtager over 60.000 besøgende hver måned. Lau Bjørn Jensen har startet og drevet arbejdet med ClojureQL siden dets undfangelse i 2008. ClojureQL er en database DSL til Clojure, der sætter udvikleren i stand til at arbejde med databaserer uden at forlade Lisp syntaksen, og samtidigt benytte afvikle koden på en vilkårlig database-type.

Deltagelse er gratis for alle DKUUG og SSLUG medlemmer samt muligvis andre samarbejdende foreninger (listes senere). Alle andre skal betale 50,- i entre.

Tilmelding emailes til tilmeld @ dkuug.dk med angivelse af medlemsskab.

Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken S-togs station og er handikapvenligt.

(Kilde : DKUUG)