I en del år har KDE ikke bare været den store ost på Qt siden af hegnet, men den eneste regulære spiller. Det store problem med KDE er at produktet igennem tiden, på trods af, eller måske på grund af modulariteten og tilførelsen af en masse funtionalitet, er blevet tungt og krævende.
En konsekvens af dette blev skabelsen af et let skrivebordsmiljø, kaldet Razor-Qt. Et skrivebordsmiljø der lige indeholder den mest basale funktionalitet, nødvendig i hverdagen.
For eksempel har Razor-Qt ikke indbygget vindueshåndtering. Derimod ef der understøttelse for en stribe af de mest populære løsninger, som for eksempel openBox.
Sidste år blev det klart at udviklerholdet bag Razor-Qt var kørt træt og udviklingen derfor var gået helt i stå.
Samtidigt var den primære drivkraft i Razor-Qts GTK2 baserede pendant, nemlig LXDE ligeledes ved at køre træt. Udviklingen af det bagvedliggende GTK2 framework er ved at gå i stå og GTK3 og GNOME 3 faldt ikke rigtigt i herrens smag.
Den eneste logiske vej, var altså at kigge lidt efter en helt ny vej. Hans blik faldt hurtigt på Qt og Razor-Qt som faldt i hans smag. Den første prøve var at portere filhåndteringen PCMan til Qt. Denne blev så vellykket at han fortsatte med at portere LXDE skrivebordsmiljøet og gav det navnet LXDE-Qt.
Men hvorfor genopfinde den dybe tallerken endnu en gang, når nu man allerede havde et ganske tiltalende skrivebordsmiljø i Razor-Qt, der bare flød for vinden. Det blev da også ret hurtigt besluttet, fra begge sider at slå pjalterne sammen. Således blev det til at LXQt kom til verden. En del kode og design er lånt fra Razor-Qt, mens det er LXDE/LXQts fællesskab og infrastruktur der er basis for resten. Dette betyder blandt andet at det er LXDEs Pootle oversættelses server der benyttes, i stedet for Transifex.
Blandt andet på grund af den store fanskare, skal man dog ikke vente at LXDE bliver lagt i graven foreløbigt. Det er planen at LXDE og LXQt rent featuremæssigt skal løbe parløb i fremtiden. Hvor længe det kommer til at foregå, er nok primært bestemt af GTK2 og dennes livscyklus.
Nu er vi heldigvis nået så langt at LXQt version 0.7.0 er kommet på gaden, som er den første officielle frigivelse og er en videreførsel af Razor-Qt versionsnumre, da kodebasen er primært er Razor-Qt. Derfor er der ej heller rent visuelt meget der adskiller LXQt fra Razor-Qt, i denne første sødygtige version.
Indtil videre findes der pakker til openSUSE, Arch, Siduction og Ubuntu PPA, men flere er på vej, deriblandt FreeDSB.
Danske oversættelser arbejdes der på i skrivende stund. Indtil de er klar, må danerne lade sig nøje med de gamle Razor-Qt oversættelser, der er blevet overført.
Henvisninger: