Allerede som OS/2 bruger blev jeg i en kort periode ganske glad for først StarOffice og senere, da Wordpro blev sendt på græs, som eComstation bruger : OpenOffice.
En komplet kontorpakke, der kan alt det jeg har behov for og hvis kompatabilitet gør at de MS-Office (MSO) dokumenter jeg skal udveksle information igennem, fungerer uden de store problemer, hvis bare nogle simple regler er blevet fulgt. Sjovt nok nogenlunde de samme regler der skal følges hvis der skal udveksles dokumenter MSO installationer imellem.
Jeg er i mellemtiden blevet den lykkelige ejer af en Nokia N900 enhed. Det er en smartphone, der som styresystem benytter en Debian baseret Linux, ved navn Maemo, der er blevet optimeret til brug på en sådan enhed. I forhold til de gamle PalmOS enheder, er der ikke det helt store udvalg af kontorprogrammer – jeg har virkelig sagnet noget som min gamle trofaste WordSmith.
Da der ikke er noget Qt-baseret alternativ endnu, er jeg begyndt at benytte et par medlemmer af Gnome Office, nemlig regnearket Gnumeric og tekstbehandleren Abiword. Som under Maemo er ganske godt undervejs, omend der stadig mangler lidt hist og her. Lidt mere optimering kunne for eksempel være ønskelig, da kræfterne på denne enhed absolut er begrænsede. I en kombination med programmer Noter (En Kwrite lignede editor, der kan gemme i HTML og ASCII-tekst format) går det ganske godt.
Det har så ført til at jeg til mindre tekstbehandlingsopgaver er begyndt at benytte Abiword på min ellers KDE-drevne skrivebordskværn. Hvor OpenOffice ellers har regeret enevældigt. Hvis der ikke er de store armbevægelser er ODT kompatibiliteten med OpenOffice, ganske udmærket.
Abiword 2.8.2 under openSUSE 11.3
Jeg ser absolut frem til at udvide mit bekendtskab med Abiword i fremtiden. Ikke bare på openSUSE, men også på Maemo/MeeGoo platformene.