Har nu investeret i mit første USB-tastatur – nu er PS/2 tastaturernes overherredømme endelig en saga blot. Det blev et AGK Ultra Slim Keyboard med flat soft touch buttons (chokolade-knapper) – fra den lokale Aldi til en 60-krone.
openSUSE tog imod det med åbne arme og det kører perfekt igennem den ST-Labs USB-hub som det er sluttet til. Jeg må indrømme at de små flade chokoladetaster er ganske udemærkede og yderst behagelige, med en ganske lækker kort vandring og spildplads er der ikke meget af.
Yderligere var det kun sove-tasten der ikke var understøttet af Qt4/KDE4 som standard. Afspil/pause kunne med et minimalt arbejde vedhæftes Amarok igennem skrivebordets personlige indstillinger og knapperne Stilhed, skru op og skru ned virkede som de skulle.
Jeg har allerede taget det til mig, spørgsmålet er så bare hvor holdbart det er i længden – men indtil da ser det ud til at blive en behagelig køretur. Det har rent faktisk gjort mig temmelig nysgerrig efter at se hvorledes AGK er til at fremstille mus.
Henvisninger: