Foredrag om XEN virtualisering tirsdag d. 27. april 18-21

DKUUG inviterer alle til Asbjørn Sloth Tønnesens foredrag om XEN virtualisering tirsdag den 27. april 2010 klokken 18:00 – 21:00 i lokale M4 i Symbion på Fruebjergvej 3, 2100.

Om foredraget

Xen er en open source virtuel maskine, som gør det muligt at køre flere instanser af forskellige operativsystemer samtidigt på en fysisk maskine.

I løbet af aftenen vil vi udover den teoretiske gennemgang af Xen, også gennemføre en installation af Xen, og et par virtuelle maskiner.

Om foredragsholderen

Asbjørn Sloth Tønnesen har kørt Linux siden 2003, Xen siden 2005, og været medlem af DKUUG’s bestyrelse siden december 2009.

Dette foredrag om XEN virtualisering bliver opfulgt af et foredrag om DRBD (Distributed Replicated Block Device) tirsdag den 11. maj klokken 18-21. Kom gerne til begge.

Om deltagelse

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG og SSLUG. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr per aften.

Tilmelding bedes sendt til tilmeld @ dkuug.dk per email, med angivelse af medlemskab af DKUUG, SSLUG eller anden forening, eller om man ikke er medlem af nogen samarbejdende forening.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og er handikapvenlig.


Vel mødt
Arrangementsudvalget i DKUUG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 + 13 =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.