Godt nyt til alle engelsk læsende – øhhh – læsere. Vore kære venner i The Document Foundation har opdateret deres Getting Started Guide, til at dække LibreOffice 4.0 og de nye muligheder som den nye generation giver kontorpakkens mange brugere.
Læseren bliver introduceret til en del af den eksorbitante mængde funktionalitet, der efterhånden er lagt ind i pakken. Udover introduktionen til hoved program modulerne, såsim Impress og Writer – bliver læseren også introduceret til makroer, personifisering af programmet, eksport til PDF og udskrivning.
De andre bøger i serien : Writer Guide, Impress Guide, Draw Guide og Math Guide følger efter senere.
Grundet værkets størrelse på 390 sider, er der desværre ikke på nuværende tidspunkt udsigt til en dansk oversættelse.
Henvisninger:
- Getting Started 4.0: ODT, PDF, Trykt kopi (Køb).