Foredrag: C++11 Highlights af. Bryan Østergaard tor. 25. okt. 18-21

DKUUG inviterer alle til foredrag med emnet: ‘C++11 Highlights’ torsdag d. 25.
oktober kl.18-21, 2012 i Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.

*Om foredraget:*

C++11 beskrives af mange som ‘et nyt sprog’ fordi mange af de nye features grundliggende ændrer på hvordan man skriver gode C++ programmer. Bryan gennemgår kort de vigtigste nye features og giver et indblik i nogle af de problemer der er løst i forhold til den gamle C++ standard. Kendskab til C++ er ikke et krav, men en smule programmeringserfaring er en forudsætning.

*Om foredragsholderen:*

Bryan Østergaard har mere en 10 års professionel erfaring med systemadministration, softwareudvikling og IT-sikkerhed. Bryan har arbejdet på projekter for mindre firmaer såvel som flere danske ministerier og større banker.

Ud over hans professionelle virke er han også en meget aktiv spiller i det danske Open Source community og er bestyrelsesformand for Open Source Days ApS og SSLUG. En stor del af hans fritid går til administration af freenode IRC netværket og Exherbo Linux distributionen som han startede i 2007.

Bryan er ved at starte en kursus og konsulentvirksomhed der primært vil fokusere på open source teknologier.

*Om deltagelse:*

Deltagelse er gratis for medlemmer af DKUUG, SSLUG, BSD-DK, PROSA, HK/Samdata og KEA studerende. Dette kan også gælde for andre foreninger, se annoncering på de respektive foreningers medlemslister eller websider. For andre er der en entré på 50 kr pr aften.

Under hele foredraget vil der være gratis kildevand til alle sponsoreret af Casalogic.dk (så længe lager haves).

Tilmelding sker her https://dkuug.safeticket.dk/events, hvor du kan trække/købe en billet som svarer til dit evt. medlemskab. Evt. Betaling sker via QuickPay.dk.

Man er meget velkommen til at videresende denne invitation til andre.

Sted: lokale M4, Symbion, på adressen http://findvej.dk/fruebjergvej3,2100 der har ca. 200 gratis parkeringspladser, ligger tæt på Ryparken station og har handikapvenlige adgangsforhold.
Der er ingen grill denne gang.

Se videoer af vores foredrag på http://video.dkuug.dk/

Andre kommende foredrag:

Vores serie af 4 C++ foredrag, alle fra 18-21 og alle afholdt af Bryan Østergaard
tor. 25. okt. C++11 Highlights
tor. 1. nov. C++ templates for begyndere
tor. 8. nov. C++ policy based design
tor 15. nov. C++11 metaprogramming
tor. 22 nov. 18-21 Reverse engineering v. Bryan Østergaard
tor. 6 dec. 18-21 Fotoarkivering & diskkryptering v. Hans Schou
tir. 18 dec. 18-21 Hvordan brydes kryptografi v. Bryan Østergaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × one =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.