Helt tilbage i mine eComstation dage udskiftede jeg PMmail med Mozilla Thundebird. Thunderbird har nemmerlig den fordel, til forskel fra de fleste andre konkurrenter, at den bygger på XULrunner platformen, ligesom dens fætter web browseren Mozilla Firefox. Dette gør Thunderbird rimelig let at portere og derfor er klienten da også til stede på de fleste styresystemer, hvilket er en stor fordel hvis man er en teknologisk nomade.
Da jeg nogle år senere, definitivt, skippede OS/2 universet og blev fuldtidsGNU, var det da også bare at kopiere .thunderbird folderen fra det ene system og til det andet.
Jeg holdt fast i Thunderbird og nåede da også lige at svinge .thunderbird folderen forbi Open Solaris, i et par måneder. Det var dog en båd, jeg dog skønsomt forlod igen, da Larry “Leasure Suit” Ellison bestemte sig for, at klemme hver eneste ud af hver eneste cent ud af de sten, de havde erhvervet sig i forbindelse med købet af SUN og effektivt længde Open Solaris i graven.
Thunderbirds portabilitet har altså tjent mig ganske godt igennem årene. Men straffen for denne portabilitet er så til gengæld et betydeligt større ressourceforbrug. Thunderbird er absolut ikke nogen sylfide, men hvad gør det når man har ressourcer nok at tage af.
Dette er dog en situation der også hurtigt kan ændre sig og det gjorde det – hardware dør og bliver erstattet og det ikke altid med noget nyere og hurtigere.
Derudover er jeg også nået til den erkendelse at Linus Torvalds lille hobbyprojekt, nok er den platform jeg har tænkt mig at spille resten af kampen på.
Derfor begyndte jeg at kaste et stykke blik efter en mere trimmet klient. Grundet det seneste Qt eventyr var mit første indfald naturligvis at lede efter en Qt fætter. Det eneste rene Qt-stads, jeg kunne finde var dog Trojitá, der er en super hurtig og lækker IMAP klient. Desværre er kun min GMail konto en IMAP konto, resten er POP3 – anvendeligheden var i mit tilfælde ikke super.
Det andet alternativ var Manitou-Mail, der benytter PostgreSQL til at gemme al post i, istedet for et hieraki af små filer. En super tanke, men fordi at jeg ikke kunne finde pakker til den i mit nabo repository og ej heller tilsyneladende er klog nok til at kunne kompilere den – valgte jeg at gå videre.
Så nåede jeg frem til Claws-Mail, der absolut er feltets kedeligste deltager – man kan kalde det for det fornuftige valg. Rent udseendemæssigt ligner Claws-Mail utroligt meget Thunderbird. Til gengæld fungerer den internt lidt anderledes.
Den basale byggeklods i Claws-Mail er en postkasse, der kan indeholde et vilkårligt antal konti, hvor man frit kan oprette og benytte en vilkårlig folder som indbakke. Hvilken folder, angives i indstillingerne tilkontoen. Man kan sagtens benytte postkassens lokale foldere, men jeg selv foretrækker at opbygge et traditionelt hieraki og dermed er de lokale foldere, for mig, komplet overflødige. Forskellen på de lokale foldere og de almindelige foldere er at de lokale foldere lagres i Claws-Mails konfigurationsbibliotek (~/.claws-mail), mens de almindelige gemmes i underfoldere til hjemmebiblioteket som standard.
Der findes scripts til både at overføre postkasser og ikke mindst filtre. Men de er gået fuldstændigt i ged for mig og det er simpelthen endt med at jeg har importeret folder for folder, igennem Claws-Mails mbox import funktion, der er yderst velfungerende.
Nu er Claws-Mail sat op i mit skrivebords autostart og bliver automatisk loadet i baggrunden og ligger i klar i systembakken – klar til at håndtere indkommen post.
Henvisninger: