{"id":978,"date":"2014-05-08T00:48:25","date_gmt":"2014-05-07T23:48:25","guid":{"rendered":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=978"},"modified":"2014-05-09T22:10:06","modified_gmt":"2014-05-09T21:10:06","slug":"lxqt-er-landet...","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=978","title":{"rendered":"LXQt er landet…"},"content":{"rendered":"

I en del \u00e5r har KDE ikke bare v\u00e6ret den store ost p\u00e5 Qt siden af hegnet, men den eneste regul\u00e6re spiller. Det store problem med KDE er at produktet igennem tiden, p\u00e5 trods af, eller m\u00e5ske p\u00e5 grund af modulariteten og tilf\u00f8relsen af en masse funtionalitet, er blevet tungt og kr\u00e6vende.<\/p>\n

En konsekvens af dette blev skabelsen af et let skrivebordsmilj\u00f8, kaldet Razor-Qt. Et skrivebordsmilj\u00f8 der lige indeholder den mest basale funktionalitet, n\u00f8dvendig i hverdagen.<\/p>\n

For eksempel har Razor-Qt ikke indbygget vinduesh\u00e5ndtering. Derimod ef der underst\u00f8ttelse for en stribe af de mest popul\u00e6re l\u00f8sninger, som for eksempel openBox.<\/p>\n

Sidste \u00e5r blev det klart at udviklerholdet bag Razor-Qt var k\u00f8rt tr\u00e6t og udviklingen derfor var g\u00e5et helt i st\u00e5.<\/p>\n

Samtidigt var den prim\u00e6re drivkraft i Razor-Qts GTK2 baserede pendant, nemlig LXDE ligeledes ved at k\u00f8re tr\u00e6t. Udviklingen af det bagvedliggende GTK2 framework er ved at g\u00e5 i st\u00e5 og GTK3 og GNOME 3 faldt ikke rigtigt i herrens smag.<\/p>\n

Den eneste logiske vej, var alts\u00e5 at kigge lidt efter en helt ny vej. Hans blik faldt hurtigt p\u00e5 Qt og Razor-Qt som faldt i hans smag. Den f\u00f8rste pr\u00f8ve var at portere filh\u00e5ndteringen PCMan til Qt. Denne blev s\u00e5 vellykket at han fortsatte med at portere LXDE skrivebordsmilj\u00f8et og gav det navnet LXDE-Qt.<\/p>\n

Men hvorfor genopfinde den dybe tallerken endnu en gang, n\u00e5r nu man allerede havde et ganske tiltalende skrivebordsmilj\u00f8 i Razor-Qt, der bare fl\u00f8d for vinden. Det blev da ogs\u00e5 ret hurtigt besluttet, fra begge sider at sl\u00e5 pjalterne sammen. S\u00e5ledes blev det til at LXQt kom til verden. En del kode og design er l\u00e5nt fra Razor-Qt, mens det er LXDE\/LXQts f\u00e6llesskab og infrastruktur der er basis for resten. Dette betyder blandt andet at det er LXDEs Pootle overs\u00e6ttelses server der benyttes, i stedet for Transifex.<\/p>\n

Blandt andet p\u00e5 grund af den store fanskare, skal man dog ikke vente at LXDE bliver lagt i graven forel\u00f8bigt. Det er planen at LXDE og LXQt rent featurem\u00e6ssigt skal l\u00f8be parl\u00f8b i fremtiden. Hvor l\u00e6nge det kommer til at foreg\u00e5, er nok prim\u00e6rt bestemt af GTK2 og dennes livscyklus.<\/p>\n

Nu er vi heldigvis n\u00e5et s\u00e5 langt at LXQt version 0.7.0 er kommet p\u00e5 gaden, som er den f\u00f8rste officielle frigivelse og er en videref\u00f8rsel af Razor-Qt versionsnumre, da kodebasen er prim\u00e6rt er Razor-Qt. Derfor er der ej heller rent visuelt meget der adskiller LXQt fra Razor-Qt, i denne f\u00f8rste s\u00f8dygtige version.<\/p>\n

Indtil videre findes der pakker til openSUSE, Arch, Siduction og Ubuntu PPA, men flere er p\u00e5 vej, deriblandt FreeDSB.<\/p>\n

\"En<\/a>
En nyinstalleret LXQt 0.7.0 p\u00e5 Starbug3<\/figcaption><\/figure>\n

Danske overs\u00e6ttelser arbejdes der p\u00e5 i skrivende stund. Indtil de er klar, m\u00e5 danerne lade sig n\u00f8je med de gamle Razor-Qt overs\u00e6ttelser, der er blevet overf\u00f8rt.<\/p>\n

Henvisninger:<\/p>\n