{"id":612,"date":"2010-07-22T06:36:29","date_gmt":"2010-07-22T06:36:29","guid":{"rendered":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=612"},"modified":"2013-08-22T21:50:08","modified_gmt":"2013-08-22T21:50:08","slug":"opensuse-11-3-en-kde-brugers-forste-indtryk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=612","title":{"rendered":"openSUSE 11.3 \u2013 en KDE-brugers f\u00f8rste indtryk"},"content":{"rendered":"

Efter det der synes at v\u00e6re en evighed, der inkluderer otte milep\u00e6le og to release kandidater, er der endelig kommet en ny version af den tysk\/amerikanske GNU\/Linux distribution openSUSE.
\nFor Novell, der for et par \u00e5r siden opk\u00f8bte SUSE, er det ikke ren velg\u00f8renhed. Med openSUSE distributionen benytter Novell den samme model som Oracle\/SUN g\u00f8r med b\u00e5de OpenOffice og OpenSolaris. OpenSUSE benyttes nemlig som udviklingsbase for deres kommercielle produkter. I mods\u00e6tning til Oracle er det dog lykkedes Novell, at afgive lige pr\u00e6cis s\u00e5 meget suver\u00e6nitet, at openSUSE samfundet har form\u00e5et at vokse sig st\u00e6rkt og produktivt, uden at miste den egentlige kontrol.
\n<\/p>\n

Evolution og ikke revolution<\/h1>\n

Med denne version x.3 er der ikke den helt store revolution at finde, hvilket n\u00e6ppe er den helt store overraskelse. Det der driver v\u00e6rket er Linux 2.6.34, der udover en forbedret hardwareunderst\u00f8ttelse ogs\u00e5 har forbedret virtualisering og energistyring, samt underst\u00f8ttelse af en stribe kommende Intel processorer og chips\u00e6ts. Med Kernel Mode Setting (KMS) sl\u00e5et til for ATI, Intel og Nvidia GPU’er.
\nSystemet bliver leveret med Alsa 1.0.23, X.org 7.5, xserver 1.8 og nu er Nouveau driveren standard for nVidia og den frie Radeon video driver har afl\u00f8st den gamle radeonhd driver.
\nHAL’en er ved at blive faset ud og benyttes nu ikke mere i forbindelse med basis systemet og GNOME milj\u00f8et, KDE kr\u00e6ver det dog stadig.
\nBortset fra dette er enkelte nye ting s\u00e5som underst\u00f8ttelse af trim-funktionaliteten til Solid State Diske i Linux-kernen og begyndende underst\u00f8ttelse af BtrFS (butterfs), der stadig kan betegnes som v\u00e6rende p\u00e5 et eksperimentielt stadie. Med begyndende underst\u00f8ttelse, menes der basal underst\u00f8ttelse. Det er for eksempelt ikke muligt at starte systemet op p\u00e5 en BTRFS partition, s\u00e5 hvis man har t\u00e6nkt sig at benytte BTRFS skal man lige s\u00f8rge for en boot-partition, formateret med et andet filsystem.
\nEt andet nyt filsystem er LogFS, der er et log-struktureret filsystem, direkte rettet imod store Solid State Diske og Flash-drev. Da inodes gemmes p\u00e5 disken, skal disken ikke skannes hver gang den monteres.
\nDet GTK-baserede letv\u00e6gtsmilj\u00f8 LXDE er ligeledes blevet en officiel fast medspiller og kan v\u00e6lges under andre. I dette tilf\u00e6lde benytter LXDE Lxdm som standard login manager og Brasero som br\u00e6nde v\u00e6rkt\u00f8j, uden at denne kr\u00e6ver Gnome-libs installeret.
\nDer er ogs\u00e5 nu kommet underst\u00f8ttelse af trykf\u00f8lsomme sk\u00e6rme, som for eksempel HP Touchsmart, og en integreret klient, der giver adgang til synkroniserings- og backuptjenesten SpiderOak. Den sidstn\u00e6vnte indeholder dog lukket kode og er derfor at finde i non-OSS repo.
\nEn udvidet smartphone underst\u00f8ttelse er ligeledes at finde, mere specifikt er det muligt at synkronisere musik, fotografier og lignende med Android, iPhone og Blackberry telefoner.
\nHvis man betragter SUSEs flirt med MeeGo kunne man undre sig lidt over at der ingen underst\u00f8ttelse er af synkronisering med MeeGo\/Maemo enheder.
\nBortset fra dette – oser – openSUSE 11.3 af de mange sm\u00e5 forbedringer der til sidst ender med at minde en hel del om Nilen.<\/p>\n

Opstillingen og de indledende \u00f8velser<\/h1>\n

Jeg er i besiddelse af tre maskiner der i dag k\u00f8rer openSUSE p\u00e5 fuld tid og som kandiderer til at blive opgraderet. Det drejer sig om en Athlon64-X2 drevet skrivebordsmaskine med to gigabyte arbejdshukommelse, en 32-bit Celerondrevet b\u00e6rbar med halvanden gigabyte arbejdshukommelse og en 32-bit VIA C7 drevet hjemmeserver med en gigabyte hukommelse.
\nSkrivebordsmaskinen k\u00f8rte som udgangspunkt version 11.2 i AMD64 udgaven. Jeg kunne sagtens foretage en online opgradering, men siden at jeg gerne ville have skiftet mine gamle PATA diske ud med en nyere SATA2, blev det atter den gode gamle trofaste netv\u00e6rksinstallation og begyndte derfor straks at hente det tilg\u00e6ngelige AMD64\/Intel64 netv\u00e6rksinstallations CD-aftryk, der fylder lige omkring de 150Mb, der hurtigt blev br\u00e6ndt ud med K3B br\u00e6nderprogrammet p\u00e5 min eksisterende openSUSE installation.
\nMaskinen startede op p\u00e5 CD’en uden problemer og det hele lignende stort set sig selv. Den eneste forskel er de lidt m\u00f8rkere og farvetoner, med flere skygger lagt p\u00e5.
\nSom altid virkede installationen pr\u00e6cis, effektiv, p\u00e5lidelig p\u00e5 den m\u00e5ske lidt kedelige tyske ingeni\u00f8r\/Audi-agtige m\u00e5de – der er ikke meget spr\u00e6l over det, men det virker.
\nHvis du er en pedant som mig der selv vil kontrollere de fleste detaljer er der plads til det, ellers er det stort set bare at klikke \u201dn\u00e6ste\u201d, hele vejen igennem. For de fleste vil det fungere ganske udm\u00e6rket.<\/p>\n

Ops\u00e6tning og installation<\/h1>\n

Jeg er af den type der godt kan lide at opdele mit system rent lagerm\u00e6ssigt, uden dog at g\u00e5 fuldst\u00e6ndigt i spagat. Jeg holder mig til en tredeling :<\/p>\n

    \n
  1. Root (Denne gang 40Gb)<\/li>\n
  2. Home (Den resterende plads)<\/li>\n
  3. Swap (1-2 gange arbejdshukommelsen, det vil sige at jeg valgte 4Gb denne gang)<\/li>\n<\/ol>\n

    Er det en server ryger ogs\u00e5 \/srv ud p\u00e5 egen partition, ellers skal der v\u00e6re yderst presserende grunde til en yderligere opdeling til de fleste form\u00e5l.
    \nDa harddisken er en ny brugt SATA2 disk der erstatter de gamle PATA\/100 diske, valgte jeg nyinstallation og lod den formatere alle partitioner til Ext4. Hvis boot fra BtrFS underst\u00f8ttes i n\u00e6ste version af openSUSE (hvor filsystemet yderligere vil v\u00e6re modnet), er det da absolut noget der vil blive overvejet, men ikke denne gang.
    \nUdv\u00e6lgelsen af softwarepakker er meget intuitiv og kan effektivt udf\u00f8res med nogle f\u00e5 klik. De er grupperet efter emner, som man udv\u00e6lger. Hvis man \u00f8nsker kan man ogs\u00e5 udv\u00e6lge de specifikke pakker, der foreg\u00e5r p\u00e5 nogenlunde samme m\u00e5de.
    \nSom udgangspunkt er de skrivebordsrelaterede pakker allerede udvalgt s\u00e5 det jeg s\u00e5dan set bare skulle tilf\u00f8je var Java, C\/C++ og Qt udviklingspakkerne.
    \nDe udviklingsmilj\u00f8er jeg dog prim\u00e6rt har t\u00e6nkt mig at benytte er Netbeans og Nokias Qt SDK og dermed Qt-creator, der installeres \u201d\/opt\u201d. Disse k\u00f8rer jeg uden om openSUSE repositories, da de pakker man finder der, er en tand gamle. S\u00e5 disse, sammen med DVD-afspilleren Fluendo, hentes direkte fra de deres respektive moder\u00e5rer. De klarer dog fint selv at holde sig opdaterede.
    \nEfter et dobbelttjek klikkede jeg \u201dInstaller\u201d og s\u00e5 gik den ellers i gang med at hente og installere gigabyte efter gigabyte. Imens dette foreg\u00e5r, man man enten beskue et lille PR-slideshow eller detaljer om de pakker der bliver installeret, mens en progressbar viser hvor langt i processen man er kommet. Eller man kan bruge sin tid mere konstruktivt, s\u00e5som at flade ud foran fjerneren med en Guinness.
    \nN\u00e5r installationen er f\u00e6rdig genstarter maskinen ganske automatisk \u2013 s\u00e5 hvis man har valgt at bruge tiden p\u00e5 noget helt andet end minuti\u00f8st at overv\u00e5ge installationsprogrammets progressbars mindste bev\u00e6gelse, s\u00e5 st\u00e5r maskinen klar til login eller brug n\u00e5r man vender tilbage. Afh\u00e6ngigt af om man har valgt at sl\u00e5 autologin fra.<\/p>\n

    F\u00f8rste indtryk af vidunderet<\/h1>\n

    Farvetonerne og stemningen i standardtemaet er som altid, sat glimrende sammen. De er lidt mere m\u00f8rke og klare denne gang, med flere skygger og detaljer \u2013 hvor de nu h\u00f8rer hjemme.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Fig 1 \u2013 Mit eget skrivebord<\/small><\/center>
    \nDenne version kommer med KDE SC 4.4.4 og der er ikke sket nogen kvantespring, alt er gjort bare en tand bedre og mere indbydende. For eksempel afskaffede man i sidste version de irriterende pop-up bekendg\u00f8relser og plantede dem nede i opgavelinien, i en glimrende struktur. Denne ide har man g\u00e5et videre med i forbindelse med flytbare enheder, hvor hele h\u00e5ndteringen er blevet proppet ned i vinduet til widget for enhedsbekendg\u00f8relser.<\/p>\n

    \"\"<\/a>
    \nFig 2 \u2013 Handlinger for enhed<\/small><\/center>
    \nDen hurtigere introduktion af Qt4 og ikke mindst KDE4 gav gevaldige problemer for programudviklerne der lige siden har halset efter, med at f\u00e5 flyttet deres kreationer over p\u00e5 dette nye framework og ikke mindst fors\u00f8ge at udnytte det nye potentiale.
    \nVi har for eksempel Kivio, der er et af de programmer der har holdt mig i KDE verdenen og der mangler stadig en KDE4 version. Af den grund er Kivio simpelthen taget ud af den eksisterende Koffice base, indtil det er flyttet til KDE4 – et af problemerne er at der mangler udviklere til dette ret dejlige program, som er savnet.
    \nSkiftet har ligeledes givet anledning til at udvikle en ny stribe frameworks, APIer og backends, der nu begynder at se dagens lys. For eksempel er der lagt store kr\u00e6fter i at omskrive AddressBook s\u00e5dan at den benytter det nye Akonadi PIM framework.
    \nMed denne version har man yderligere tilf\u00f8jet en Netbook-mode (Plasma Netbook Workspace) til KDE-milj\u00f8et. Her f\u00e5r man kort sagt en forenklet adgang til programmer og sociale netv\u00e6rk, der er optimeret til maskiner med en lavere opl\u00f8sning (Mindre sk\u00e6rme).<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Fig 3 \u2013 Plasma Netbook Workspace<\/small><\/center>
    \nDet er blevet gjort ved at fjerne det meste overfl\u00f8dige, som for eksempel vinduesdekolrationer og titlebar. Ligeledes er kicker fjernet fra opgavelinien og i stedet benyttes widgets i fuld udstr\u00e6kning.<\/p>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    Fig 4 \u2013 Plasma Netbook Workspace<\/small><\/center>
    \nSom det ses, lykkedes det ikke at f\u00e5 openDesktop widget og dermed knowledgebase widget til at logge p\u00e5 min openDesktop-konto i Netbook visningstilstand. Dette er lidt sp\u00f8jst da det fungerer udem\u00e6rket i Desktop visningstilstand.
    \nPlasma Netbook Workspace kan hurtigt aktiveres i \u201dIndstil skrivebordsmilj\u00f8\u201d->Skrivebord->Arbejdsomr\u00e5de->\u201dFormat:Netbook\u201d og er i og for sig en rimelig god ide. Men udover en lille sk\u00e6rm er et andet kendetegn ned en Netbook at den er billig og dermed ikke ligefrem et kraftv\u00e6rk – som oftest er den drevet af en Intel Atom processor eller en VIA Nano. Derfor ville det m\u00e5ske givet st\u00f8rre mening at benytte LXDE, der er mindre ressourcekr\u00e6vende, til at fremstille en brugergr\u00e6nseflade til Netbooks.
    \nIgennem openSUSE Build Service er der ligeledes adgang til Smeegol, der er en openSUSE afart af Intel\/Nokia MeeGo \u2013 specifikt rettet imod Intel Atom-platformen (Eller andre Intel processorer med SSE3 underst\u00f8ttelse).
    \nKwin skrivebordseffekterne fungerer som altid stabilt og giver indtrykket lige det sidste n\u00f8k. Kwin er absolut at foretr\u00e6kke frem for Compiz, der m\u00e5ske potentielt kan tilbyde mere \u00f8jengejl, men stadig er for umoden og rodet. Jeg er selv f\u00f8rst begyndt at benytte skrivebordseffekter p\u00e5 fuldtidsbasis, efter at jeg har f\u00e5et \u00f8jnene op for Kwin.<\/p>\n

    Zypper dup<\/h1>\n

    Jeg opgraderede den 11.2 jeg havde installeret p\u00e5 min b\u00e6rbare til 11.3 ved hj\u00e6lp af pakkeh\u00e5ndteringsv\u00e6rkt\u00f8jet zypper. Ganske simpelt s\u00e5 omd\u00f8ber man de gamle repositories i YaST kildeh\u00e5ndtering. Det kan g\u00f8res s\u00e5 simpelt som at \u00e6ndre alle forekomster indeholdende 11.2 til 11.3. YaST genopfrisker og tjekker forbindelsen med repo-serveren, s\u00e5 hvis der er noget galt skal den nok fort\u00e6lle dig det her. Efter dette er det bare at sende zypper afsted med \u201dzypper dup\u201d – naturligvis med rod-rettigheder, det vil sige enten igennem en sudo eller som root. Zypper henter derefter og opgraderer derefter de pakker der med 11.3 er blevet opdateret og den g\u00f8r det forbasket godt, selvom det tager en masse tid.
    \nNogle vil naturligvis l\u00f8be ind i problemer i forbindelse med deres opgradering, men det kan man ogs\u00e5 hvis man installere p\u00e5 ny eller bruger installations CD’en til at opgradere.<\/p>\n

    Opsummering<\/h1>\n

    Der er ikke ret meget d\u00e5rligt at sige om openSUSE 11.3. Et tilbagvendende problem er at der ved udgivelsestidspunktet stadig mangler de manglende kommercielle grafikkort drivprogrammer, fra for eksempel nVidia. Hvis traditionen f\u00f8lges vil der maksimalt i l\u00f8bet af en uge v\u00e6re en l\u00f8sning p\u00e5 dette problem til b\u00e5de AMD\/ATI og nVidia-kort og indtil da fungerer standarddriverne ganske udm\u00e6rket.
    \nVore tysk\/amerikanske venner har igen f\u00e5et fremtryllet en solid distribution, der absolut lever op til sine forg\u00e6ngere. KDE4 er med SC 4.4.4 for alvor begyndt at skinne, i takt med at funktionaliteten og det visuelle er blevet pudset af. SUSEs egne tilf\u00f8jelser ikke bare til KDE men ogs\u00e5 en del af de medf\u00f8lgende programmer s\u00e5som integrationen af Firefox og OpenOffice er guld v\u00e6rd. Jeg h\u00e5ber at flere GTK-programmer s\u00e5som Gimp’en kommer med p\u00e5 denne liste i fremtiden. Ligeledes h\u00e5ber jeg at man beslutter sig for at f\u00f8re modifikationerne tilbage upstream s\u00e5dan at ogs\u00e5 andre KDE-baserede distributioner kan f\u00e5 gl\u00e6de af dette og m\u00e5ske selv bidrage yderligere.
    \nTil sidst en stor tak til Danskgruppen og de andre overs\u00e6ttere \u2013 hvis overs\u00e6ttelser synes at v\u00e6re blevet en tand mere skarpere i forbindelse med de sidste par udgivelser. Selvom de stadig insisterer p\u00e5 at kalde en folder for en mappe.
    \nDom :
    \n\"\"\"\"\"\"\"\"\"\"
    \nFem en halv ud af seks.<\/small><\/p>\n

    Henvisninger :<\/p>\n