{"id":1202,"date":"2016-11-15T13:53:09","date_gmt":"2016-11-15T12:53:09","guid":{"rendered":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=1202"},"modified":"2016-11-16T11:04:59","modified_gmt":"2016-11-16T10:04:59","slug":"it-is-aliiive","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/fossworld.dk\/?p=1202","title":{"rendered":"IT IS ALIIIVE!"},"content":{"rendered":"

Engang i tidernes morgen, eller rettere sagt tilbage i de meget tidlige halvfemsere, blev jeg optaget p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. Her blev jeg for f\u00f8rste gang udsat for en god dosis UNIX, hvilket sandsynligvis mere end et \u00e5rti senere, udl\u00f8ste en pingvin-revolution i mit ydmyge hjem, der endte med at den dengang allestedsn\u00e6rv\u00e6rende OS\/2-elefant, blev efterlaft p\u00e5 en \u00f8de \u00f8.<\/p>\n

Det v\u00e6rkt\u00f8j, man dengang havde til r\u00e5dighed, som udvikler, var lidt mere simple end i dag.<\/p>\n

Oftest drejede det sig om et tekstredigeringsprogram, og en kommandolinie overs\u00e6tter\/fortolker . Hvis man var meget heldig, kunne man fjernstyre overs\u00e6tteren inde fra redigeringsprogrammet, ellers brugte man bare en selvst\u00e6ndig terminal til dette.
\n
\nP\u00e5 den tid var de altdominerende redigeringsprogrammer VI og Emacs, samt et par enkelte afledede varianter s\u00e5som VIM og Xemacs. VI er kendt for sin meget stejle indl\u00e6ringskurve, der gr\u00e6nser sig til det menneskefjendske for nybegynderen.<\/p>\n

Efter en tid med XEmacs, der dengang havde en mere appellerende grafisk brugergr\u00e6nseflade, ebbede min emacs-begejstring noget ud. CTRL+s var lidt nemmere at have med at g\u00f8re end CTRL+x – CTRL+s. Da udviklingen af XEmacs helt blev stoppet, mistede jeg helt interessen for disse gamle giganter – i det mindste i et stykke tid.<\/p>\n

Pludselig havde Quick Emacs (QEmacs) sneget sig ind som en del af i nyinstallationen af den nye hjemmeserver og s\u00e5ledes ogs\u00e5 ind p\u00e5 min nye skrivebordsmaskine. QEmacs er en genimplementering af de basale tekstredigeringsfunktioner fra GNU Emacs, udf\u00f8rt i ren C.<\/p>\n

Nu da Emacs er blevet sluppet l\u00f8s p\u00e5 gaden i nedtrykt sindsstemning i version 25 – er GNU Emacs atter engang lukket ind p\u00e5 skrivebordsmaskinen og det kan rapporteres at vi kommer rimeligt godt ud af det. De f\u00f8rste cheat sheets er allerede h\u00e6ngt op p\u00e5 v\u00e6ggen. En fin m\u00e5de at begynde at huske programmets kommandoer.<\/p>\n

GNU Emacs<\/h3>\n

Oprindeligt blev Emacs udviklet, helt tilbage i 1976 af Richard Stallman og Guy Steele. Inspirationen kommer fra intet mindre end et s\u00e6t TECO-makroer til TECO og TMACS redigeringsprogrammerne.<\/p>\n

Den Emacs som de fleste nok kender er GNU Emacs, der begyndte tilv\u00e6relsen i 1984 – skabt af Richard Stallman, som et alternativ til den lukkede Gosling Emacs og den endte som en del af GNU Projektet.<\/p>\n

GNU Emacs er basalt set en Emacs Lisp (ELisp) plug-in-motor, skrevet i C. Dette g\u00f8r Emacs til et meget alsidigt monstrum da ELISP-udvidelserne rent teknisk er at betragte som platformsuafh\u00e6ngigt. Skal GNU Emacs s\u00e5ledes flyttes over p\u00e5 en ny platform kr\u00e6ves det rent teknisk kun at flytte den C-baserede kerne og ELisp fortolker. Ofte er livet dog lidt mere besv\u00e6rligt end det der rent teknisk burde kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n

Den mest kendte udvidelse er nok tekstredigeringsudvidelsen, der ligeledes er den prim\u00e6re standardudvidelse, som de fleste kender. Men der findes ogs\u00e5 b\u00e5de en e-post klient, en netl\u00e6ser, en kalender og en masse andre herligheder.<\/p>\n

Antallet af pakker stiger st\u00f8dt. Rent faktisk har man siden 2013 kunnet registrere, at der gennemsnitligt er frigivet to nye pakker hver dag. S\u00e5 hvis pakkeh\u00e5ndteringen synes at v\u00e6re lidt tr\u00e6g, er der en god grund.<\/p>\n

\"GNU<\/a>
GNU Emacs 25.1 GUI<\/figcaption><\/figure>\n

Selve GNU Emacs best\u00e5r af en kernepakke og dertil en pakke der giver en grafisk brugergr\u00e6nseflade (emacs-x11) med en v\u00e6rkt\u00f8jslinje og grafiske indstillingsmuligheder og en der giver en tekstbaseret brugergr\u00e6nseflade (emacs-nox). Uden de sidstn\u00e6vnte, ingen brugergr\u00e6nseflade og dermed ingen tekstredigering, eller noget andet.<\/p>\n

\"GNU<\/a>
GNU Emacs-Nox 25.1<\/figcaption><\/figure>\n

GNU Emacs 25.x<\/h3>\n

Selvom GNU Emacs nok er faldet ud af manges bevidsthed, s\u00e5 er programmellet blevet videreudviklet i et st\u00f8dt og adstadigt tempo, pr\u00e6cis ligesom VIM som vi for nyligt ogs\u00e5 har set nyt fra. Som minimum har vi set mindre opdateringer hvert andet \u00e5r. Denne gang hopper den s\u00e5 fra 24.x og til 25.x – hvilket indikerer at det er en stor opdatering, indeholdende en masse ny guf og listen er da ogs\u00e5 alen lang. Siden udgivelsen er der yderligere kommet et par fejlretningsversioner.<\/p>\n

I denne seneste generation er der blandt andet nu kommet underst\u00f8ttelse af dynamisk loadede Lisp-moduler, en ny Network Security Manager (NSM), med validering af TLS\/SSL certifikater og eksperimentel Cairo-underst\u00f8ttelse. En anden ny ting er electric-quote-mode, der giver mulighed for buede enkelte og dobbelte citationstegn og generel forbedret underst\u00f8ttelse af UNICODE-tegn. Der er kommet underst\u00f8ttelse af nye sprog, nu er b\u00e5de Ruby og Go med i klubben og der er kommet forbedringer i underst\u00f8ttelsen af Lua og VHDL.<\/p>\n

Sidst og ikke mindst er der fra og med GNU Emacs 25 lukket for officiel underst\u00f8ttelse af SG IRIX. IRIX projektet blev lukket ned i 2013, s\u00e5 man regner med at antallet af ramte Emacs-brugere er minimalt, g\u00e5ende imod nul.<\/p>\n

Ellers er der hundredvis af sm\u00e5forbedringer til b\u00e5de hovedprogram og alle de
\nofficielle pakker og moduler.<\/p>\n

Henvisninger:<\/p>\n