Introduktion

Fossworld.dk FOSS er et akronym for Free and Open Source Software. Free siger sig selv, det er gratis programmel. Open Source software er programmel, der er frigivet under en licens, der enten giver brugeren ret til at se, anvende, modificere samt videredistribuere kildekoden, sædvanligvis under visse betingelser.

Open Source verdenen er der flere ideologiske spydspidser, som for eksempel den ekstreme purist Richard M. Stallman (Free Software Foundation) og Bruce Perens (Open Source Initiative). De fleste brugere er dog mere eller mindre ligeglade med ideligo og vil bare have billig/gratis programmel af en god kvalitet. Andre strækker sig lidt videre og tilføjer programmel der ikke er underlagt et enkelt firmas luner.

Open Source programmel og maskinel har idag stadig trange kår. Ikke mindst i det offentlige, der på trods af fine hensigtserklæringer, stadig ikke gør meget for at ændre ved den stadig fastlåste situation.

Nøglen er indførelsen af åbne standarder og protokoller, hvilket vi bør stræbe efter. De skal være nogenlunde lette at implementere understøttelse af i programmer. Det gælder om at tvinge såvel kommercielle som ikke kommercielle udviklere til at understøtte disse, for at komme ud af den benlås som vi nu er i.

Det er netop hensigten med FossWorld at oplyse den danske forbruger om de muligheder der gemmer sig i FOSS-verdenen, nemlig god gedin fri og åben software for alle brugere, på alle platforme.

Indholdet vil være en skøn blanding af personlige blog-indlæg, kommentarer, artikler, anmeldelser og rent ud bizarre indlæg. Selvfølgelig alt efter hvorledes humør og lune er på dagen.

Hvis du ønsker at bidrage til indholdet på denne side så lad endelige høre fra dig, der er altid brug for en ekstra hånd og siden at livet ret hurtigt kan komme i vejen for sådanne projekter er det helt og holdent uforpligtende. Fem minutter her og der er ganske udemærket. Der er brug for folk til at opsnuse nyheder og skrive om dem, skrive artikler, anmeldelser, blogs og til redigering og daglig drift.

Det meste af materialet på denne side (artikler og anmeldelser) udgives under en Creative Common License (share-alike,share-alike-non-commercial eller public domain). Sproget er dansk, og man vil gøre sit ypperste for at bruge så få udenlandske fagudtryk som muligt.

Mange hilsner
flywheel, Fossworld.dk