Så er trettende generation af openSUSE kommet på gaden, kodenavn “Bottle”. Grundet den nye nummereringskonvention er den som første revision af den trettende generation nummereret som 13.1. Hvilket både kan anses for at være både forvirrende og afklarende på samme tid.
Da jeg for tiden er rodet ind i et 6-ugers kursus for ledige blev det først et stykke hen på aftenen, før vidunderet blev hentet og installeret.
Først gik det ud over den stationære, der skulle opgraderes. Dup proceduren fungerede atter engang perfekt (se XXX for beskrivelse af proceduren) og efter at have opdateret 4304 filer, var det tid til en hurtig genstart.
Som efterbehandling er det “bare” at fjerne de gamle system-repositories og rette stien til de hjælpe-repositories, der er blevet opdateret til 13.1. Dem der ikke er blevet opdateret lader jeg bare være og forsøger igen om en uges tid eller to. De plejer gerne at blive opdateret ret hurtigt.
Det hele fungerede fra første sekund og føltes ikke rigtigt som om at det skilte sig nævneværdigt fra 12.3. Hvilket primært skyldes at jeg benytter et mix af openBox og Razor-Qt. Så i dette tilfælde er det en success.
Laptoppen er derimod en anden historie da den de sidste par uger har kørt WinXP solo. Derfor var missionen at installere fra scratch, inklusiv en repartionering. Da Broadcom-chippen på det trådløse netværkskort ikke er understøttet ud af æsken, blev selve netværksinstallationen udført via det trådede netværk.
Det gik hurtigt og nemt med at hente og brænde openSUSE 13.1 Net Install ISO’en på lidt over de 200Mb.
Den foreslog selv at halvere Windows-partitionen og oprette swap, root og home af nogenlunde passende størrelser. Desværre hoppede den ud med en fejlmeddelelse.
En defragmentering af en 111Gb FAT32 partition på en 4500 rpm disk tager det meste af en eftermiddag. Men det fjernede filstumper fra det område som skulle afstås til openSUSE og gjorde det muligt for installationsprogrammet at ompartitionere.
Den havde selv spottet at den skulle installeres på en laptop og medtog automatisk de nødvendige pakker til dette formål.
En times tid senere var den klar og genstartede automatisk. Det sidste trin var rent faktisk kun at downloade og installere firmware til WiFi-kortet, via programmet “install_bc4xxfirmware” der afvikles i en fæl terminal. Fem minutter senere kunne kablet pilles fra og maskinen kunne kobles på det trådløse.
Det hele føles solidt og gennemarbejdet og det meget mørke tema er lige mig. Så meget at jeg rent faktisk har beholdt det uændret. Der er kommet plasma widgets til de fleste opgaver og det fungerer på den no-nonsense måde som jeg i min KDE tid længtes efter.
Slutbrugere kan nu montere Amazon S3 ressourcer i det lokale filtræ. Men desværre ser det ud til at jeg ikke umiddelbart mere kan montere Box.Net ressourcer – det er dog ikke en personlig showstopper men nærmere et irritationsmoment. OwnCloud ressourcer går det heldigvis stadig fint med. Ligeledes er der nu indbygget integration med Android enheder i Dolphin, KDE skallen og ikke mindst Amarok.
I både GNOME Shell og KDE Plasma Desktop er man begyndt at implementere understøttelse at Weston compositor, der bygger på Wayland projektet Det er meningen at denne skal erstatte XOrg display serveren og diverse compositors.
En af de allerbedste slutbruger distributioner er lige blevet en tand bedre – ikke bare grafisk, men også ydelses- og funktionalitetsmæssigt. Den er varmt at anbefale til de fleste, omend openSUSE måske er lidt kedelig for de mere eventyrlystne.
Henvisninger:
- SDB:System_upgrade – sådan opgraderer du en allerede eksisterende installation
- Portal:13.1 – alt om openSUSE 13.1
- Hent openSUSE 13.1 her