Mine oplevelser med Maemo PR-1.2 – del 3

De fleste preinstallerede programmer i Maemo PR1.2 har fået mindre opdateringer. For eksempel kan man i kontakter nu slå SMS-knappen til fastnet telefoner fra. Det er en kærkommen forbedring, da det kunne være lettere irriterende at der var mulighed for at sende SMS til disse.

De dupletter der jævnligt dukker op hvis en kontakt er registreret til flere chat-platforme, kan dog ikke fjernes automatisk. Det var en ting der irriterede mig grænseløst med PR1.1. Nu har jeg dog fundet programpakken »Merge your duplicate contacts«, der fungerer glimrende.

De fleste programmer starter hurtigere op. Ligeledes må jeg konkludere at når der på et af skrivebordene bliver anbragt en genvej, så bliver programmet preloadet. Det tager nemlig længere tid at starte styresystemet op – til gengæld er det ingen loadtid når man skifter til et af de pågældende programmer. Er denne konklusion korret er det ganske fikst tænkt, men man skal også samtidigt tænke lidt over hvilke og hvor mange programmer man smider genveje til på arbejdspladsen. Kunne være rart med en mulighed for at slå det til og fra for individuelle programmer.

Derfor har jeg da også lagt en genvej til programmet Kamera på min tredje virtuelle skærm hvilket har gjort at den ellers ganske irriterende ventetid, fra man slår kameradækslet til side og til enheden er klar til at tage det første billede, er blevet betragteligt reduceret.

Dem der husker OS2008 kan nikke genkendende til at det virtuelle tastatur ikke havde ændret sig med Fremantle. Med PR1.2 har det dog fået en større grafisk opgradering.

Tasterne er gjort betydeligt mindre. Kanterne er afrundet og redigeringsvinduet gjort betydeligt større og er nu i fuld bredde. Sidstnævnte er ganske rart, da det giver et langt bedre overblik. Ligeledes er det betydeligt pænere ud og ligner både det fysiske tastatur mere og ikke mindst det virtuelle tastatur, man finder på Nokias SymbianOS enheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 − 13 =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.