WordGrinder

I øjeblikket er der en del polemik omkring ODF dokumentformaterne, OpenOffice.Org og Google Docs. Dette har fået mange mennesker til at spørge – næh hov findes der andet end Microsoft Office på markedet ?

Igennem tidernes løb har jeg benyttet forskellige tekstbehandlere :

  • Speedscript (C64)
  • Wordperfect (DOS)
  • Lotus Amipro (Win16)
  • Lotus WordPro (OS/2, Win32)
  • Microsoft Word (OS/2, via WinForOS2)
  • Stardivision StarOffice (OS/2)
  • SUN StarOffice (Solaris)
  • SUN OpenOffice (OS/2, Win32, Linux, OpenSolaris)

Hvis man følger den berygtede 80/20 regl er det kun 20 procent af brugerne af en moderne kontorpakke der bruger optil 80 procent af funktionaliteten. De 80 procent vil derfor uden problemer kunne bruge noget mindre. Jeg vil gå så langt at påstå at langt de fleste vil i deres hjem kunne nøjes med en tekstbehandler der rent funktionelt er på nogenlunde niveau med Microsoft Wordpad. Jeg vil i en stribe artikler beskæftige mig lidt med de mindre kendte frie tekstbehandlere.

Langt de fleste forbinder en god tekstbehandler med en WYSIWYG applikation. Det vil sige at tekstbehandleren viser dokumentet som det vil se ud når du har udskrevet det, mens du arbejder på det. For ikke så længe siden foregik tekstbehandling i tekstbaserede miljøer og ikke i grafiske miljøer. Der har ingen knapper du kunne klikke på og teksten i dokumentet fremstod ikke som det ville se ud når det var udskrevet. Fordi at brugergrænsefladen er tegnbaseret kan teksten kun vises i en størrelse, eventuelt bliver koderne også fremvist. En koder viser eventuelle effekter, der for eksempel kan være en overskrift. I en overskrift er teksten gerne større, den kan være centreret og benytte en anden skrifttype end brødteksten.

WordGrinder

WordGrinder (WG) er lige netop en tekstbaseret tekstbehandler – frigivet under MIT licensen. WG kan hentes på binær form til Microsoft Windows og kildekoden kan hentes og oversættes på de fleste Unix-lignende platforme, hvis der ikke allerede findes en WG-pakke i pakkesystemet. WG er på alle måder ganske lille, for eksempel består selve tekstbehandleren af omkring 6.300 linier og er skrevet i en kombination C og Lua.


Fig 1 – WordGrinder tekst
Rent funktionalitetsmæssigt finder vi ikke de store armbevægelser – ideen er at du bare skal kunne knalde en masse tekst af, på kort tid uden at blive distraheret, af for megen fancy funktionalitet. Der er understøttelse af grundlæggende tekst og afsnitsformater, søg og erstat og kan håndtere flere dokumenter i en enkelt fil. WG kan også tælle ord og en fiks lille ting kaldet Scrapbook, hvor man kan gemme små tekststykker, som man så kan hente frem igen senere.


Fig 2 – WordGrinder – søg og erstat
Man har forsøgt at gøre det hele så intuitivt som muligt. Udover at der findes genvejstaster til alle funktioner og ja de kan naturligvis konfigureres af brugeren, vil et enkelt tryk på Esc-tasten afslører WGs menusystem, der er forbavsende let at navigere rundt i.


Fig 3 – WordGrinder – menu – funktionalitet
WG benytter som standard et binært filformat, hvilket jo så betyder at det ikke kan læses af almindelige teksteditorer. WG kan dog eksportere til til standard tekstformat, HTML og man er ved at implementere eksport til både LaTeX og Troff.

WG er et yderst interessant bekendskab, med en interessant ide bag sig. Den vil naturligvis ikke kunne erstatte OpenOffice Writer, men til udarbejdelse af kladder og deslige, hvor det bare drejer sig om at få så meget tekst som muligt hevet igennem tastaturet er WG fortræffelig.

Henvisninger:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five + 14 =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.