KDE/Firefox integration

Pudsigt – netop som jeg i et tidligere indlæg sværgede at jeg ville give Konqueror en chance som min primære hjemmesidelæser, finder jeg ud af at openSUSE udviklerne er ved at indføre en KDE-integration i den Mozilla Firefox du kommer til at finde i openSUSE 11.1 repository.

Det betyder at hver gang Firefox tilgår KDE vil den komme til at bruge en KDE komponent istedet for dens egen. For eksempel så vil det være en KDE fildialog – så her vil du kunne benytte enkeltklik istedet for dobeltklik – der dukker op ved Åben sted eller Åben fil.

Dette er lige præcis noget af det der har irriteret mig mest med Firefox. Vel bortset fra Java og Flash problemerne. Jeg håber virkelig at man også vil indføre det i forbindelse med de andre Xulrunner applikationer, såsom Thunderbird. Der hvor dette irriterer mig mest er dog i forbindelse med Gimpen, der i arbejdsøjemed nok er det program jeg bruger næst mest, efter Firefox.

Det er selvfølgelig rart med en “harmonisering” af programbrugergrænsefladen på denne måde og rart for openSUSE brugerne kloden rundt. Jeg vil bare håbe på og stærkt opfordre til at dette skrædderi bliver smidt op af strømmen til Mozilla folkene.

Det kunne være fremragende hvis KDE integrationen kunne blive indført på et lidt lavere niveau end applikationsniveau, sådan at andre Xulrunner applikationer kunne blive integreret i KDE, uden at den dybe tallerken skal opfindes hver gang og med KDE mener jeg KDE og ikke bare openSUSE KDE – og dermed til glæde for alle KDE brugere.

Henvisninger :
openSUSE – KDE/Firefox Integration

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fourteen − two =

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.