Derfor er jeg begyndt at benytte blog klienter til det meste. En blog klient er en simpel tekstbehandler, der direkte kan ligge det færdige indlæg up på web serveren, med status, tags og kategorier.

På skrivebordet har jeg nu i et stykke tid benyttet Blogilo, der er en funktionalitetsrig kæmpe og et pragtfuldt produkt – men mindre kan også gøre det og efter lidt søgen, fandt jeg QTM.

QTM er naturligvis, som navnet lidt antyder, baseret på Qt4. Ved at det er et rent Qt4 program, kan det i teorien oversættes og køre på et styre system, hvis Qt frameworket er porteret. Dette inkluderer, udover de fleste GNU/Linux distributioner og BSD varianter også Apple OS X og Microsoft Windows, muligvis også andre.

Som det ses kan QTM håndtere et vilkårligt antal konti til følgende :

• WordPress.com
• Typepad
• SquareSpace
• MovableType
• WordPress (ikke .com)
• Drupal
• Textpattern

Ved WordPress indtastes URL’en til bloggen bare og QTM finder selv endpoint frem.

Redigeringsfeltet til højre kan sættes i to tilstande :

• Preview mode, hvor du ser indlægget som det ser ud.
• Edit mode, hvor du kan redigere koden til indlægget.

Venstresiden kan sættes i seks forskellelige tilstande, hvor man kan redigere :

• Basics – de mest basale ting, såsom konto og blog.
• Categories – Kategorier
• RSS Experts – Opsummering til bloggens RSS-feed
• WP tags – Nøgleord eller tags for WordPress
• Technorati tags – Nøgleord eller tags for blog søgemaskinen Technorati.com
• Trackbacks – Linkback metode der gør det muligt at se om der bliver linket til artiklen udefra.

Tekstbehandlerdelen i QTM er meget simpel – blandt andet er det ikke et WYSIWYG (What You See Is What You Get) program, hvilket nok gør at mange afviser det blandt. Men tag ikke fejl af det, det er et yderst kapabelt program, hvor du har ganske godt tyr på layoutet og hvis man er i tvivl om hvordan det ser ud, er der mulighed for preview, hvor indlægget fremvises som det nogenlunde vil komme til at se ud på hjemmesiden. For i modsætning til Blogilo ikke tager QTM ikke højde for CMS’ets tema, men viser kun selve indlægget, baseret på den indtastede kode.

Simpliciteten har dog en pris, for i forbindelse med billedhåndtering er man begrænset til billeder der ligger online – så der skal man enten uploade dem til en tilgængelig server, eller indsætte dem efter at man har skubbet indlægget op på web serveren. Der er ingen halvkvalt integration med CMS galleriet – men kan man leve med dette, er QTM et ganske fremragende stykke programmel.

Henvisninger:

• QTM Blog
• OpenDesktop – QTM

På grund af hardwareproblemer, der går tilbage til efteråret – var hele KDE stakken, med Workspace og Plasma og alt det der gejl – pludseligt blevet en tand for tungt til mit nye gamle integrerede nVidia GF6130 – stads. Derfor faldt jeg pladask for et ganske nyt skrivebordsmiljø, hvor valgfrihed ligger udviklerne meget på sinde – nemlig Razor-Qt.

Generelt kan det kaldes en Qt pendent til LXDE og giver i det hele taget samme følelse som KDE gjorde førhen – selvom værktøjskassen er betydeligt mere skrabet. Rent faktisk så indeholder Razor-Qt end ikke en Window Manager. Miljøet fungerer dog ganske fint med de fleste Window Managers, såsom eggWM, Kwin og Metacity. Jeg har dog, ligesom de fleste af udviklerne, kastet mig over et gammelt bekendskab, nemlig OpenBox – der stadig er en minimalistisk fornøjelse.

Dette betyder så at man begynder at mærke hvor stor en betydning programmernes KDE afhængigheder har og hvad KDE’s modularisering betyder for brugeroplevelsen. Det der tager få sekunder at starte op i et KDE univers, tager nu pludselig halve til hele minutter at starte op – fordi at at næsten en halv KDE skal startes op i baggrunden.

Derfor besluttede jeg mig for at udskifte så mange som muligt af mine gamle favoritter – jeg valgte simpelthen at forsøge at gå ren Qt. Det er lidt en spøjs fornemmelse, når man tidligere har brugt tid på at finde KDE baserede afløsere.

Mit første skridt var at undersøge om der fandtes programsamlinger der koncentrerede sig om Qt-frameworket og jeg fandt ret hurtigt siderne :

• Qt-Apps : Her finder du Qt baserede programmer i alle mulige afskygninger og kategorier, primært under GPL licensen, samt grupper og fora.
• OpenDesktop.Org : Her finder du programmer i alle mulige afskygninger, Qt, KDE, GTK, Java programmer til skrivebordet, samt artwork, grupper og fora.
• Qt-Desktop : Dette er en listig lille samling programmer, der kan køre på hvilken som helst platform, hvor Qt runtime er porteret til.

Nedenstående er en kæk lille liste over hvilke, ofte ganske oversete alternativer der eksisterer – som jeg i den følgende tid vil kigge lidt nærmere på:

• QTM – Blog klient
• FocusWriter – Tekstbehandler
• RSS Guard – Nyhedsklient
• Psi/Psi+ – IM
• QasMixer – Mixerpanel
• VLC media player – Multimediaafspiller
• Clementine – Lydafspiller
• Juffed – Teksteditor, men fokus på udviklere
• Nomacs – Billedfremviser
• Qt PDF Viewer – PDF fremviser
• QtFM – Filhåndtering
• Qps – Process liste
• QTerminal – Terminal
• QupZilla – Hjemmesidelæser
• Communi – IRC klient
• Qbittorrent – Bittorrent klient
• Shortwell – Foto håndtering

Ligeledes vl jeg kaste et stykke blik på Razor-Qt og naturligvis OpenBox.

Jeg har de sidste par år dog haft et noget ambivalent forhold til Qt projektet, eller skulle jeg rettere sige et ambivalent til Qt’s herrer Nokia, der indtil Elop-kalypsen ramte, satsede store dele af deres fremtid på Qt’s fortræffeligheder – hvilket har tilsat suppen en stor mængde usikkerhedsekstrakt.

Internt har de sandsynligvis haft styr på fremtiden, men udadtil har det haltet gevaldigt med kommunikationen – som egentlig har været begrænset til “All is well – move along – there’s nothing to see here”. Det vi har kunnet konkludere er at Nokias nye herre fra Seattle, har betalt dem for at skrotte, stort set alt hvad de stod med i hænderne og havde på lager.

Men udviklingen som der ser ud nu, er at Nokia sidste år, for en fin lille sum penge gav finske Digia Oyj ret til at forhandle og udstede kommercielle licenser til Qt. Dette betyder at hvis du i fremtiden får brug for en kommeciel licens skal du gå til Digia Oyj – Nokia har bibeholdt retten til det, men vil ikke beskæftige sig med det.

Ligeledes vil fokuseringen i Qt-regi langsomt glide over på den frie del – der er ved at blive plantet i hænderne på Qt-project organisationen. Qt-Developer-Network er allerede blevet flyttet over til Qt-Project og det ser ud til at planen er at det hele skal overgå til en autonom styreform, hvor Nokia dog har fat i den anden ende af elastikken.

Det tyder på at LGPL grenen af Qt vil blive spydspidsen rent udviklingsmæssigt, som den kommercielle del vil blive baseret på. De virksomhedsbaserede biddrag vil således forstsat have interesse i at den frie del bliver videreudviklet og hvis vi kan finde et magtmæssigt afbalanceret leje i toppen af Qt-Project, vil vi i mange år kunne nye godt af The Qt Framework.

Dette har allerede nu givet anledning til en del aktivitet  og initiativer til at kaste en krog i langt de fleste eksisterende mobilplatforme, inklusiv Microsoft Windows Phone og QNX er sat i værk. Det ser ud til at den oprindelige vision om “One ring to rule them all”, rent faktisk vil kunne blive en realitet – dog ikke med Nokia ved rorpinden. Men den kinetiske energi Nokia udviklernes entusiasme tilførte projektet, har sendt Qt-fartøjet ud på nye eventyr.

Da jeg ved et tilfælde fik chancen for at kompatibilitetsteste og anmelde et ganske fikst tastatursæt fra Sandberg – Keyboard Set Pro Nordic – slog jeg naturligvis til.

Da jeg er fuldtids Linuxbruger, mere specifikt openSUSE bruger, vil jeg koncentrere mig om denne distribution, samt de skrivebordsmiljøer og grafiske skaller, der følger med denne.

Enkelthed er nøgleordet

Når du åbner æsken, finder du tastatur, mus og en kort brugerguide på seks sprog. Der er ingen DVD med flere gigabyte drivprogrammer og komplet ubrugelig software.

For Sandberg er ideen at benytte de allerede eksisterende drivprogrammer – for alt, inklusiv specialtaster.

Når sættet ikke er tilsluttet, kan USB-modtageren puttes væk i et lille rum, bagerst på undersiden af musen, der ligner en Wireless Laser Mouse Pro på en prik.

Tastatur – hvor bizart !

Tastaturet ser ganske fikst ud – sort i sort – standard layout og naturligvis udformet ergonomisk. Tasterne føles bløde, behagelige og præcise. Tastaturet er på oversiden overtrukket med et ganske fint lag gummi, der ikke bare er blødt og behageligt at røre ved, selv i forbindelse med længere skrivesessioner, men som også henleder tanken på en Typhoon klasse missilubåd og kan ganske let tøres af med en fugtig klud.

Testmaskinen kører openSUSE 11.4, og det primære skrivebordsmiljø er KDE 4.6.0, men der er ligeledes både installeret 2.24 og en LXDE, der betyder at der skulle være en ganske god chance for at få det hele til at virke.

Der er ingen Caps Lock, Scroll lock eller Numlock LED indikatorer – sandsynligvis ofret for at maksimere batteritiden. Der er bare det at det nogen gange gør det til en lidt frustrerende gætteleg – er caps lock slået til eller fra ? Det er dog noget man finder ud af hen ad vejen – det jeg dog mest savner er en slumreknap. For at kompensere har jeg dog anbragt en Lock/lock out widget i KDE panelet, med alt andet end slumre slået fra. Det virker men er knapt så cool som lige at trykke på en dedikeret tast.

Der hvor Caps -, Num og Scroll lock traditionelt er placeret, finder du en aflang battery indicator istedet – hvor en dybrød LED lyder dybt ned fra dybet, igennem et stykke transparent plastic – det ligner noget taget fra en 80′er Science fiction serie.

TILFØJELSE:

I forbindelse med OpenBox, er det dog muligt at opsætte “StartLommeregner” knappen med følgende, i keyboard sektionen af OBs rc.xml konfigurationsfil :

<keybind key="0x94">
<action name="Execute">
<startupnotify>
<enabled>true</enabled>
<name>Run Program</name>
</startupnotify>
<command>kcalc</command>
</action>
</keybind>

eller OBHotkey kommandolinieværktøjet:

obhotkey 0x94 kcalc

Atter engang måtte det gamle MGA Millenium PCI dog hives frem, for at få adgang til BIOS settings – det gamle Millenium har efterhånden reddet en håndfuld maskiner, siden at det sad i min gamle Cyrix 6×86 +133 kværn, udstyret med 2*16Mb arbejdshukommelse.

NF-M2 bundkortet røg, første gang, ud efter en hel uges kamp både med forskellelige Windows versioner og skam også både en håndfuld Linux distributioner og OSOL. Jeg skiftede hele konteksten ud på den, uden at det hjalp. Selv ikke det at få byttet bundkort hjalp – i modsætning til mit gamle SiS bundkort røg det dog ikke ud af vinduet, men bare over i en bunke.

Men denne gang har den, bortset fra enkelte stupiditetsvanskeligheder (f.eks at glemme at idioten har sat MAC-filter op på routeren – hvilket betyder at NIC’et kører men der er ingen netværksadgang – samt ikke at tjekke for om det integrerede NIC var disablet (Hvilket det åbenbart er som standard … bizart)) kørt som en sild på cykel i olie.

Et GeForce 6150 er ikke ligefrem en hurtigløber, men stadig betydeligt hurtigere end den Castlerock (VIA CLE266) jeg benyttede i dagen før. Det er befriende at man ikke skal holde jævnlige pauser, for at vente på at bogstaverne dukker op på skærmen, når man sidder og skriver og nej – jeg er elendig og langsom til maskinmaskrivning.

nVidias lukkede grafik drivprogram blev installeret – no problem og ydelsen steg en meter i forhold til det standard Noveau drivprogram openSUSE bliver leveret med – der har i det hele taget ikke været den store modstand.

Starbug II (Dens forgænger hed Starbug, har ikke været i det kreative humør på det sidste) har haft det med at fryse kortvarigt engang imellem, der er blevet annonceret en segfault eller to på kernel niveau og i går frøs den totalt.

Måske en BIOS opdatering kunne hjælpe … fandt en fin side der indeholdt en længere vejledning om hvorledes man opretter et floppy DOS image og brænder det til en CD, som man så kan starte op på og opdatere BIOS’en med det medfølgende DOS-baserede værktøj.

Et godt stykke ned i kommentarerne fandt jeg et indlæg der foreslog at benytte et frit værktøj, der kan benyttes på de fleste platforme og til de fleste bundkort, nemlig flashrom.

Det viste sig at både core-utils og selve flashrom værktøjet allerede var at finde i openSUSE repos og efter fem minutter var der både hentet en biosopdatering fra Universal abit/ABIT hjemmesiden, taget backup af den gamle BIOS og skudt en opdatering afsted, direkte fra en rod konsol – sådan skal det gøres.

Det hele kører nu ganske glat og føles måske en anelse hurtigere – uden at jeg dog kan påvise det da jeg ikke har klar nok i hovedet til at udføre bare den mindste hastighedstest, før opdateringen.

Flashrom er et super værktøj – på hjemmesiden flashrom.org er der en længere hardware kompatibilitetsliste, som eventuelle potentielle brugere nok lige skal kigge igennem – for det er stadig ikke en helt ufarlig operation.

Dette her er vel nærmest at kalde en tidlig julegave.

Iblandt nyhederne i openSUSE er introduktionen af systemd – der er en erstatning for System V init daemonen, med forbedret håndtering af parallelitet ved systemopstart og andre løjer.

Googles nye programmeringssprog Go, men også LLVM v3, CLANG v3 og seneste skud af bootmanageren GRUB 2, der blandt andet har eksperimentiel EFI-support.- der i løbet af det næste års tid bliver meget vigtig.

Den nyeste Firefox, GNOME 3.2, KDE’s Plasma Workspace 4.7 og naturligvis Linux kernel 3.1.

Ligeledes er tilføjelsen af Calligra Suite en nyhed, der som en anden fugl Føniks er genopstået af asken fra KOffice2 – en meget omfangsrig produktivitetspakke i KDE-regi.

Du har hørt om Apple Time Capsule, og ZFS, der giver mulighed for at inkrementielle backups, helt ned på fil-niveau. Dette gør at du hurtigt kan genoprette konsekvenserne af sådan noget som en »rm -Rf« tastefejl, der rydder hele undermunden. I forbindelse med det nye filsystem Btrfs (B-tree FS) er en af de eksperimentielle funktionaliteter en mulighed for sådanne copy-on-write snapshots. Denne funktionalitet er en lettere nørdet sag, der styres via kommandolinieværktøj. For at gøre disse lidt mere spiseligt, har openSUSE-folkene stykket værktøjet (kommandlinie og grafisk YaST-modul) snapper sammen, der som udgangspunkt skaber et øjebliksbillede af situationen, både før og efter at YaST eller zypper bliver kørt, helt ned på fil-niveau. Både Btrfs og Snapper er på eksperimentialstadiet og er derfor ikke tilrådelige at benytte på produktionsmaskiner.

På onsdag er det atter tid til en "dup".

Konferencen finder sted lørdag den 12. november 2011, fra klokken 10:30 til omkring ved 17-tiden på DIKU.

Deltagelse i selve mini-konferencen er gratis, men du skal tilmelde dig på EmacsForum.

Det foreløbige program:

Det forventes at der sælges sodavand, kaffe og EmacsKrus af LinuxPusher, under konferencen (Husk kontanter). KLID optager de fleste af foredragene på video.

Man er velkomne til at medbringe madpakker, men der vil også blive mulighed for at bestille pizza (Husk kontanter).

Henvisninger:

• DIKU
• EmacsForum

Den gamle garde, der opdyrkede opensource bevægelsen, ønsker ikke længere at være den drivende kraft og er begyndt at træde i baggrunden. Man kan også uden de store problemer sige at de flere gange har aftjent deres værnepligt. Problemet er at der er ikke rigtigt er nogen synlige afløsere.

Derudover er der ganske tydeligt sket det at magtstrukturene er frosset fast og hver enkelt nu gør sit bedste for at holde fast i deres og spilder tiden med procedurer, administration og ikke mindst magtkampe – upåagtet at fundamentet under dem ganske langsomt smuldrer.

Det skal så lige siges at dette ikke kun er et problem i Danmark – mange af de gamle frihedens forkæmpere er idag reelt dinosaurer, uden reelt formål andet end bare at være.

Men er der da ikke nogen nutidige successhistorier ??

Jo – I allerhøjeste grad !!

Økosamfund bygget op omkring enkelte distributioner er absolutte successer, såsom openSUSE, Fedora og Ubuntu – ligeledes er organisationer der er samliet omkring et specifikt projekt såsom KDE eller har en specifik mission, mens de generelle organisationer klarer sig knapt så godt og ofte er rent spild af plads.

Kigger man sig omkring i dannevang er højdespringerne ganske Ubuntu Danmark, der er en landsdækkende organisation – dækkende landet via tre underafdelinger, der løbende afholder arrangementer. Men primært klares interaktionen/kommnikationen ved hjælp af den moderne teknologi såsom online chat, forum og endda en gammel traver som IRC.

Derfor kunne en ide være at istedet for de gamle stivnede strukturer kunne man fremavle en struktur bygget op omkring nogle få distributionsspecifikke grupper, såsom Ubuntu Danmark, dertil kan tilføjes openSUSE, Fedora og en eller to flere og missionsspecifikke organisationer såsom IT Politisk Forening der ligedes prædiker åbenhed og som gang på gang forstår at placere sig taktisk klogt i forhold til landets ellers konservative stivstikkerpresse.

Det som mange idag primært kender SSLUG for, er serien af “Friheden til….” bøger. Det er en genial serie bøger, der dog idag trænger til en kærlig hånd. Disse kunne udgøre begyndelsen til en egentlig produktion af et bibliotek af bogmateriale. Man kunne stille faciliteter, eventuelt en redaktion, korrekturlæsere og distributionsapparat til rådighed for forfatterspirer – det er jo temmelig nærliggende at distribuere disse i EPUB formatet. Det lyder fornemt, men behøver i realiteten ikke være så komplekst – det kunne gøres med et netværk af sprog- og teknik-kyndige, en frivillig redaktion og en server – måske et WikiWiki, hvor man med et vist antal gange om året destillerer bogen til EPUB/PDF.

I har sikkert mange andre ideer – måske er det på tide at få dem frem….

Det er hans intention at opdatere det fire gange om året og lige nu er mere end 60 forskellige netradioer registreret, derunder DR (P1-P8, og de fire store), NOVAfm og Den2Radio.

Det måtte da lige prøves og fungerer da også perfekt – hvilket også betyder at jeg har fået konfigureret og for første gang i to år rent faktisk benytter Amarok og i modsætning til sidste gang jeg prøvede den, har den nu kørt næsten en time uden at være gået ned.

Jeg benytter standardudgaven af Amarok (2.4.0) i openSUSE 11.4 og nedenstående opskrift er således til denne.

Opskrift:

1. Værktøjer -> Håndtering af scripts
2. Vælg : "Hent flere scipts"
3. Søg : "danish"
4. Vælg "Danish Radio Streams Service"
5. Installer
6. Genstart Amarok

Henvisning:

• KDE.Apps.Org – Danish Radio Streams Service