[Sslug-announce] BornHack 2016

Kære SSLUG medlemmer.

Igennem de seneste par år har en lille gruppe hackere fra Københavnsområdet snakket om at lave en pendant til de “store” europæiske hackerlejre i Holland og Tyskland.

I år har vi endelig fået taget os sammen til at gøre noget ved dette og resultatet er en ny hackerlejr her i Danmark ved navn BornHack.
Læs videre “[Sslug-announce] BornHack 2016”

Kun crypto kan beskytte dig: NSAs overvågning af internettet

KLID inviterer til foredrag om NSAs overvågning af internettet

på Heidi’s Bier Bar, Vestergade 18, 1456 København K
torsdag den 21. maj 2015, kl 18-21

Titel: Kun crypto kan beskytte dig: NSAs overvågning af internettet Læs videre “Kun crypto kan beskytte dig: NSAs overvågning af internettet”

Tillykke med fødselsdagen

Den 25 august 1991 udsendte den finske studerende Linus Torvalds en besked på nyhedsgruppen comp.os.minix. Heri forklarede han at han var igang med at lave sit eget lille hobby styresystem til 80386/80486 hardware arkitekturen.

From:torvalds@klaava.Helsinki.FI (Linus Benedict Torvalds)
Newsgroup: comp.os.minix
Subject: What would you like to see most in minix?
Summary: small poll for my new operating system
Message-ID: 1991Aug25, 20578.9541@klaava.Helsinki.FI
Date: 25 Aug 91 20:57:08 GMT
Organization: University of Helsinki.

Hello everybody out there using minix-

I’m doing a (free) operating system (just a hobby, won’t be big
and professional like gnu) for 386(486) AT clones. This has
been brewing since april, and is starting to get ready. I’d like
any feedback on things people like/dislike in minix; as my OS
resembles it somewhat (same physical layout of the file-sytem
due to practical reasons)among other things.

I’ve currently ported bash (1.08) an gcc (1.40), and things seem to work.
This implies that i’ll get something practical within a few months, and I’d
like to know what features most people want. Any suggestions are welcome,
but I won’t promise I’ll implement them 🙂

Linus Torvalds torvalds@kruuna.helsinki.fi

Da det netop var på denne dag at katten blev sluppet ud af sækken, regnes 25 August for at være Linux fødselsdag.

I det næste indlæg lukker han så katten ud af døren og delvist lader dyret få sit eget liv. Dette viser sig hurtigt i løbet af kort tid, at blive en afgørende faktor for Linux videre liv.

From: torvalds@klaava.Helsinki.FI (Linus Benedict Torvalds)
Newsgroups: comp.os.minix
Subject: Free minix-like kernel sources for 386-AT
Message-ID: <1991Oct5.054106.4647@klaava.Helsinki.FI>
Date: 5 Oct 91 05:41:06 GMT
Organization: University of Helsinki

Do you pine for the nice days of minix-1.1, when men were men and wrote
their own device drivers? Are you without a nice project and just dying
to cut your teeth on a OS you can try to modify for your needs? Are you
finding it frustrating when everything works on minix? No more all-
nighters to get a nifty program working? Then this post might be just
for you 🙂

As I mentioned a month(?) ago, I’m working on a free version of a
minix-lookalike for AT-386 computers. It has finally reached the stage
where it’s even usable (though may not be depending on what you want),
and I am willing to put out the sources for wider distribution. It is
just version 0.02 (+1 (very small) patch already), but I’ve successfully
run bash/gcc/gnu-make/gnu-sed/compress etc under it.

Linus Thorvalds havde selv navngivet det “Freax”. Da Ari Lemke skulle navngive det bibliotek, der skulle indholde Freax kildekode på nic.funet.fi, gav han det dog navnet “Linux” – det syntes han lød bedre og det havde han ganske ret i.

Her i 2014 er Linux det mest betydende styresystem på kloden, hverken mere eller mindre. Størstedelen af verdens servere er Linux-baseret og dermed er det ligeledes Linux der holder Internettet i live. En meget stor del af verdens indlejrede enheder, såsom harddisk-optageren fra YouSee, størstedelen af verdens supercomputere og ikke mindst langt størstedelen af verdens smartphones er basalt set Linux drevne.

Et stort tillykke til styresystemet der forandrede verden og bragte den fri kildekode ud til selv de mindste afkroge på denne klode og ikke mindst en stor tak til Linus Torvalds for at give kildekoden fri og dermed muliggøre den Open Source revolution vi har set de sidste par årtier.

Den 25 maj

Den femogtyvende denne måned afholdes der to afstemninger. Den ene er et simpelt valg til Europa Parlamentet, så den vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Har dog smidt et relevant link nederst.

Den anden drejer sig om en verificering af en folketingsafstemning, hvor et flertal sidste år, stemte ja til tilslutning til en ny europæisk patentdomstol. Rent faktisk var det kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti der stemte imod.

Et rent flertal imod tilslutningen til Den Europæiske Patentdomstol er ikke nok i sig selv.
Grundlovens §42 stk 5 siger:

Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Hvis du stemmer blankt eller bliver hjemme, så tæller din stemme i praksis som et ja, med mindre der et overvældende flertal af nej stemmer – Patentdomstol.eu når frem til 56.7%.

Det generelle informationsniveau, vedrørende afstemningen om patentdomstolen, er ikke noget at prale af. Man kunne få den fornemmelse at medierne sådan set er komplet ligeglade med det, men enkelte medier, føler sig forpligtet til at skrive et eller andet og derfor tyer til en gang klippe-klistre journalistik, der rækker som en snebold i helvede.

Patent

Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.
Patentsystemet har et dobbelt formål: Opfinderen får en tidsbegrænset eneret til opfindelsen, men til gengæld skal opfindelsen offentliggøres, så opfindelsen bliver tilgængelig for alle, og derved kommer samfundet til gode. Et patent er altså ikke kun en eneret for opfinderen – det er samtidig en omfattende beskrivelse af et teknisk problem og løsningen på et problem, som andre så kan arbejde videre på.

Kilde : Wikipeda

Et enhedspatent betyder at det er muligt at tage patent på en opfindelse i hele EU på en gang, minus Spanien, Italien og hvis det bliver et nej den 25 maj også Danmark.

Der har været gang i en større skræmmekampagne, men det er ikke kun ved et ja, at danske virksomheder får nytte af enhedspatentet. Uanset om Danmark stemmer ja eller nej, så får danske virksomheder fordelen.

Der er indtil videre 23 lande, ud af i alt 28 lande der har tilsluttet sig Den Europæiske Patentdomstol – de resterende lande kan/vil ikke være med. Patentdomstolen bliver altså oprettet uanset hvad vi bestemmer os for den 25 maj.

Hvis Irland siger ja, så drejer det sig alene om at en Dansk virksomhed skal lave 3 eller 4 ansøgninger for at få patent i hele EU.

Dette gør at den økonomiske fordel for dansk erhvervsliv ved et ja frem for et nej er beregnet til at blive på sølle 1,5-3,6 mio. kr. årligt. Ifølge Patentdomstol.eu drejer det sig om maksimalt 5.850 kroner pr. patent, hvilket svarer til øgede omkostninger for cirka 6%

Yderligere er det idag kun 0.3% af danske virksomheder der har patenter og de har 0.9% af alle patenter i EU.

Ja, det er en tand mere besværligt og knap så strømlinet, som hvis det skal gå igennem Sø- og handelsretten, men det er det også for de andre virksomheder der har de resterende 99.1% patenter. For mange af disse kan det slet ikke betale sig at få patentet i Danmark da markedet er for småt og udbyttet står ikke mål med besværet. Og lad os ikke glemme at det ikke er det at få patentet der er det besværlige og fordyrende men at håndhæve det. Det vil ikke ændre sig da virksomhederne selv har ansvaret for den del.

Bliver det et nej, kan Danmark altid senere ombestemme sig og uden problemer indtræde i samarbejdet. Derimod bliver det meget svært, gående imod umuligt (læs dyrt og meget bøvlet) at træde ud af samarbejdet igen.

I dag er der cirka 6.300 europæiske patenter, der er valideret i Danmark og som danske hitte-på folk skal tage hensyn til. Ved en tilslutning vil dette, natten over, vokse til omkring 65.700 patenter, der skal tages hensyn til. Patenthajer vil vælte ind over grænsen og jage de danske virksomheder, der overtræder dem.

Alle afgørelser om patentrettigheder flyttes, fra Sø- og Handelsretten, med mulighed for anke til Landsret såvel som Højesteret, til EU Patentdomstolen, uden nogen form for ankeret. Det er denne suverænitetsafgivelse der er resulteret i selve afstemningen.

Ved et ja, vil den voldsomme udbredelse af patenter til så mange lande på en gang, tale for introduktionen af en ny dyreart i den danske fauna, nemlig patenthajen / patenttrolden, som den hedder i folkemunde. Det drejer sig om firmaer der sjældent selv producerer noget som helst brugbart, men derimod har specialiseret sig i at opkøbe patenter og reelt afpresse virksomheder, opfindere og udviklere der krænker disse patenter. Oftest giver krænkeren efter for patenttrolden og betaler i porten.

Et berømt eksempel er ideen om at skanne dokumenter ind og automatisk sende dem med e-post.

Dette får de fleste softwareudviklere her i landet til at bekymre sig. Nemlig for faren for indførslen af softwarepatenter. På trods af at den danske patentlov og den europæiske patentkonvention indeholder et forbud mod patenter på software, er der i realiteten allerede udstedt op imod 50.000 patenter, der kan krænkes i forbindelse med udvikling af ny software.

Iblandt disse kan nævnes flytbare faneblade i netlæsere, stavekontrol af sammensatte ord og noget så simpelt som fortryd-knappen i tekstprogrammer.

Alt sammen funktionalitet som vi i dag regner for at være basale dele af vores programpakke. Alle sammen funktionaliteter der ved brug i både kommercielle og Open Source programmer, ville krænke et patent.

Alle firmaer bruger software og er derfor i fare for at overtræde software patenter. Det er ikke kun hitte-på virksomheder og hitte-på folk der er i farezonen.

Danmark er primært stykket sammen af mellemstore, små og endnu mindre virksomheder. Disse er i stor fare for at blive tromlet over af store softwarehuse og ikke mindst patenttrolde, der begge har det til fælles at de, for at sige det groft, hamstrer patenter. Et firma som for eksempel IBM får hvert år globalt antaget omkring de 6.000 patenter, hvilket svarer nogenlunde til det totale antal eksisterende danske patenter.

Store softwarehuse og en del regeringer har længe presset på for at få indført disse patenter. Der er ingen grund til at tro at dette vil ændre sig før, der er blevet indført softwarepatenter.

Andre tvivlsomme typer patenter der vil blive indført i Danmark er biotekniske patenter, Det vil sige patenter på planter, dyr, eller for den sags skyld, mennesker. Helt hen i vejret da naturen ikke er menneskets opfindelse.

I 1998 blev disse via EU´s bioteknologiske patentdirektiv forbudt. Her for nyligt at dette forbud imidlertid blevet blødt op. Efter en længere krig i retssalen, vandt medicinalindustrien. Med den konsekvens at firmaer har taget patent på både gener og grøntsager som peberfrugter, broccoli og meloner.

Det er meningen at de nuværende praksis fra EPO skal overføres til Den Europæiske Patentdomstol. Hvilket blandt andet betyder at den skal være selvfinansierende, via. De udstedende medarbejdere vil blive delvist lønnet af en bonusordning. Hvis ens løn er afhængig af indtægter fra patenter, vil man også være mere tilbøjelig til at udstede patenter.

EPO kunne da også for nyligt, i en pressemeddelelse, glædesstrålende fortælle at antallet af patentansøgninger satte rekord i 2013 og steg med 2,8% til i alt 266.000 ansøgninger. Heraf kon 35% fra EPO´s 38 europæiske medlemslande, 24% fra USA, 20% fra Japan og 8% fra Kina. Ud af disse tildelte EPO patent til de 66.700, hvilket ligeledes er en pæn stigning.

Sø- og Handelsretten er derimod finansieret af staten og derfor vil de være mindre optaget af omsætning og mere optaget af retfærdighed.

Afrunding
Det du konkret skal vælge imellem, er en merudgift på 1,5 millioner kroner eller ti gange så mange patenter. Men uanset om det bliver et ja eller nej vil landets erhvervsliv få fordele af patentdomstolen. Men de vil kun nyde Sø- og handelsrettens og dansk lov beskyttelse ved et nej.

0,3% af landets virksomheder ejer et patent. Det drejer sig primært om landets største virksomheder. Gevinsten for landets små og middelstore virksomheder vil sandsynligvis ikke kunne måle sig med ulemperne.

Så tænk dig om en ekstra gang, når du sætter kryds den 25. maj og endnu mere hvis du egentlig ikke har tænkt dig at stemme.

Personligt kan jeg ikke se et eneste godt argument for at stemme ja, så det bliver et klart nej med streg under, fra mig.

Henvisninger: