Qualcomm Snapdragon 8cx

Sidste år præsenterede Banana Pi-folkene et serverbundkort, med fire DIMM-slotte, to Gigabit netkort, SATA-porte og en 24-kerne ARM processor. Der gik naturligvis ikke længe før den kunne ses kørende en obskur Linux-distribution.

Nu, er det en af de store producenter af ARM-processorer, der er på spil – med Snapdragon 8cx processoren. Der er en kraftfuld processor, direkte rettet imod netbook-markedet. Samtidigt har de udviklet en referenceplatform for denne processor. For nemmere at kunne sluse den ind på markedet.

Læs videre “Qualcomm Snapdragon 8cx”

Google Chrome invasion

I september 2008 blev første version af Google Chrome, Googles egen hjemmesidelæser frigivet til Microsoft Windows i over 100 lande på 43 sprog – sammen med løftet om at versioner til andre platforme end bare Windows var lige på trapperne. Siden da er Chrome blevet opdateret en del gange, uden at vi har set en officiel understøttelse af andet end Microsoft Windows.

Dog har det længe været muligt at hente snapshots af Chromium kildekoden, som den officielle Chrome bygger på, og oversætte den. Alternativt har man kunnet benytte Codeweaver Crossover Chromium, der benytter WINE hvis man bare har været lidt nysgerrig efter at se giraffen.

Allerede fra begyndelsen var Chrome hypet ud over alle breder og snuppede fra første dag en god del af markedet. Selvom det meste hurtigt ebbede ud da spændingen ved nyheden dampede lidt af, er det lykkedes at holde an ganske fin markedsandel. Ifølge FDIMs Browserbarometer stod Chrome 3.x i oktober måned for 2,438% af besøgene på danske sider – til sammenligning har Safari 4.x 3,325%.

Er det krom eller bare plastic ?

På Googles Chrome download side er der at finde fire pakker :

  • 32 bit .deb (Til Debian/Ubuntu)
  • 64 bit .deb (Til Debian/Ubuntu)
  • 32 bit .rpm (Til Fedora/openSUSE)
  • 64 bit .rpm (Til Fedora/openSUSE)

Dette er jo perfekt når man som mig er openSUSEbruger. Jeg valgte 64-bit RPM og installationen fungerede da også for mig, fuldstændig glat – ikke en finger at sætte på dette. Der har været megen snak om at hastighed var et af de primære designparametre for Google og den kører da ej heller værst under Microsoft Windows – men jeg har været lidt skeptisk med ydelsen på andre platforme. Denne skepsis blev dog allerede ved færste klik gjort til skamme, Chrome er også under Linux superhurtig.

Den grundlæggende inspiration til Google Chrome er Googles egen brugergrænseflade til deres søgemaskine – man har søgt at lave en let tilgængelig brugergænserflade. Ideen er at det ikke er hjemmesidelæseren men derimod indholdet der skal dominere og det er lykkedes ganske fint. Blandt andet for at minimere spildplads er fanebladene placeret aller øverst og kan flyttes frit rundt i rækkefølge og trækkes ud som helt nye vinduer.

Hvis et link munder ud i et nye faneblad så popper det som standard op lige til højre for det aktive faneblad. Jeg har ikke ført kunnet se det smarte ved det, for eksempel MSWIE benytter den fremgangsmåde, men det er rent faktisk ganske fedt – det minimerer den afstand man skal vandre med musen.

Noget andet der også glæder er at Google har besluttet at så meget som muligt skal foregå i selve fanebladet, med det menes at brugen af dialogbokse er skåret ned til at absolut minimum. Noget man også idag ser i Firefox. Ligesom Mozilla Firefox har en “Private Browsing” tilstand, har Chrome en “Incoqnito” tilstand for dem der ikke vil efterlade sig spor i logfilerne, hvor den intet gemmer, hverken småkager eller historik. Forskellen på de to implementationer ses hurtigt ved at man i Firefox sætter hele browseren i “Private Browsing” tilstand, mens det i Chrome kun er et enkelt faneblad – hvilket skyldes at hvert faneblad her kører i egen proces.

Siden Chrome rent designmæssigt er bestemt til at fylde så lidt som muligt er det meget begrænset hvad temaerne kan flytte. Hvis man har valgt ikke at benytte den gammeldags bogmærkelinie er det stort set kun fanetopperne og deres baggrunde der påvirkes af et temaskift. Dette skulle så gerne betyde at programmets ydelse ej heller vil blive ændret det store ved et temaskifte. Dette kan for eksempel i Firefox rent faktisk kan være et problem, med mindre at ens maskine er det sidste nye skrig. Der er allerede en del fikse temaer, både fra Google selv men også tredjeparts kunstnere – af en eller anden bizar grund holder jeg mig dog indtil videre til Fisker-Price farverne i Chromes classic tema.


Fig 1 – Google Chrome for Linux 4.0.249.30 Beta
Google har slået adressefelt og søgefelt sammen og kalder det Omnibox, der efter nogle få tastetryk selv finder ud af om det er en søgestreng eller en hjemmesideadresse der indtastes. Firefox har noget af det samme, da man også her kan indtaste søgestrenge i adresselinien – udover at det selvstændige søgefelt er bibeholdt og ja det fungerer måske ikke helt lige så gennemført som i Chrome. Der er så også yderligere den detalje at Chrome tilsyneladende lærer af din adfærd og dine søgninger. Ligeledes genererer Chrome ud fra din adfærd – et overblik med thumbnails og det hele. Med disse sidste funktioner får jeg så lidt et jag af paranoia og ticks i venstre øje.

En fiks lille funktionalitet er at du kan oprette programgenveje på skrivebord og programmenu. Med det menes programgenveje der henviser til en specifik hjemmeside og som hentes ind i et skrabet Chrome fanebladsfrit vindue der kun indeholder titlebar, det ligner kort sagt et applikationsvindue. Her har Google virkelig kigget det gamle Mozilla Prism projekt dybt i øjnene. Dog var Prism et selvstændigt projekt og program, mens det her er indbygget i Chrome. Ideen er naturligvis at det skal bruges i forbindelse med Googles egne web applikationer og tjenester, men kan naturligvis bruges i forbindelse med alle hjemmesider – her skal man så bare selv tilføre et ikon til programgenvejen.

Indstilllinger

Indstillingerne er i forhold til nogle af konkurrenterne få og er centreret omkring sikkerhed og oplevelse – men rent faktisk så savner jeg ikke nogen. Det er også her man får et glimt af at programmet endnu ikke helt er færdigt. Der er en funktionalitet der gør det muligt at få adgang til at se de kodeord som Chrome har lagret, hvilket ikke fungerer og hvad der er værre så er adgangen til denne del er slet ikke kodeordsbeskyttet.

Google Chrome er på alle leder og kanter multilingual. Under valgmuligheder kan man med nogle få klik skifte standardskrifttyper, sprog og kodninger. Lige nu er der lige under 50 sprog at vælge imellem.

Med hensyn til valgmuligheder så falder denne funktionalitet lidt udenfor med hensyn til design, da der her flittigt bliver brugt dialogbokse og det store designbillede bliver da alligevel lidt inkonsistent.

Under motorhjelmen

Under motorhjelmen finder du renderingsmotoren WebKit, der er først blev udviklet til Apples Safari hjemmesidelæser og siden har fået eget liv. Oprindeligt var WebKit baseret på KDE renderingsmotoren KHTML og ifølge rygter overvejer udviklerne af KDEs egen hjemmesidelæser Konqueror at skifte til WebKit, der har vist sig at være ganske hurtig.

JavaScript motoren kaldes meget amerikansk V8 og store dele af motoren er blevet udviklet hos Google i Århus og surprise-surprise er V8 i øjeblikket den motor på markedet, der i øjeblikket giver langt den bedste ydelse.Ligeledes er Chrome ganske godt med på noderne med en HTML 5 draft understøttelse. Grunden til at Google har lagt så meget vægt på dette skyldes at de søger at give alle deres Web-baserede produkter/tjenester, såsom Google Docs og Wave, den højest mulige hastighed og bedste betingelser. Men det stopper ikke der, Google arbejder kontinuerligt på at få presset mere og mere hastighed ud af både WebKit og V8.

Fra begyndelsen har man haft sikkerheden i højsædet. For eksempel så kører hvert faneblad i sin egen proces i en sandbox. Det betyder, at crasher ét faneblad, lever de andre videre – og potentielt afvikles hver faneblad markant hurtigere. Ligeledes højner det sikkerheden da hver applikation kører i et lukket miljø. Straffen er så, for der er altid en mørk side, at Chrome virkelig er en ressourcesluger.

Chrome er meget skrabet og ligesom Mozilla har gjort med Firefox, er Google ved at lægge sidste hånd på udvidelserne og ja det fungerer stort set ligesom i Firefox og ja der er allerede en stribe seværdige udvidelser – for eksempel “Google Mail Checker”, der med et enkelt klik giver adgang til din GMail konto. Tredjeparts udviklere er ligeledes ved langsomt at hoppe med på vognen, for eksempel har Xmarks allerede et plugin i alphatest – så det er muligt at synkronisere sine bogmærker med MSWIE, Firefox og Safari på ens andre maskiner – dette er absolut min ynglingsudvidelse og giver sammen med det uundværlige Xmarks Thumbnail plugin en betydelig bedre oplevelse. En fiks lille detalje omkring udvidelser er at man ikke skal genstarte Chrome når man har installeret eller afinstalleret en udvidelse – fjong.

Ressourceforbrug

Hvis det skal gå rigtigt stærkt og hvis det der skal afvikles samtidigt skal pakkes godt ind ja så koster det naturligvis på en anden vis og det er altid i form af ressourceforbrug. Godt nok er Google mægtige men de kan ikke rykke ved universets love, endnu da.

Jeg fandt dog en funktionalitet, som der ikke bliver talt alt for meget om. Under “Handlinger for Aktuel Side” findes der en funktion der hedder “Jobliste”, hvor det er muligt at få en liste over hvor meget delt hukommelse, privat hukommelse processortid, cache og så videre, Chome selv, sammen med diverse fanebladsprocesser og udvidelser forbruger. Hvilket giver et spændende overblik, men det er også muligt at få det Chrome kalder en detaljere oversigt.

Den detaljerede oversigt fortæller hvor meget Chromes processer, inklusiv dens Sandbox hjælpetråd, benytter. Men Chrome er tilsyneladende også istand til at måle hvor meget andre hjemmesidelæsere benytter af hukommelse.


Fig 2 – Sammenligninger af Ressourceforbrug
Hvor præcise disse målinger er, ved jeg oprigtigt talt ikke – men jeg tror at det forholdsmæssige billede Chrome maler er nogenlunde retvisende, for målingerne viser at Firefoxselv fylder betydeligt mere hukommelsen, når der kun er et enkelt faneblad. Er der derimod mange faneblade vendes billedet helt på hovedet og Chrome fylder op til fire gange så meget. Det passer meget godt med at Chrome i sig selv er optimeret rent ressourcemæssigt, men det at hver faneblad kører i en sandboxed proces fylder. Imens bygger Firefox på Mozillas multiplatform framework Xulrunner og det gør måske Firefox nemmere at portere, men det æder også ressourcer – mens fanebladene kører i en delt process hvilket ikke fylder ret meget.

Hmmmmmmmmmmmmmm

Google har kigget meget nøje på hvad konkurrenterne har at tilbyde og resultatet er et produkt som jeg allerede er blevet lettere forfaldent til.

I Opera forsøger man at placere alle funktionaliterer i selve programmet. Imens Microsoft med MSWIE forsøger at give sine erhvervskunder lige præcis det de har brug for hvis de da rent bruger Microsoft programmer og tjenester og ikke mindst gøre tingene lidt anderledes end resten af kobblet. Hos Mozilla er alt er sat ind på at gøre Firefox så alsidig og bredtfavnende som muligt, hvilket er lykkedes uden at sætte alt andet over styr. Alle tre har deres styrker og svagheder og det er iblandt deres styrker at Google har været på rov. Det er foreløbigt lykkes for Google at lave et produkt der måske ikke ligefrem er nyskabende, men som indeholder det bedste fra alle hylder.

Det er en beta og der er lang vej hjem. Så vidt jeg kan se er der måske en læk eller to – efter at have stået en eftermiddag med kun omkring 30 faneblade havde den konsumeret over en gigabyte hukommelse og min SUSEbox var begyndt at hive fat i swappen. Ligeledes er det muligt for brugeren at få adgang til at se de kodeord som Chrome har lagret, hvilket ikke helt fungerer efter hensigten og adgangen til denne del er set ikke kodeordsbeskyttet. Ligeledes er der en funktionalitetsmangel eller to, for eksempel mangler der fuldstændig Flash understøttelse, det er noget jeg lidt i spænding venter på. Gad vide om der også er et Moonlight plugin på vej. På trods af at det er en beta har den dog fungeret klippestabilt på min openSUSE 11.2 og hastigheden er i top. Allerede nu er der mange gode udvidelser, hvor Google naturligvis fra begyndelsen har dækket sine egne tjenester, såsom GMail, Calender og Waves ind.

En lille pudsighed er dog at programmet er baseret GTK+. Det er en pudsighed da flere af Googles betydende applikationer, såsom “Google Earth” er Qt applikationer. Om det skyldes at Google er nået derhen hvor den ene hånd ikke ved hvad den anden gør vil jeg for en gangs skyld ikke forsøge at gøre mig klog på…

Hvis Google skilte sig af med de dialogbokse der konstant dukker op når man roder med indstillingerne i “Valgmuligheder” ville det give en mere renere brugergrænseflade, så det står lidt på min ønskeliste.

Men hvorfor i alverden tog det så lang tid at få sparket en GNU/Linux og en MacOS X version ud – første beta har version 4.0.249.30 klistret i panden, når vi ved at der internt i Google er en meget stor ekspertise indenfor begge systemer.

Dom :

Fem ud af seks.

Henvisninger :

(Kilde : FDIM, Google)