Linux 3.2

Så er Linux 3.2 kommet på gaden, iblandt nyhederne i denne version :
  • Ex4 understøtter nu blokstørrelser på optil 1Mb, hvilket kan forbedre ydeevnen med store filer betragteligt.
  • BtrFS er blevet opdateret med hurtigere skrubbe funktionalitet (tjek af kontrolsummer), automatisk backup af kritiske filsystem metadata (trærødder) og værktøj til manuel kontrol af filsystemer og generel ydelsesforbedringer.
  • Scheduler kan nu sætte en øvre grænse for CPU-tid, hvilket har givet skrivebordet/arejdspladsen/desktoppen en bedre respons i forbindelse med mere heftige skrivejobs.
  • TCP har fået tilføjet en algoritme der fremskynder inddrivelsen af forbindelsen, efter tabte pakker.
  • Profileringsværktøjet “perf top ” kan nu foretage live inspektion af opgaver og biblioteker.
  • Device Mapper har tilføjet understøttelse for ‘thin provisioning’ lagerplads.
  • Qualcomm Hexagon DSP processoren er nu understøttet.

Henvisninger:
Posted in Ikke kategoriseret | Leave a comment

Keyboard Set Pro Nordic

(Denne anmeldelse blev oprindeligt skrevet for seks måneder siden – men livet og fejlende hardware har forsinket frigivelsen lidt, men bedre sent end aldrig)

Da jeg ved et tilfælde fik chancen for at kompatibilitetsteste og anmelde et ganske fikst tastatursæt fra Sandberg – Keyboard Set Pro Nordic – slog jeg naturligvis til.

Da jeg er fuldtids Linuxbruger, mere specifikt openSUSE bruger, vil jeg koncentrere mig om denne distribution, samt de skrivebordsmiljøer og grafiske skaller, der følger med denne.

Enkelthed er nøgleordet

Når du åbner æsken, finder du tastatur, mus og en kort brugerguide på seks sprog. Der er ingen DVD med flere gigabyte drivprogrammer og komplet ubrugelig software.

For Sandberg er ideen at benytte de allerede eksisterende drivprogrammer – for alt, inklusiv specialtaster.

Når sættet ikke er tilsluttet, kan USB-modtageren puttes væk i et lille rum, bagerst på undersiden af musen, der ligner en Wireless Laser Mouse Pro på en prik.

Tastatur – hvor bizart !

Tastaturet ser ganske fikst ud – sort i sort – standard layout og naturligvis udformet ergonomisk. Tasterne føles bløde, behagelige og præcise. Tastaturet er på oversiden overtrukket med et ganske fint lag gummi, der ikke bare er blødt og behageligt at røre ved, selv i forbindelse med længere skrivesessioner, men som også henleder tanken på en Typhoon klasse missilubåd og kan ganske let tøres af med en fugtig klud.

Der er intet overflødigt til stede på dette sæt og USB modtageren er en af de mindste jeg hidtil har set for mine øjne. Den er naturligvis parret med mus og tastatur fra fabrikkens side, så det hele kører uden nogen som helst form for opsætning og sjove procedurer. Det eneste du skal gøre er at poppe et sæt AAA batterier i hver enhed og sætte USB modtageren i en ledig USB port – så er der kog i gryden.

Testmaskinen kører openSUSE 11.4, og det primære skrivebordsmiljø er KDE 4.6.0, men der er ligeledes både installeret 2.24 og en LXDE, der betyder at der skulle være en ganske god chance for at få det hele til at virke.

Der er ingen Caps Lock, Scroll lock eller Numlock LED indikatorer – sandsynligvis ofret for at maksimere batteritiden. Der er bare det at det nogen gange gør det til en lidt frustrerende gætteleg – er caps lock slået til eller fra ? Det er dog noget man finder ud af hen ad vejen – det jeg dog mest savner er en slumreknap. For at kompensere har jeg dog anbragt en Lock/lock out widget i KDE panelet, med alt andet end slumre slået fra. Det virker men er knapt så cool som lige at trykke på en dedikeret tast.

Der hvor Caps -, Num og Scroll lock traditionelt er placeret, finder du en aflang battery indicator istedet – hvor en dybrød LED lyder dybt ned fra dybet, igennem et stykke transparent plastic – det ligner noget taget fra en 80′er Science fiction serie.

På tastaturets højre side har Sandbergs designere valgt at placere følgende multimediataster :

  • Mute (Ingen grund til at ændre denne)
  • Vol+ (Ingen grund til at ændre denne)
  • Vol- (Ingen grund til at ændre denne)
  • Play/Pause (Indstillet til at benytte standardafspiller)
  • Start lydafspiller (Indstillet til at starte Amarok op)

De tre første taster virkede ud-af-æsken og det tog ikke mange minutter at finde ud af at mappe “Start lydafspiller” til at benytte Amarok.

Knapper på den venstre side :

  • Start hjemmesidelæser (Indstillet til at starte Mozilla Firefox, med Ctrl+knap startes Chrome op, med Meta+knap startes Opera op og med Alt+knap startes Rekonq op)
  • Start lommeregner (Denne knap er den eneste der ikke ville lege med)
  • Åben skrivebord/Arbejdsplads (Indstillet til at starte Dolphin filmanager med hjemmefolderen som aktiv)
  • Start epost klient (Indstillet til at starte Mozilla Thunderbird op)

Igen tog det ikke mange øjeblikke at mappe disse knapper om via Indstil skrivebordsmiljø->Genveje og gestusser og via Startmenuen Kickoff->rediger programmer. Den eneste der ikke ville være med var Åben lommeregner knappen, der dog blev aflæst som “start (1)”, som tilsyneladende ikke umidelbart kan mappes til noget brugbart. Dette er lidt frustrerende, da det for tastaturets vedkommende ødelægger en ellers perfekt runde.

Mus på bordet

Den optiske trådløse mus er ligesom de fleste andre på markedet naturligt ergonomisk og en ren højrehåndsmus. Det er en relativt stor og høj mus – godt for borgere med over gennemsnitshænder. På toppen er den dækket af samme type gummilag som tastaturet og på siderne er den i ren hård plastik – men den føles ganske behagelig i hånden.Musen er meget let -indsættelsen af et sæt AAA batterier hjælper getydeligt på det – men det fjerner ikke helt fornemmelsen at den bare er en tom plastikskal, hvis du som mig kommer fra en solid og ganske tung mus som Logitech Mouseman Wheel. Men efter en times tid eller så – var tilvænningen overstået og den mindre vægt og den højere præcision blev efterhånden en fordel.Bortset fra de normale to knapper, er den også udstyret med en lille DPI knap på toppen. Denne skulle med fuld softwareunderstøttelse gøre det muligt at skifte imellem opløsninger på 1000 og 1600 DPI. Men der er desværre ikke i openSUSE Linux tilsyneladende ikke tilstrækkelig understøttelse og knappen har ingen effekt i denne forbindelse og den kan ej heller blive mappet om. Den er dog ganske effektiv til at vække musen fra søvntilstand grundet dens placering, men mere om dette senere.

Musen er ligeledes udstyret med en Frem og Tilbage knap, støbt i hård plastik, ligesom siderne på musen. Disse kan ej heller mappes om, men fungerer direkte via drivprogrammet til den aktive applikation, der skal understøtte det :

  • Google Chrome - Frem og Tilbage er understøttet.
  • Mozilla Firefox - Frem og Tilbage er understøttet.
  • Opera Software Opera - Frem og Tilbage er understøttet.
  • KDE Konqueror – None shall pass.
  • KDE ReKonq - Frem og Tilbage er understøttet.

Som det ses, er KDE Konqueror den eneste hjemmesidelæser, der ikke vil lege med. Det har dog næppe den store betydning, da Konqueror ser ud til at have udspillet dens rolle som hjemmesidelæser og KDE ReKonq ser ud til at overtage denne rolle.

Som en sidste lille godbid, falder musen i søvn efter ti minutter uden aktivitet. Den kan hurtigt vækkes igen, ved at aktivere en vilkårlig knap på musen. Den knap der for de fleste er placeret bedst, er den ovenover nævnte DSP-knap, der således alligevel er brugbar. Denne søvnfunktionalitet er en ganske fiks funktionalitet, som jeg ikke tidligere har set og som jeg har savnet på mine tidligere mus. På mit tidligere arbejde blev jeg udstyret med en HP mus, der med en lille skydeknap på undersiden af musen, kunne slukkes og tændes – men det er ikke altid noget man husker at gøre – dette er her elimineret.

Detaljer-detaljer-detaljer

På en openSUSE installation (openSUSE 11.4 – Linux 2.6.37.6-0.5-desktop #1 SMP PREEMPT 2011-04-25 21:48:33 +0200 x86_64 x86_64 x86_64 GNU/Linux), bliver sættet identificeret som en “2.4GHz Keyboard Mouse Combo (/dev/input/mice)”, hvor tastaturet er en xkbmodel : pc104 og musen er en xf86: explorerps/2.

HARDWARE

  • Asrock AliveXFire – eSATA2 2.0 bundkort
  • AMD Athlon X2 +3600 (Windsor)
  • Asus EN7600GS Silent – 256Mb grafikkort
  • 4*512Mb Corsair DDR2 hukommelsesmoduler
  • Samsung 160Gb SATA2 harddisk
Selvom jeg absolut er en inkarneret KDE-bruger og har været det lige siden SuSE Linux 6.4 – mente jeg dog at det kunne være en nysselig ide at se hvorledes sættet havde det med de andre skrivebordsmiljøer og grafiske skaller, som openSUSE leveres sammen med.

SOFTWARE

  • KDE 4.6.00 (4.6.0) ”release 6”
  • Gnome 2.24.4
  • OpenBox 3.4.11.2-9.1
  • XMBC
  • LXDE 0.3.0-2.1
  • Gnome Shell (Gnome 3 Preview 2.91.6-6.9.1)
  • FVWM 2.5.26-52.2
  • IceWM 1.3.6-9.1
  • TWM 2.6.x

Afrunding

Sandberg Keyboard Set Pro Nordic er absolut det bedste tastatursæt, jeg har haft fingrene i siden Logitech Desktop Pro – der dog til sammenligning havde en temmelig dårlig håndstøtte i temmelig hård plastic og som jeg derfor afmonterede som det første. Det ligner noget taget ud fra det amerikanske stealth-projekt, hvilket absolut ikke trækker ned.

Den trådløse forbindelse er fremragende og størrelsen af USB modtageren er så lille at den uden problemer kan blive siddende når man for eksempel tager den bærbare under armen, men stadig stor nok til at man lige med to fingre kan pille den ud af USB-porten. Tastaturet er ganske behageligt at arbejde med og kvaliteten er ganske fin. Det eneste jeg savner er en slumreknap. Det kan man som sagt kompensere for ved at benytte en Widget, men det kræver stadig at man roder rundt med musen eller sætter en genvejstastekombination op. Det virker fint, men er langt fra lige så elegant som en dedikeret knap. Tilstedeværelsen af en lock indikator kunne havde været festlig, men jeg vil til enhver tid hellere have et par ugers længere batterilevetid.

Det svageste led er absolut musen – og selv denne er jeg meget hurtig blevet ganske glad for. Den er præcis og gør hvad den bliver bedt om og grundet slumrefunktionen er batterilevetiden ganske fin.

Kompatabiliteten med openSUSE er ikke perfekt, men sadig betydelig bedre end jeg havde forventet.

Postscript:

Siden jeg skrev denne korte anmeldelse – har både min hardware og software konfiguration ændret sig. openSUSE 11.4 er blevet opgraderet til openSUSE 12.1 (x86_64) – Linux 3.1.0-1.2-desktop x86_64 – KDE 4.7.2 (4.7.2) “release 5″ og hardwaren ændret til et abit MF-2M nView (med en integreret GF 6150 GPU). Men på trods af dette er der ikke rigtigt noget i understøttelsen der har ændret sig så meget som en tøddel.

Sandberg Keyboard Set Pro Nordic virker stadig næsten perfekt.

TILFØJELSE:

I forbindelse med OpenBox, er det dog muligt at opsætte “StartLommeregner” knappen med følgende, i keyboard sektionen af OBs rc.xml konfigurationsfil :

<keybind key="0x94">
<action name="Execute">
<startupnotify>
<enabled>true</enabled>
<name>Run Program</name>
</startupnotify>
<command>kcalc</command>
</action>
</keybind>

eller OBHotkey kommandolinieværktøjet:

obhotkey 0x94 kcalc

Posted in Generelt, Ikke kategoriseret, Kompatabilitet, Maskinel, openSUSE | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

nView’et vender tilbage

Fandt mit gamle ABIT NF-M2 nView bundkort og med hjælp af stumper fra to andre maskiner fik jeg skisme gang i en anstændig kværn igen. NF-M2 har nemlig et integreret GeForce 6150 og derfor er der ikke behov for noget yderligere grafikkort.

Atter engang måtte det gamle MGA Millenium PCI dog hives frem, for at få adgang til BIOS settings – det gamle Millenium har efterhånden reddet en håndfuld maskiner, siden at det sad i min gamle Cyrix 6×86 +133 kværn, udstyret med 2*16Mb arbejdshukommelse.

NF-M2 bundkortet røg, første gang, ud efter en hel uges kamp både med forskellelige Windows versioner og skam også både en håndfuld Linux distributioner og OSOL. Jeg skiftede hele konteksten ud på den, uden at det hjalp. Selv ikke det at få byttet bundkort hjalp – i modsætning til mit gamle SiS bundkort røg det dog ikke ud af vinduet, men bare over i en bunke.

Men denne gang har den, bortset fra enkelte stupiditetsvanskeligheder (f.eks at glemme at idioten har sat MAC-filter op på routeren – hvilket betyder at NIC’et kører men der er ingen netværksadgang – samt ikke at tjekke for om det integrerede NIC var disablet (Hvilket det åbenbart er som standard … bizart)) kørt som en sild på cykel i olie.

Et GeForce 6150 er ikke ligefrem en hurtigløber, men stadig betydeligt hurtigere end den Castlerock (VIA CLE266) jeg benyttede i dagen før. Det er befriende at man ikke skal holde jævnlige pauser, for at vente på at bogstaverne dukker op på skærmen, når man sidder og skriver og nej – jeg er elendig og langsom til maskinmaskrivning.

nVidias lukkede grafik drivprogram blev installeret – no problem og ydelsen steg en meter i forhold til det standard Noveau drivprogram openSUSE bliver leveret med – der har i det hele taget ikke været den store modstand.

Starbug II (Dens forgænger hed Starbug, har ikke været i det kreative humør på det sidste) har haft det med at fryse kortvarigt engang imellem, der er blevet annonceret en segfault eller to på kernel niveau og i går frøs den totalt.

Måske en BIOS opdatering kunne hjælpe … fandt en fin side der indeholdt en længere vejledning om hvorledes man opretter et floppy DOS image og brænder det til en CD, som man så kan starte op på og opdatere BIOS’en med det medfølgende DOS-baserede værktøj.

Et godt stykke ned i kommentarerne fandt jeg et indlæg der foreslog at benytte et frit værktøj, der kan benyttes på de fleste platforme og til de fleste bundkort, nemlig flashrom.

Det viste sig at både core-utils og selve flashrom værktøjet allerede var at finde i openSUSE repos og efter fem minutter var der både hentet en biosopdatering fra Universal abit/ABIT hjemmesiden, taget backup af den gamle BIOS og skudt en opdatering afsted, direkte fra en rod konsol – sådan skal det gøres.

Det hele kører nu ganske glat og føles måske en anelse hurtigere – uden at jeg dog kan påvise det da jeg ikke har klar nok i hovedet til at udføre bare den mindste hastighedstest, før opdateringen.

Flashrom er et super værktøj – på hjemmesiden flashrom.org er der en længere hardware kompatibilitetsliste, som eventuelle potentielle brugere nok lige skal kigge igennem – for det er stadig ikke en helt ufarlig operation.

Dette her er vel nærmest at kalde en tidlig julegave.

Posted in Generelt, Maskinel | Tagged , , | Leave a comment

Så er det snart tid til en openSUSE

Der er nu kun ganske få dage til openSUSE 12.1 kommer på gaden. Testerne er igang med den sidste afpudsning via den allersidste beta version (Release Candidate) og som med de fleste nye releases er det mere evolution end revolution.

Iblandt nyhederne i openSUSE er introduktionen af systemd – der er en erstatning for System V init daemonen, med forbedret håndtering af parallelitet ved systemopstart og andre løjer.

Googles nye programmeringssprog Go, men også LLVM v3, CLANG v3 og seneste skud af bootmanageren GRUB 2, der blandt andet har eksperimentiel EFI-support.- der i løbet af det næste års tid bliver meget vigtig.

Den nyeste Firefox, GNOME 3.2, KDE’s Plasma Workspace 4.7 og naturligvis Linux kernel 3.1.

Ligeledes er tilføjelsen af Calligra Suite en nyhed, der som en anden fugl Føniks er genopstået af asken fra KOffice2 – en meget omfangsrig produktivitetspakke i KDE-regi.

Du har hørt om Apple Time Capsule, og ZFS, der giver mulighed for at inkrementielle backups, helt ned på fil-niveau. Dette gør at du hurtigt kan genoprette konsekvenserne af sådan noget som en »rm -Rf« tastefejl, der rydder hele undermunden. I forbindelse med det nye filsystem Btrfs (B-tree FS) er en af de eksperimentielle funktionaliteter en mulighed for sådanne copy-on-write snapshots. Denne funktionalitet er en lettere nørdet sag, der styres via kommandolinieværktøj. For at gøre disse lidt mere spiseligt, har openSUSE-folkene stykket værktøjet (kommandlinie og grafisk YaST-modul) snapper sammen, der som udgangspunkt skaber et øjebliksbillede af situationen, både før og efter at YaST eller zypper bliver kørt, helt ned på fil-niveau. Både Btrfs og Snapper er på eksperimentialstadiet og er derfor ikke tilrådelige at benytte på produktionsmaskiner.

På onsdag er det atter tid til en "dup".

Posted in openSUSE | Leave a comment

EmacsForum 2011

De gæve gutter Peter Toft og Kenneth Geisshirt har sammen med SSLUG, KLID og DKUUG stillet en Emacsforum-dag på benene, der igennem to små foredrag fokuserer på Emacs-miljøet og relaterede emner. Du kan lære om bevistjekkere, brug af Emacs til softwareudvikling og skrivning af publikationer og ikke mindst møde andre Emacs-brugere.

Konferencen finder sted lørdag den 12. november 2011, fra klokken 10:30 til omkring ved 17-tiden på DIKU.

Deltagelse i selve mini-konferencen er gratis, men du skal tilmelde dig på EmacsForum.

Det foreløbige program:

Start

Taler

Emne

10:30

Peter Toft og Kenneth Geisshirt

Velkomst

11:00

Kenneth Geisshirt

JavaScript modes

11:20

Kåre Jensen

Syntax highlighting for “nye” filtyper

11:40

Michael B. Arp Sørensen

Google App Engine/Python/Rope

12:10

Pause

12:30

Jesper K Pedersen

Elisp-programmering

13:30

FROKOST

13:30

Jesper K Pedersen

Makroer

14:15

Klavs Klavsen

Vim

14:45

Pause

15:00

Jesper Louis Andersen

ProofGeneral

15:45

Bo Jakobsen

Emacs og LaTeX

16:15

Peter Toft

Boot op i Emacs

16:30

“Os alle”

Emacs – talking

17:00

The end …

Det forventes at der sælges sodavand, kaffe og EmacsKrus af LinuxPusher, under konferencen (Husk kontanter). KLID optager de fleste af foredragene på video.

Man er velkomne til at medbringe madpakker, men der vil også blive mulighed for at bestille pizza (Husk kontanter).

Henvisninger:

Posted in Begivenhed, Udvikling | Tagged , , , | Leave a comment

Tre kilometer frem og så til venstre ved kroen

Som det allerede tidligere er blevet fremhævet af andre skæve eksistenser, er det danske opensource foreningsliv mere og mere stivnet de seneste år.

Den gamle garde, der opdyrkede opensource bevægelsen, ønsker ikke længere at være den drivende kraft og er begyndt at træde i baggrunden. Man kan også uden de store problemer sige at de flere gange har aftjent deres værnepligt. Problemet er at der er ikke rigtigt er nogen synlige afløsere.

Derudover er der ganske tydeligt sket det at magtstrukturene er frosset fast og hver enkelt nu gør sit bedste for at holde fast i deres og spilder tiden med procedurer, administration og ikke mindst magtkampe – upåagtet at fundamentet under dem ganske langsomt smuldrer.

Det skal så lige siges at dette ikke kun er et problem i Danmark – mange af de gamle frihedens forkæmpere er idag reelt dinosaurer, uden reelt formål andet end bare at være.

Men er der da ikke nogen nutidige successhistorier ??

Jo – I allerhøjeste grad !!

Økosamfund bygget op omkring enkelte distributioner er absolutte successer, såsom openSUSE, Fedora og Ubuntu – ligeledes er organisationer der er samliet omkring et specifikt projekt såsom KDE eller har en specifik mission, mens de generelle organisationer klarer sig knapt så godt og ofte er rent spild af plads.

Kigger man sig omkring i dannevang er højdespringerne ganske Ubuntu Danmark, der er en landsdækkende organisation – dækkende landet via tre underafdelinger, der løbende afholder arrangementer. Men primært klares interaktionen/kommnikationen ved hjælp af den moderne teknologi såsom online chat, forum og endda en gammel traver som IRC.

Derfor kunne en ide være at istedet for de gamle stivnede strukturer kunne man fremavle en struktur bygget op omkring nogle få distributionsspecifikke grupper, såsom Ubuntu Danmark, dertil kan tilføjes openSUSE, Fedora og en eller to flere og missionsspecifikke organisationer såsom IT Politisk Forening der ligedes prædiker åbenhed og som gang på gang forstår at placere sig taktisk klogt i forhold til landets ellers konservative stivstikkerpresse.

Det som mange idag primært kender SSLUG for, er serien af “Friheden til….” bøger. Det er en genial serie bøger, der dog idag trænger til en kærlig hånd. Disse kunne udgøre begyndelsen til en egentlig produktion af et bibliotek af bogmateriale. Man kunne stille faciliteter, eventuelt en redaktion, korrekturlæsere og distributionsapparat til rådighed for forfatterspirer – det er jo temmelig nærliggende at distribuere disse i EPUB formatet. Det lyder fornemt, men behøver i realiteten ikke være så komplekst – det kunne gøres med et netværk af sprog- og teknik-kyndige, en frivillig redaktion og en server – måske et WikiWiki, hvor man med et vist antal gange om året destillerer bogen til EPUB/PDF.

I har sikkert mange andre ideer – måske er det på tide at få dem frem….

Posted in Generelt, Politik, Økosystem | Tagged | Leave a comment

Danish Radio Streams Service

Jeg så lige, under en rundtur på Planet OpenSource DK, at Martin Schlander tidligere på året overtog det danske netradioscript til Amarok.

Det er hans intention at opdatere det fire gange om året og lige nu er mere end 60 forskellige netradioer registreret, derunder DR (P1-P8, og de fire store), NOVAfm og Den2Radio.

Det måtte da lige prøves og fungerer da også perfekt – hvilket også betyder at jeg har fået konfigureret og for første gang i to år rent faktisk benytter Amarok og i modsætning til sidste gang jeg prøvede den, har den nu kørt næsten en time uden at være gået ned.

Jeg benytter standardudgaven af Amarok (2.4.0) i openSUSE 11.4 og nedenstående opskrift er således til denne.

Opskrift:

  1. Værktøjer -> Håndtering af scripts
  2. Vælg : "Hent flere scipts"
  3. Søg : "danish"
  4. Vælg "Danish Radio Streams Service"
  5. Installer
  6. Genstart Amarok

Henvisning:

Posted in KDE, Programmel | Tagged , , | Leave a comment

DMR

Den 12 oktober døde Dennis MacAlistair Richie (DMR), som 70-årig i sit hjem i New Jersey, efter længere tids sygdom. Det sjove er at her i landet er dette slet ikke blevet registreret af andet end et par enkelte nørdemedier. Resten af pressen har mest haft travlt med Apples seneste gammel vin på ny flaske produkt.

Men hvis man kigger Dennis Ritchie lidt mere efter i sømmene, finder man rent faktisk ud af at havde det ikke været for denne pioner, havde vi ikke haft programmeringssproget C, der blev udviklet i forbindelse med udviklingen af DEC PDP-11, som han ligeledes var en af nøglefigurene i udviklingen af og dermed stod han sammen med Ken Thompson i grunden fadder til UNIX.

Arbejdet med Unix var blandt andet årsagen til, at Richie sammen med Ken Thompson, modtog den prestige fyldte Turing-pris tilbage i 1993 og IEEE Hamming medaljen i 1990.

Havde det ikke været for skabelsen af UNIX, havde iPhone 4s ikke set dagens lys. Apple iOS er baseret på MacOS X, der igen er baseret på Darwin, der udover den grafiske skal består af en Mach mikrokerne, sovset ind i fragmenter fra FreeBSD, der igen er en genfortolkning af den legendarisk Berkley UNIX.

UNIX har i årtier været rygraden i internettet og hvis man kigger på statistikkerne over aktive servere på denne klode ser man yderligere en UNIX genfortolkning på 3/4 af alle servere, nemlig Linux og dermed er ligeledes samtlige Android-enheder inddraget.

Men alligevel er hans største fodaftryk og svendestykke nok programmeringssproget C – hvor de fleste dataloger og IT-ingeniører har stiftet bekendskab med biblen Ritchie & Kernigan : The C (ANSI C) Programming language.

C var egentlig primært tiltænkt en rolle i forbindelse med programmering af styresystemer, men er i årenes løb brugt til at skrive langt de fleste UNIX applikationer. C/ANSI-C ndes idag ligeledes til de fleste styresystemer og er utallige gange blevet udvidet, for eksempel i skikkelse af vores egen Bjarne Stroustrup’s C++, der stadig er et af de mest populære programmeringssprog.

Dennis MacAlistair Richie har både direkte og indirekte haft en enorm indflydelse på den verden vi lever i.

I fag-medierne har der været en del mindetaler af forskellig kvalitet. De færreste dogså usammenhængende som ovenstående. Den smukkeste står PHK dog for, der fortæller om sit morgenmadsmøde med DMR : Dennis er død.

“C is quirky, flawed, and an enormous success.” – Dennis MacAlistair Richie

Posted in C, Generelt, UNIX | Tagged , , , , | Leave a comment

Pletter …

Et nyt medlem af familien er ankommet, ja Spotify har endelig fået indrejsetilladelse, over vores ellers lukkede grænser.

En forældet, besværlig og protektionistisk lovgivning kombineret med at marked på kun 5,5 millioner, har gang på gang spændt ben for udenlandske tjenester som Spotify.

Men efter lange forhandlinger og en udskiftning i toppen af KODA, er Spotify nu en realitet i Danmark.

Da min primære kværn, nu om stunder, er drevet af en VIA/Centaur C3 Ezra processor, er mit skrivebord uden Spotify-klient. Derimod har jeg fundet to klienter til min N900 (Maemo 5 Fremantle) – hvilket er det vigtigste. Der er Footify, som jeg ikke har kunnet få lyd ud af, og QSpot der har vist sig at være en ganske udemærket klient og kan anbefales.

QSpot

Det første du skal gøre er at oprette dig på Spotify’s hjemmeside, hvilket nu om stunder gøres igennem folks Facebook-konto. Dernæst skal man oprette et deviceID og generere et kodeord, hvilket man skridt for skridt, bliver ledt igennem på hjemmesiden.

Når programmet er startet op, er det første man bliver mødt af – muligheden for at indtaste brugernavn (deviceID) og kodeord. Herefter kommer man ind til søgesiden, hvor der også er adgang til eventuelle spillelister.

Man kunne godt frygte at Spotify, især i et så lille land som Danmark, ikke ville være så stærke i nationale kunstnere. Men selvom der er store huller, ser det faktisk temmeligt godt ud. Ikke mindst fordi at man i rigt mål har indlemmet opsamlinger.

Det var oven i købet til at finde en god gammel kending, som de færreste kender til eller kan huske – desværre kan Spotify dog ikke diske op med den episke klassiker fra samme hånd “Åbn munden og luk øjnene“. Til gengæld fandt jeg en enkelt godbid med Det Neodepressionistiske Danseorkester – der ellers ikke er lette at spore, på trods af det spor de trak efter dem selv i deres aktive dage.

Selve afspillerdelen er ganske velfungerende og bufferhåndteringen er ganske fin i forbindelse med afspilninger over WiFi – over mobildata fungerer det nogen gange, når man lige tvinger enheden op i 3G. Til dette kan men eventuelt bruge Faheem Pervez’ 3G/2G/Dual Mode Selection Applet – der i forvejen sammen med AutoDisconnect og  Simple Brightness Applet er geniale i forbindelse med maksimering af batterilevetiden.

Opsummering:

Det er ganske fremragende at Spotify tjenesten er kommet til landet, nu er der definitivt lukket op og mon ikke også at vi i fremtiden vil se flere udenlandske tjenester indenfor vore lands grænser. De kan allerede fra første færd matche lokale konkurrenter såsom Telenors WiMP tjeneste på musikdelen, der dog også har Voddler og dermed online film i baghånden. En anden lille detalje er ligeledes at der allerede er sørget for at multimediesystemer såsom Logitech Squeezebox og Sonos Wireless Music System er understøttet, for den fulde oplevelse rundt omkring i hjemmet. Nu mangler der bare Jamendo-understøttelse af Logitech/Sonos.

Nu da Spotify selv ikke har i sinde at understøtte Maemo, er det ganske udemærket at det er gjort muligt for tredjeparts udviklere at strikke deres egne løsninger sammen og Andreas Enbacka’s QSpot er en ganske nobel løsning og anbefalelsesværdig afspiller. Det skal dog lige siges at der kræves et Premium abonnement for at den fungerer og kun online spillelister understøttes.

Henvisninger:

 

 

 

Posted in Internet, Maemo, Tjenester | Tagged , | 1 Comment